Hej, derude.
Sjakbajs her.
Journaliststuderende - og i gang med at skrive om pokerklubber.
Har hørt en masse rygter om ulovlige spillesteder drevet af gangstertyper.
Men hvordan ser virkeligheden ud?
Hvor mange er der?
Er de okay? eller total suspekte?
Har I haft dårlige oplevelser? Gode oplevelser?
Hvem er værst og bedst? Hvilken er størst? (jeg hører SPK og Green Table).
Gider I ikke skrive indlæg, så send mig en mail i stedet. [email protected]
/sjakbajs
Suspekte pokerklubber
"gangstertyper"
LoooooL
Jeg tror du har læst den artikel der var om nogle såkaldte "gangstertyper" i Randers, (tror jeg det var) som havde et større lager af hælervarer og ulovlige pirat-kopifilm. Ydermere havde de også en spillebule i et baglokale, hvilket ikke er ulovligt, men artiklen var skrevet som om at det var DET de blev knaldet for, og ikke de andre ting. De blev alle frifundet mht. til poker-delen.
Hvis du leder efter gangstere, skal du nok lede længe.
Der har dog været en del snak om cryptosidernes stiftere. På:
CryptologicMafia.com
www.casinomagazine.com/frontpage.asp
- kan du lære mere om dette.
ærligt talt sjakbajs.. er du frosset fast i 30"erne eller hvad? de fleste spiller poker som en uskyldig hobby der involverer små beløb der ikke kan få nogen alvorligere konsekvens for deres privatøkonomi...det er ikke som i Rounders
det miljø de der spiller professionelt færdes i er heller ikke mere suspekt - de fleste af dem spiller meget online... jeg kender dog også nogle gutter på cas cph der spiller der som "arbejde" ( nogle gamle rotter) men det er altså også helt tilforladeligt...
Jeg har dog hørt at Logen drevet af Leon skulle være for hårde negle ;-)
- Tox
hold nu op med den der jagt på forside historien.
den findes ikke i pokerverdenen. med mindre det er en dker som vinder wsop. ellers er det jo stille og roligt. de ulovlige spillesteder er overhovedet ingen nyhed,"gangstertyper" looooooool drop det og find noget andet at skrive om,det er en dødssejler,komplet uinteressant selv om du skulle finde en ULOVLIG klub med gangstertyper,hvor interessant er det så lige,med mindre selfølgelig der bliver overdrevet godt og grundigt.men held og lykke.
olegj
Hmm, jeg tror nok lige at vi stort ser er ovre det dage med "gangster typer"
For små 10 år siden var der da en snært af det, uha jeg kan huske de glade dage på de "hemmelige" pokerklubber i københavn.
Hvis du har lyst til at skrive om fortiden, så har du fat i noget af det rigtige.
Kom ned til Thailand min ven, saa skal du se gangster klubber, slemme og rigtig slemme. Godt nok er det mere boog deek vi spiller.
Kender ogsaa et par rigtig checkede klubber i Shanghai, men skal vi ind, skal du se at faa beviliget nogle skillinger til artiklen, ellers lukker de sgu ikke en studerende ind.
Men gider du ikke svare her saa læg et brev i min post kasse.
Oj förlåt, trodde att man skulle tipsa varandra om man hittar bra sidor men ok....
En spammer der siger undskyld, så har man set det med.
@Sjakbajs
Tillad mig at spørge, hvad er din holdning til poker? Spiller du selv? Hvad, hvordan? Hvorfor vil du skrive din artikel, hvad er formålet? Jeg formoder at det er en opgave, men er formålet simpelthen at finde et emne hvortil du kan lave en fed forsidehistorie, dystre skikkelser, specielle omgivelser? Eller er det et forsøg på at skrive en rigtig journalistisk god artikel som behandler emnet objektivt?
Uh!
Der fik jeg vidst trådt over nogle tæer!
Udtrykket "gangstertyper" skal selvfølgelig tages med et gran salt.
Men det er da skønt at høre, at pokerverdenen er befolket af en flok engle, der kun spiller for lommepenge på helt lovlige steder.
Vil I virkelig have, jeg skal købe den?
Må jeg så spørge, hvad politiet er efter? Blålys?
Ikke at man skal tage alt, hvad politiet siger for gode varer, men direkte lyve, dét gør de sgu sjældent.
@ Orca
Ja, det her er til en opgave. Og ja, forsidehistorier er altid fede for journalister. Men jeg får ikke gode karakterer eller rolige nætter, hvis jeg lyver, så målet er selvfølgelig et mere nuanceret billede. Een af grundene til, jeg skriver her.
Og sidst: Ja, jeg spiller selv. Texas Holdem. For penge. Hjemme. Med venner. Det er det eneste sted, jeg kan spille, hvis jeg skal vinde noget som helst..
Sjakbajs>
tjah jeg synes ikke du træder nogen over tæerne... jeg beskriver blot miljøet som jeg kender det: fredeligt og venligt og det er måske ret utroligt især ifht. hvor mange penge der er involveret... men sådan oplever jeg det :)
Du ku også ta til N.Y.C og se om Teddy KGB stadig har åbent..
- Tox
Hmm...
Når jeg læser dit indlæg, sjakbajs, undrer jeg mig mere og mere over i journalister ( + journaliststuderende ).
Ærgeligt, at i nærmest hver gang vil tage den negative vinkel på pokerverden.
Enten ved at finde én af de ( forholdsvis få ) personer, som er kommet for langt ud mht. poker og ikke kan styre det.
Eller ved ( igen-igen-igen ) at få M. Jørsels uhyre pessimistiske syn på pokerverden.
For hvem siger manden har en skid forstand på poker ?
Eller ved, som nu f.eks., at prøve at opstøve historier om små, tilforladelige klubber, som hovedsageligt unge mænd som jeg selv frekventerer med jævne mellemrum, blot for at have en hyggelig aften - og evt. tjene en skilling eller to.
Hvorfor ikke bruge mere tid på f.eks. at interviewe danske pokerspillere, som har en positiv oplevelse at viderebringe ?
I det hele taget: hvorfor tror du / i at folk hellere vil læse om de personer der har negative oplevelser mht. poker, i stedet for dem som det går godt får ?
Nægter at tro på, at de negative historier sælger flere aviser.
Blot min holdning.
/ Don
Joda, historier, der læner sig op ad folks fordomme, sælger vist helt fint :-)
I øvrigt får vi da gang på gang demonstreret her på denne base, at journalistik er et fag/håndværk og ikke en videnskab.
Ingen åben og objektiv tilgang men en forhåndsfastlagt "vinkel", der skal bekræftes no matter what.
journalistik ER et håndværk. Og nogle gange bliver bordet skævt.
Men lige nu forsøger jeg at finde en middelvej. På den ene side har jeg politiet, der siger, at det hele er ulovligt. På den anden, Formand Frederik, der mener, at intet er det.
Hvem har ret?
er det mere ulovligt at der mødes 50 på et offenligt sted og spiller, end det er når du mødes med nogle venner et privat sted ?
det der er ulovligt er at der bliver raked et lille beløb der går til udgifter..
tipstjenesten og skattevæsnet er de sande gangstere..
men der findes da baglokaler, hvor der spilles om store penge, og måske ik af guds bedste børn..
Jeg synes nu ikke altid, det er gangster/ludomani-vinklen, der vælges; der er da masser af positive artikler om poker for tiden, men professionelle cykelryttere bliver vel også mest oprørte over doping-historierne (begrundede eller ej).
Når det er sagt:
Jeg kan godt lide, at du spørger "Men hvordan ser virkeligheden ud?" og samtidig lyder voldsomt meget, som om du har skrevet konklusionen, før du begyndte at researche emnet.
"Må jeg så spørge, hvad politiet er efter?" Er de efter noget? I forbindelse med Randers-sagen sagde politiet noget om, at de på det sidste (mere eller mindre tilfældigt) var faldet over nogle spillebuler, der ikke eksisterede for et par år siden, men der er stadig et stykke vej til bløde filthatte, dunkel belysning og uheldige spillere, der lemlæstes for spillegæld. Jeg har intet hørt om, at ulovlige spillesteder skulle udgøre et decideret samfundsproblem eller være målet for en større politi-indsats.
Jeg skal da ikke udelukke, at der eksisterer ulovlige spillesteder eller for den sags skyld, at der er mennesker, der ender med at skylde penge til nogle "uheldige typer", men hvis du leder efter et skjult pokermiljø med sin egen hemmelige økonomi, hvor millioner skifter ejer hver aften, tror jeg du kommer til at lede længe...
Det er så typisk en Journalisthøjskole tankegang, at det er til at slå en flik-flak over.
Da jeg selv er i faget, kender jeg alle Sjakbajs rigide rygmarvsreaktioner og skolastisk indlærte vanetænkning til hudløshed:
Vi skal allerførst have fundet et problem.
Aha, der var poker. Oppe i tiden. Kendte mennesker og sådan. Masser af skejser. Glamour. Jetset. Og skyggeside - ohlalala.
Hit så med nogle gangstertyper. Gerne 2Gere med omvendte kasketter og sne i lommerne. Og så - bedst af alt - en taber af en familieforsørger, der har spillet hus og campingvogn væk. Dernæst en herrebekymret politimand og til sidst levebrødsbehandler Jørsel fra Ludomanicentret.
Så skulle dén hovedopgave være barberet......zzzzzz
Hvad med at angribe pokerfænomenet fra en mere overraskende vinkel og - som det anføres et sted - skride fra den tidslomme af suspekte smugkrostilstande fra 1930erne, du sidder fast i?
Eller vil du allerede nu profilere dig som en metervare i journalismens store, døde hav?
sjakbajs:
HVOR siger politiet at det hele er ulovligt?
Det sidste JEG har set er at de har bedt justitsministeriet om en afklaring, da det for dem er meget uklart hvor grænsen går.
Jeg har ikke den store erfaring med pokerklubber - har været med en enkelt gang hos logen, og jeg må sige at jeg var positivt overrasket.
Jeg kender få hobbyer der på den måde formåede at samle vidt forskellige mennesker om en fælles interesse. Bevares, der var en hel del "unge mænd", men så var der også lige en håndfuld gamle knarker som vel ikke var langt fra at kunne være bedsteforældre til nogle af os andre - og når man sidder ved et bord med folk der er 35-40 år ældre end een selv lærer man et par ting eller to, små ting måske, men ting som absolut ikke har noget med poker at gøre.
@Scavenger eller LBJ (modsætningernes mand :-))
Som sædvanlig rammer du alle de rigtige points.
Jeg har som altid stor respekt for dine betragtninger.
Keep up the good work.
I arbejdstitlen "Suspekte pokerklubber", er ordet "suspekt" betydeligt mere interessant end "pokerklubber".
En undersøgelse af pokerklubber vil sandsynligvis være en ret triviel oplevelse, idet der, måske ikke særligt overraskende, blot spilles poker! Det er, som skrevet i andre indlæg, både bossen og bumsen som sidder der. Statistisk set har 95 % af spillerne en sjov oplevelse, mens de sidste 5 % har anlæg for en mental forstyrrelse, som kan bringe dem ud i et spillemisbrug. (tallene 95 % 0g 5 % er meget løse skud fra Ringgården, men Skatteministeren har netop søsat DK"s første landsdækkende undersøgelse af ludomani, jf. pressemeddelelse af 27/052005)
Derimod er ordet suspekt særdeles interessant. Der findes rigeligt med litteratur, der særdeles videnskabeligt forklarer hvorfor mennesket spiller. Her tænkes ikke på ludomani, men derimod de 95 % af verdens befolkning, som ikke har anlæg for dette, men derimod har en helt naturlig lyst til at spille. Faktsik spændende at se forklaringer på, hvorfor det er naturligt, at jo tryggere et samfund socialt set bliver, desto større må interessen for såkaldte adrenalinsports og hasardspil forventes at blive.
Et større sikkerhedsnet medfører mindre konsekvenser af flere og flere beslutninger. Det er dog et poitivt træk at turde træffe svære beslutninger med hårde/ukendte konsekvenser, (Se eks. hvilke personer der er helte såvel i fiktion og som i virkeligheden...personer som tør træffe en beslutning og ikke mindst står ved den!) og vi efterstræber mulighederne for at fremstå positive.
Det er politikkernes fortjeneste, at vi befinder os i et trygt samfund, men det paradoksale er således deres stræben efter at forbyde de naturlige følgevirkninger af deres egen succes!
Så er det suspekt at spille poker? Nej, selvfølgeligt ikke, men det bliver det jo, når lovgivningen ikke tillader klubber, hvori man kan udøve sin naturlige trang til spil.
Eftersom spilletrangen ikke lader sig stoppe, men derimod øges af en sikker hverdag, forekommer det jo selvimodsigende at kriminalsere disse begivenheder. Op mod 80/90 % af dømte efter efter Straffelovens §§ 203 og 204 er førstegangs lovovertrædere!
De er forbrydere efter loven, men er de det efter gældende samfundsnormer?
Er det hensigtsmæssigt at kriminalisere disse mennesker, eller skulle man i højere grad koncentrere sig om at beskytte udøvelsen af deres behov?
Hvad er en "suspekt" pokerklub? En der overtræder samfundsnormen (dvs. snyd, hårde inddrivelsesmetoder, unddragelse af afgifter/skatter til staten etc.) eller en der overtræder lovens ord?
Er det acceptabelt, at der er uoverensstemmelse mellem en samfundsnorm og lovens ord? Og hvilken af delene bør overholdes, og hvilken kan forventes overholdt?
Bare et par indspark til artiklen.
Hvis du fortsat ønsker at finde disse helkriminelle pokerklubber, tror jeg nok, at du får større held med at kigge i pressens arkiv (Infomedia), end her på et pokersite, hvor det hovedsageligt er selve spillet der dyrkes. Det er altid fedt at vinde penge, men der findes betydelig lettere måde at vinde på end i poker. Folk herinde har sammenlagt læst tusindvis af sider om spillet. Dette med henblik på at få en edge i et rent spil. Er spillet urent mistes denne edge, og al forberedelsen er spildt. Derfor må det forventes, at brugerne herinde bevidst fravælger "suspekte" pokerklubber.
Al mulig held og lykke
Onkel Spage
Wow - sikke et indlæg Hin Spage! Se det kunne blive til en spændende artikel!
Problemet er bare at det kræver ægte research at kunne sætte sig ind i et kompliceret emne på videnskabeligt niveau, forstå det og kunne omsætte det til en læselig artikel for menigmand.
Der står de fleste danske journalister af. Kommer vi meget højere op end Ekstra Bladets forsideniveau, nej så går det ikke...
Lad os holde os til den sikre vinkel der bekræfter fordommene og taler ned til folk. Eller hvis det skal være fint: en landsdækkende kampagne til bevarelsen af Kung-Fu isen!
Sig mig... er det en joke... jeg forsøgte mig så venligt og openminded at sende en email... og hvad får jeg af svar?
"This is an automatically generated Delivery Status Notification.
Delivery to the following recipients failed.
[email protected]"
Hvis du på nogen måde ønsker at blive taget seriøst, kan du i det mindste ligge en gyldig emailaddresse... ville gerne hjælpe dig... men du ser ikke ud til at ville have hjælp...
EndTwo:
Inden du blive for sur - hvilket smtp server sender DU igennem? Det kunne jo være at hotmail mener du er en spammer :)
Blev fornærmet... rigtigt nok, men har aldrig oplevet problemer med at sende til hotmail...
Bruger TDCs mail, gennem outlook express... som sagt har aldrig haft problemer med at maile hotmail... sidst jeg forsøgt, igår, lykkedes det skam fint.
@ Spage
Fremragende indlæg du der kommer med.
Dejligt med nogle retfilosofiske betragtninger af emnet.
Uhh... Glæder mig helt til efter sommeren hvor jeg begynder at have retsfilosofi...
ah, måske hans postkasse blot er fyldt op... det sker jo nemt med hotmail.
Og applaus til Onkel Spage... dejligt at se en ny og spændende vinkel på skrift.... og som vi jo alle nikker genkendende til, når vi først ser den.
Scavenger og Hin_Spage:
Geniale indlæg!!! Store klapsalver herfra!!!
Sjakbajs:
Generelt bryder jeg mig ikke om journalister. I starten havde jeg mest ondt af jer, da jeg synes I havde et meget utaknemligt job. At skulle tjene til hverdagens levebrød ved at svine folk til, enten med fakta eller fiktion. Men ved nærmere eftertanke er jeg kommet frem til den konklusion, at det nok bare er en speciel type mennesker der studerer journalistik. Jeg går ud fra at i bare naturligt har et behov for at berette om andre menneskers lidelser. Selvfølgelig er der også "gode" journalister, der faktisk er i stand til at skrive en sand historie, men så vidt jeg ved beskæftiger de sig mest med sporten.
Jeg kan se i din profil at du er fra århus, så jeg går ud fra at det var dig der var nede i klubben på åboulevarden? I så fald, så vi suspekte ud? Altså hvis du både har besøgt den klub plus green table, så må du da kunne se hvordan miljøet er. Bevares hvis du leder længe nok vil du nok være i stand til at finde et sted med nogle skumle typer, men det vil være en stærk undtagelse til det ellers venlige miljø!
Derfor:
Hvis du leder efter en negativ historie, der er baseret på fakta, så har du valgt det forkerte emne. Er du derimod ikke bange for at blande lidt fiktion ind i billidet, så er det sikkert et perfekt emne til at lave en forside ud fra!!!
@:Barbiegirl
Jeg føler mig lidt stødt her... (vil være journalist når jeg bliver stor... :] ) Anyhows, så tror jeg at du læser de forkerte aviser (tabloids) hvis det er alt hvad du får ud af journalister... prøv nogle seriøse aviser, som Berlingske Tidende, Politiken og Information... De bringer faktisk rigtige nyheder og ikke alt det der skandalepjat..
@Barbiegirl
Det var da et ualmindeligt komisk indlæg. Først kommer du med den helt vildt klassiske og karikerede forestilling om journalister som nogen, der kun beskæftiger med død og ulykker. Derefter brokker du dig voldsomt over, at andre kan finde på at have en forkert idé om, hvad din hobby/job eller hvad det nu er, går ud på.
Hvis man ikke kender miljøet, er det vel oplagt at tro, at pokerklubber måske drives af "gangstertyper". Det er jo nok den opfattelse der hersker blandt den del af befolkningen, som ikke lige har været i en pokerklub.
Sjakbajs spørger jo netop, hvordan virkeligheden ser ud, og ikke "hvor finder jeg nogle gangstertyper, der egner sig til forsiden?"
Nu kender jeg selvfølgelig ikke Sjakbajs idé, men det ville da nok nærmere komme på forsiden, hvis det blev "afsløret" at disse klubber er ganske fredelige og ikke er en trussel mod ungdommen osv., i stedet for den historie, som jo nok er blevet fortalt før -om de frygtelige suspekte klubber.
@EndTwo
Jeg ved godt at jeg måske overreagerede, beklager, men jeg synes bare journalister har en tendens til at twiste sandheden. Jeg er begyndt at tænke meget over det efter at jeg er kommet ind i pokerverdenen. Stort set ALT hvad jeg har læst omkring poker har været forkert! Så strøg tanken mig: gad vide hvor rigtigt alt det andet jeg læser er. Det kan jeg jo ikke tjekke når ikke jeg har nogen regulær viden om det.
Det var en ting, men så kan jeg også blive irriteret når man ser interviews i tv. Altså helt ærligt, en journalist kan få et klokkerent svar og så alligevel spørge om det samme en gang til. Jeg synes det er ligesom de ikke sætter sig rigtigt ind i det de skriver om.
@BBG: Er ikke helt sikker, men mener at de journalister der var nede i klubben, havde gang i et hjemmeside projekt, og i øvrigt var forholdsvis positivt stemte.
En lille obsavation.
Pokerspillere har travlt med at sige at journalister bare har fordomme om poker, er nogen slemme mennsker der er farvede.
Det viser at pokerspillere har en masse fordomme om journalister.
I teorien virker systemet med en fri presse jo sådan, at den frie presses hovedjob er at sørge for at sandheden kommer frem, så bla politiker ikke bare kan tale sort og slippe afsted med hvad som helst.
Ang om det er et håndværk svare sjakbajs "det er et håndværk bordet kan blive skævt" til det kan man kun sige "det blir mahoni med tiden" ;)
@Dyr
Ikke for at erklære mig (100%) enig med Barbies mening om journalister, men jeg tvivler stærkt på, at en historie om en tilforladelig lille kortklub ville nå forsiderne; jeg mindes heller ikke at have set forsider som: "Cykelrytters dopingtest negativ!" "Ingen slagsmål på Jaguar Bar fredag aften!" eller "Ole Thestrup set ædru!". Om det så er fordi ingen af de tre ting endnu er sket, skal jeg ikke kunne sige...
@klaphat
ok jeg troede bare at det var ham. I så fald sorry sjakbajs
@Sukkerfar
Det har du muligvis ret i. Om det så er fordi journalisterne ikke gider at skrive det, eller om folk ikke gider læse det, er så en anden diskussion.
@Sukkerfar:
Jeg tror nu godt at "Ole Thestrup set ædru!" kunne nå en forside eller to...
Men for at være mere seriøs, så er der jo mere end en forside til en avis... og der er også seriøse journalister der forsøger at afdække problemer uden at være direkte negative. Jeg forventede alle mulige tricks, da denne artikel skulle skrives, men blev overrasket over at der ikke var nogen faldgruber som sådan... [a:http://www.stiften-aarhus.dk/artikel:aid=214722[a]
@EndTwo
Jeg tror også godt jeg kan skrive en tom artikel uden faldgruber :)
Jeg tror bare jeg prøver at sige at ikke alle journalister er ondskabsfulde... og han siger jo at han selv spiller...
Syntes nu ikke alle journalister er så slemme, men det kommer selvfølgelig tit an på deres indgangsvinkel til det valgte emne...
Jydske vestkysten var på besøg hos os i Silkeborg-pokerklub og det kom der en ganske god og fornuftig artikel ud af.
Artiklen kan ses fra nedenstående link:
www.silkeborg-pokerklub.dk/spk-avis.pdf
Kan i ikke læse filen så hent "adobe acrobat reader".