I et tidligere indlæg, vedrørende ludomani, blev Stu Ungar omtalt som ludoman, hvilket jeg, på trods af hans compulsive spil på alle fronter, tillod mig at anfægte.
Det gør jeg stadig!
Nu er jeg ikke psykolog, men som bekendt er der flere aspekter forbundet med ludomani (eksperterne er ikke helt enige her). To af dem er vel nok "suset", når man vinder, samt jagten på den store gevinst?
For rigtigt at kunne sætte sig ind i dette her:
Ungar var eminent til alle spil og havde "calculator brain", huskede alt og var i besiddelse af et kæmpe ego!
Tilbage i 80'erne havde jeg fornøjelsen at se ham i aktion. Blændende pokerspiller! Måske den bedste nogensinde (?) (desværre var han allerede mærket af stofmisbrug og havde narkomanens særegne urolige bevægelser).
Snakken gik blandt spillerne. Hans "udstikkeri" på diverse spil var velkendt, men mange var af den opfattelse, at han ikke så meget spillede for pengenes skyld, men derimod fordi hans ego påbød ham "to beat the game" - any game!
Det var ordene denne solrige septemberdag :)
Stu Ungar - ludoman?
Amin Jensen- Fed?
Ej er nu ret sikker på at en mand der øsler alle sine gevinster og penge væk
på sports og hestespil må betegnes som ludoman. Ligemeget hvor dygtig han end må være til kortspil.
Som en klog mand sagde, "de fattige er sindsyge - de rige excentriske."
Eller sagt med andre ord, "hva faen gør det at man er ludoman hvis man vinder".
Joe
Jeg synes alle skulle læse de her to artikler om Stu Ungar, skrevet af Mike Sexton.
www.pokerpages.com/articles/pokergreats/stu-ungar01.htm
Er der ikke en, som kan Hapse den?
Så kan man jo selv bestemme, om man synes han er ludoman.
Jeg vil her vælge at fremhæve en af mange super, super quotes i teksten.
"Ungar never had a job in his life. He was always a gambler - and I mean an ultra high-stakes gambler at everything - poker, gin, sports, horses, golf - you name it. He never had respect for money. Money was simply a tool to gamble with (the more he had, the more he bet).
"For most of his life, money came easy to him. It also disappeared quickly. Ungar was a high roller and a big spender. (He was also a big tipper whether he had money or not). He went from being broke to a millionaire (and broke again) at least four times. Gambling was his life. Ungar craved action. He always had to be in action. He was hyper and couldn't sit still. If you went out to eat, he couldn't sit through a meal. He would always pay for it, but he couldn't sit through it. He had to get back to the action."
Han var top ludo. Nu er jeg ikke gammel nok til at have set ham i action, men har hørt massere af historier om ham og de peger praktisk talt alle i retning af, at han var ludoman.
Seriøst, hvis man ikke er ludoman, når man ikke kan sidde stille igennem et måltid, fordi man vil tilbage og gamble, hvornår er man så?
Den mands liv er noget af det sørgerligste. No doubt, han er en af de bedste spillere der nogensinde har gået på denne jord, men når alt kommer til alt, en sørgerlig eksistens.
/Mikael
"at han ikke så meget spillede for pengenes skyld"
- tror jeg vist nok lige han gjorde... ellers havde han ikke levet helt frem til 98´....
- Mrkjaer
Læs 'the man behind the shades' - fremragende bog. Og ja, han var ludoman.