Sunde retter ?

#1| 0

Hey PN

Af uransagelige årsager har sheriffen sat hele hytten under helse-lockdown, hvilket betyder omlægning af kost, fitness osv.

I den forbindelse søger jeg lidt inspiration til nye og sunde retter da jeg hurtigt render træt i det ordinære kylling/grøntsags-helvede.

Jeg er svært glad for at lave mad så tiden/sværhedsgraden er overflødig.

Jeg søger egentlig både inspiration til morgenmad/frokost/aftensmad samt alternativer til chipsposen mm....

På forhånd tak.

07-01-2014 10:27 #2| 0

Som Linda P. Sagde den anden dag "når jeg spiser til aften fylder jeg altid halvdelen af tallerknen med salat.. - og det ligger der også når jeg er færdig med at spise"

Som Carmen Electra "man kan bare spise burgeren.. - uden burgerbolle"

Men ellers kan du hvertfald finde noget spændende inde på bodybuilding. DK inde under kost / retter mener jeg kategorien hedder. Der har jeg fundet en del godter :-)

07-01-2014 10:56 #3| 0

Google. Uendelig muligheder - plus billeder. So simple. Held og lykke med træningen, glem aldrig motionen.

07-01-2014 11:25 #4| 0

Wok

Hakkebøffer 3-7% kød med bønner (evt. www.fitnessopskrifter.dk/bonnefritter/)

Burgere med skyrboller ( proteinopskrifter.dk/okologisk-protein-burgerbolle-glutenfri) Laver dem en gang om ugen ca. Rigtig gode. (en burger som mætter MEGET, har ca. 600 kcal så vidt jeg husker).

Tunmousse med skyr i nogle lækre brød (evt. ovenstående)

Rootza (min favorit - ekstremt let). 300g blomkål+300g gulerod + 3 æg. Riv blom og gul, smid æg i. 20 min i ovnen. Smid kylling, tomat, fedtfattigt ost, agurk osv på.
Jeg lover, at dine børn downer grønt hurtigere end før)

Ovenstående, bare med 600g broccoli+ 3 æg + fyld

proteinopskrifter.dk/opskrift-pa-low-carb-tortilla-wraps

Så er der lidt i hvert fald:)

07-01-2014 11:43 #5| 1

Wok = sikker vinder
Æggemuffins = lækre og lette, hvis i kører low carb
Kylling med serano skinke rullet om = Nuts



Dig og damen på kur = skrub sendt med det hele.. Husk lidt snyderi her og der ødelægger HELE det hårde arbejde!!!

07-01-2014 12:00 #6| 0

Bulgur, magert stykke kød og salat til. Dejligt ;) Ellers er wok the shit i alle mulige varianter.

07-01-2014 12:10 #7| 0

Empanadas (også kendt som pirogger) til snacks: Fuldkornshvedemel, magert oksekød, løg og salat efter smag. Opskrift kan findes på Google.

Snackgulerødder, blomkål, agurk, bladselleri med græsk fedtfattigt yoghurt til dyppelse.

07-01-2014 12:47 #8| 1

Wokken er en sikker vinder.

Ellers synes jeg vietnamesiske forårsruller er fantastiske og kan laves i mange forskellige kombination af kød og grønsager. Man kan vel godt sige det ligge lidt op af pitabrødet. tilfældigt billede fra google, der viser hvordan det kan se ud, hvis man ikke vil lave dem mens man sidder samlet ved bordet.


Hvad dem på billedet er fyldt med

07-01-2014 13:21 #9| 0

Som ovenstående, vietnamesiske forårsruller er superlækkert og let. Spørg din lokale sushi pusher om de sælger Goma-dressing, det smager vanvittig godt, men bliver lidt mere usundt.

Letz Sushi og Sticks N sushi sælger begge dette.

07-01-2014 15:58 #10| 0

jeg lever selv i Thailand, og De har nogle retter, som er ret hårde:


en papaya salat ( sum dam ), den er ret god, og kan blandes på mange alt. måder


ellers kand u også lave de forårsruller, som bliver nævnt, hvor du skærer frugt eller grøntsager i stænger.

Til salater, husk at bruge oliven olie og nødder, da det også mætter.


bønnespirer, sukkerærter osv osv.

Omelet med grønt er også godt til morgenmad, ellers er det havregryn med friske frugter, og brug letmælk, og hvis du er hård, kan du drikke havregryn med vand og frugt. :)

07-01-2014 16:55 #11| 0

Knock yourself out: www.noeglehullet.dk/Opskrifter/Aarets_Noeglehulsopskrift_2012/forside.htm

07-01-2014 18:29 #12| 1

Linser er nuts. Lav en Dhal;

7 fed hvidløg, pressede
4 tsk. karry
3 tsk. spidskommen
3 tsk. gurkemeje
1 tsk. chili/cayennepeber (vurder selv, om der skal mere eller mindre i)
olie (jeg bruger rapsolie)
3 mellemstore løg, hakkede
200 g røde linser
100 g grønne linser
9 dl vand
2 boullionterninger
2 dl flået tomat.
salt og peber efter smag

Bland de første fem ingredienser på listen i en kop. Tilsæt olie til det bliver en jævn blanding. Sauter blandingen i en gryde i et minut. Tilsæt derefter de hakkede løg og bland dem med krydderierne, til de er brune. Tilsæt så vand, boullion og linser. Kog op og lad det simre i en halv time eller mere, afhængigt af hvor grødet. du vil ha den. Bland tomat i og smag til med salt.
Undgå altid koriander i mad.

07-01-2014 18:53 #13| 0

Caprese salat med Tun.

Der skal bruges 125-200g tun alt efter smag og behag.
200g frisk mozarella.
Tomat(Hvor meget tomat du vil have i er smag og behag)
Olie
Godt med salt og peber.

Mix sammen, smager vanvittig godt, har nærmest ingen carbs, til gengæld godt med proteiner og fedt :). enjoy!

07-01-2014 19:51 #14| 0

Jeg prøvede lige at lave Rootza, som MrKjaer skrev tidligere. Jeg valgte at lave det som en pizza, hvor indholdet bestod af 300 gram revet gulerod, 300 gram revet blomkål, 300 gram revet hvidkål og så 5 æg (var en stor portion). Valgte at bruge en salsasovs som topping for at give noget smag, 3-7% hakket oksekød på og 1.5% hytteost over til sidst - blev super godt.

07-01-2014 19:58 #15| 0

Hvis du er på reddit er http://www.reddit.com/r/Paleo/top/ fint til lidt inspiration.

07-01-2014 20:24 #16| 0

Hvad er det der reddit for noget?

07-01-2014 21:21 #17| 0
mortenkk skrev:
Jeg prøvede lige at lave Rootza, som MrKjaer skrev tidligere. Jeg valgte at lave det som en pizza, hvor indholdet bestod af 300 gram revet gulerod, 300 gram revet blomkål, 300 gram revet hvidkål og så 5 æg (var en stor portion). Valgte at bruge en salsasovs som topping for at give noget smag, 3-7% hakket oksekød på og 1.5% hytteost over til sidst - blev super godt.


Jeg hopper på imorgen: =)

dmhverdagsmad.dk/portfolio/rootza-en-anderledes-pizza-2/
07-01-2014 21:22 #18| 0

Det der Rootza skal jeg helt sikkert prøve at lave en dag .. det lyder som en vinder både til aftensmad og madpakken :D

07-01-2014 21:41 #19| 0

Prøv en Dhal som der også er nævnt længere oppe, det smager fantastisk!

07-01-2014 23:40 #20| 0

Har lige bikset en oksekødssuppe sammen. Oksekød med 7% fedt, løg, chili, peberfrugt, hvidløg og tomat. Mætter rigtig fint med en skive groft brød, og jeg tror ikke den feder det store.

08-01-2014 21:08 #21| 1

Forsøgte med en Rootza;
bund: blomkål, hvidkål, gulerødder
fyld: det sædvanlige pizzafyld fra fakta til kr. 5,95 (nuts imo),hakket oks, skinke i strimler, champignon og ost

Jeg syntes den smagte fantastisk, lidt sød, så sparer på gulerødder næste gang.

Børnene var delte, en ene syntes det var super, den anden syntes at bunden på pizzaen var blød.

Summa, du kan få erstattet hvidt brød med grøntsager, minus er blød konsistens og sød smag.

09-01-2014 02:05 #22| 0

Prøvede også en omgang rootza i dag og må indrømme at jeg ikke var imponeret. Bunden var lavet af 300gr fintrevet gulerod, 300gr fintrevet blomkål, 3 æg samt lidt salt og peber. Den var meget blød i konsistensen, skal jeg lave det igen så vil jeg helt sikkert dræne gulerødderne for væske inden det hele blandes. Smagen var heller ikke lige mig, plejer ellers at være rimelig glad for både blomkål og gulerod.

Tror jeg skal have noget hvidkål i næste gang og så skal der eksperimenteres med lidt forskellige krydderier, savnede lidt smag.

09-01-2014 03:15 #23| 0

Stir-fry FTW

09-01-2014 18:32 #24| 0
dead$NutFold skrev:
Linser er nuts. Lav en Dhal;

7 fed hvidløg, pressede
4 tsk. karry
3 tsk. spidskommen
3 tsk. gurkemeje
1 tsk. chili/cayennepeber (vurder selv, om der skal mere eller mindre i)
olie (jeg bruger rapsolie)
3 mellemstore løg, hakkede
200 g røde linser
100 g grønne linser
9 dl vand
2 boullionterninger
2 dl flået tomat.
salt og peber efter smag

Bland de første fem ingredienser på listen i en kop. Tilsæt olie til det bliver en jævn blanding. Sauter blandingen i en gryde i et minut. Tilsæt derefter de hakkede løg og bland dem med krydderierne, til de er brune. Tilsæt så vand, boullion og linser. Kog op og lad det simre i en halv time eller mere, afhængigt af hvor grødet. du vil ha den. Bland tomat i og smag til med salt.
Undgå altid koriander i mad.


Tak for opskriften, jeg prøvede den i dag - Efter en 30-40 min var det dog "suppe" agtigt - men smagte rigtig godt.

Kan klart anbefales.
09-01-2014 18:36 #25| 0

SALAT...

09-01-2014 18:56 #26| 0

Prøvede også Rootza i dag, og det var en succes. Tak for opskrift

Redigeret af jorn_olsen d. 09-01-2014 18:56
09-01-2014 19:05 #27| 0
jorn_olsen skrev:
Prøvede også Rootza i dag, og det var en succes. Tak for opskrift


Hvordan lavede du den?
Jeg prøvede med blomkål og gulerødder, synes den smagte for meget af blomkål.
Men den var ikke dårlig, og synes den fylde godt i maven.
09-01-2014 19:24 #28| 0

Brugte ca 300 g gulerod
150 g hvidkål og 150 g blomkål
3 æg

Drænede gulerødder for en del vand men ikke det hele

Husk masser af bacon og oregano som fyld :)

09-01-2014 19:26 #29| 0
jorn_olsen skrev:
Brugte ca 300 g gulerod
150 g hvidkål og 150 g blomkål
3 æg

Drænede gulerødder for en del vand men ikke det hele

Husk masser af bacon og oregano som fyld :)


Jeg brugte skinke, ost, courgette.

men kan se jeg skal lave lidt mindre blomkål i.

Tror den vil smage bedre med oksekød dog, men jeg er ikke den store ørn i køkkenet og er tilfreds med jeg kunne lave noget som andre synes smagte godt :D
09-01-2014 19:44 #30| 0

@Mr Burns

Hakkebøf med bønner lyder godt...

Tror at jeg vil hakke rødløg til at putte ovenpå bønnerne sammen med slank feta ost :)

09-01-2014 21:15 #31| 0

De der bønnefritter, hvor gode er de? :)

09-01-2014 21:49 #32| 0

Den der rootza er bunden færdig på 20 min eller så fyld på og ind i ovnen igen??

09-01-2014 21:54 #33| 0
chmpen85 skrev:
Den der rootza er bunden færdig på 20 min eller så fyld på og ind i ovnen igen??


Det kommer an på tykkelsen, jeg lavede en meget tynd, kan ikke rigtig anbefales den let knækker, men den var i ovnen alligevel i 30 min uden at blive tør.

Så tager man den ud, putte fyldet på og ind i ovnen igen. Meget nemt og lave.
Tog samlet set 1 time i alt (inklusiv opvask og få det hele lavet for mig ,og jeg er ikke en hurtig mand i køkkenet)
10-01-2014 00:44 #34| 0
chmpen85 skrev:
Den der rootza er bunden færdig på 20 min eller så fyld på og ind i ovnen igen??

Ingredienser
Arbejdstid: 25 minutter
Tid at bage: 40 minutter
Antal personer: 2 personer

Bund:
250 g gulerødder
250 g persillerødder
400 g hvidkål
3-4 æg
2 tsk. groft salt
friskkværnet peber

Topping:
Fx stegt oksekød, bacon, skinke, peberfrugt, tomat, ananas

Fremgangsmåde
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 180° - 160 ° varmluft.
2. Rengør grøntsagerne, og riv dem fint. Rør æggene i de revne grøntsager, og krydr godt med salt og peber.
3. For en bageplade med bagepapir. Hæld blandingen ud på bagepladen, og glat den.
4. Bag bunden i ca. 30 min., eller til den er let gylden.
5. Tag bunden ud og skru ovnen op på 200° - 180° varmluft. Arranger det valgte fyld på den bagte bund, og bag den færdig i ca. 10 min.
10-01-2014 02:17 #35| 0

Nordic sling drink:

Gin og danskvand samt Frederiksdal kirsebærvin (rest fra julen) og ikke mindst godt med isterninger.

Det må være sundt :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar