Findes der en måde at beregne størrelser på blinds og varighed af runder, udfra hvor lang tid man har afsat til en given turnering?
Styring af tid ved turnering
Programmet Tournament Director kan regne sådan noget ud for dig når du sætter en turnering op i det. Hent det på: www.thetournamentdirector.net
Dixen, ingen tvivl om at Tournament Director er en god lille applikation når det gælder styring af en turnering, men den kan ikke det mr-x spørger om.
(eller er det mig der ikke kan se hvordan ?)
Der spørges om hvordan man beregner blinds-strukturen udfra et givent tidsrum og det er da et godt spørgsmål ;)
Kan nogen svare?
/Kim
@Dixen
Jeg kender godt tournament Director. Faktisk var det dette program, som fik mig til at stille spørgsmålet, da jeg undrede mig over formlen bag programmets forslag til blinds/runder. Der står således i dokumentationen til programmet:
"Press the Suggest Rounds button to have the Tournament Director suggest a rounds structure for you. Please note that this functionality is very "beta". The rounds suggested are very aggressive (even with "relaxed" set) and should be used as a basis only. The round structure for your tournament can only be accurately predicted by playing tournaments and observing the flow and outcome of the game, then tweaking the structure."
Jeg tænkte, at siden funktionen er meget "beta", om der fandtes nogen, som har erfaring indenfor området, om T.D."s forslag holder stik eller om der findes mere præcise metoder.
Jeg er klar over, at det er cirkatider, da det hele selvf. afhænger af spillets tempo.
Home Poker Turney (http://www.homepokertourney.com/blinds_samples.htm) har også et forslag mht. tid. Igen savner jeg dog en formel, så jeg kan tilpasse mine egne tidspunkter ??
Der er en funktion i TD, hvor man kan skrive hvor lang tid at man ønsker turneringen og derefter om strukturen skal være aggressiv eller normal. Derefter kommer den med et forslag til levels osv.
Men jeg er enig i at den ikke altid kommer med de bedste forslag...
@mr-x:
Som tommelfinger regler, kan du ved mindre turneringer gå ud fra at en turnering vil ende når BB er i nærheden af det antal chips som spillerne begynder turneringen med...
F.eks. hvis i er 20 spillere og i starter med 2000 TC, som vil et godt bud på et slutlevel være når blinds er omkring 1000/2000... Så kan man så selv justere level-tid ind så det passer med at sluttiden på turneringen vil ligge når disse blinds er nået...
Dette kan dog kun bruges som estimat og det kan ofte både gå lidt hurtigere eller lidt langsommere at få afsluttet turneringen...
Et godt program der kan anbefales her det program der kan downloades her:
texstears.com/Products.html
Det kan ikke benyttes 100% hvis man ikke betaler for det, men det har en funktion hvor du skriver antallet af spillere ind og hvor mange startchips man har, og så kommer det selv med et bud på blinds og en tidstabel og turneringens sandsynlige forløb mht. til tid, og antallet af spillere tilbage på forskellige tidspunkter i turneringen...
Mvh Mika
P.S. Og nej, Tournament Directors blindforslag er helt til grin og kan ikke bruges til noget... Men resten af programmet er helt i top...
@mr-x & vildfinger.
For at få en pænt kontrolleret udvikling i en poker turnering, har jeg med held brugt en logaritmisk udvikling, dvs en udvikling i blindstrukturen, hvor fordoblingstiden i blindstrukturen er konstant.
Så vil turneringen udvikle sig som jeg synes det er mest hensigtsmæssigt - med et konstant øgende pres på de tilbageværende spillere, og uden pludselige overraskelse på grund af pludsige kraftige stigninger i blind levels, eller det modsatte - at presset falder, og finalen bliver for langstrakt i forhold til den indledende del af turneringen.
Jeg plejer at gøre det ved at jeg laver et forslag til blindstrukturen og lægger den ind i Excel, for der at få tegnet udviklingen ind i et logaritmisk diagram. Hvis dette viser en nogellunde ret linie, har jeg nået målet - konstant fordoblingstid.
For at tidsfastsætte turneringerne, er næste opgave derefter at fastslå længden på levels, hvilket gøres "baglæns". Jeg har erfaring for at næsten alle turneringer afsluttes når prisen for en runde (SB+BB+10*ante) udgør mellem 5 og 10% af den samlede chipmasse. Jeg kan derfor finde ud af hvilket level (+/-1) turneringen bliver afsluttet på, og jeg kan derfor fastsætte længden på levels udfra den afsatte tid til turneringen.
På denne måde har jeg med succes, fået 12 timers turneringer til at slutte indenfor +/- 15 minutter i forhold til det beregnede sluttidspunkt.
Håber I kan bruge dette
MVH
Carl
@Hostrup
Tak - Det lyder som en smart og logisk måde.
Kan du evt. smide en eksempelstruktur for at visualisere det?
Det giver også fin mulighed for selv at lege videre med "opgaven" når man har et facit at ændre på..
/Kim
@Miwala
Tak for dit svar. Det lyder som om, at du og Hostrup er nogenlunde enige om, hvor høje blinds er, når turneringen slutter. Jeg har dog ikke fundet meget glæde ved det texstears-program - måske bruger jeg det forkert.
@Hostrup
Det lyder som en smart måde, du bruger til at styre en turnering. Jeg kunne, ligesom Vildfinger, godt tænke mig et eksempel.
På forhånd tak.
PS. En blindstruktur, som giver en ret linie i et logaritmisk diagram i excel... fås det ikke blot ved at fordoble blindsne ved hvert niveau (fx. 20/40, 40/80 osv.) ??