Sygdom under løn?

#1| 0

Hej allesammen.

Jeg er studentermedhjælper i en offentlig instutition, og har lige nu en kontrovers med HR afdelingen ang. løn. Jeg vil derfor høre om jeg er helt på dybt vand.

Jeg er ansat på 15 timers kontrakt, og er derfor underlagt funktionærloven. Jeg har gennemsnitligt 2 vagter á 6 timer om ugen, som bliver aftalt med 2-3 ugers varsel. Jeg var i denne måned syg d. 6 marts, men meldte mig rask dagen efter d. 7 marts hvor jeg også havde en vagt.

Jeg har så i dag fået en mail, hvor jeg får forklaret at jeg kun får 3 timers løn for min sygedag. Dette gør jeg fordi de i stedet for at tage de 6 timer den dag, vælger at tage min samlede månedsopgørelse (60 timer) og tage gennemsnittet pr. dag. Dette 3 timer pr. arbejdsdag, og derfor får jeg for 3 timer.

Jeg mener selvfølgeligt ikke at det kan være rigtigt, da jeg er på deltid - og ovenstående metode kun er gældende for fuldtidsansatte. Ellers får jeg jo ikke sygdom under løn? Vil aldrig kunne nå 6 timer i gennemsnit pr. dag med studie ved siden af?

Har jeg ikke noget at have det i?

02-04-2013 11:30 #2| 3

Eller løn under sygdom?

Ellers har jeg ikke noget konstruktivt at sige..

02-04-2013 11:30 #3| 0

Du har ret til løn svarende til "vederlaget for den arbejdsydelse, som funktionæren efter ansættelsesvilkårene er antaget til fast at udføre".

Det følger direkte af en højesteretsdom fra 1988 (U.1988.26H) Du skal derfor aflønnes for en hel vagt. Hvis en hel vagt i gennemsnit er 6 timer, så skal du aflønnes for det.

02-04-2013 11:38 #4| 0
OP

Dillerhans:

Det er korrekt, men deres argument er at jeg ikke har faste vagter - da de bliver lavet med 2 ugers varsel kun.

02-04-2013 11:44 #5| 0

Prøv at snakke med din egen chef også. Jeg er sikker på at han tale din sag også. Henvis ham til den dom som dillerhans henviser til.

02-04-2013 11:51 #6| 0

Ja, men det er underordnet. Du skal have løn for det timetal du normalt arbejder på den dag du normalt arbejder eller var "sat på" til at arbejde.

Se også beskrivelsen hos DJØF:

www.djoef.dk/r-aa-dgivning/ans-ae-ttelsesvilk-aa-r/sygdom-og-frav-ae-r/sygdom/loenundersygdom.aspx

Eksempler:
Kortvarig sygdom: Her må man vurdere, hvilke dage du normalt arbejder, og hvor mange timer, du så skal have løn for. Arbejder du fx normalt fem timer om mandagen og bliver syg denne dag, skal du have løn for fem timer.

Ved meget skiftende arbejdsdage og -tider afhænger lønnen under sygdom af en konkret vurdering. Det kan være nødvendigt at afdække, om der har været et mønster i dine arbejdstider. Mønstret kan afgøre, hvor mange timer du skal have løn for.


Det er meget sjældent svært at afgøre, om der er et mønster. Såfremt du nærmest altid arbejder 6 timer af gangen, savner det mening at give dig løn for 3 timer nu. Du er selvfølgelig berettiget til din "normale" løn på dine faste dage eller alternativt dage, hvor du står på vagtplanen eller lignende


02-04-2013 12:51 #7| 0

Hvordan får du udbetalt din løn. Som en fast månedsløn eller pr. time?

Hvis du får fast månedsløn, så kan du jo spørge dem om du kun bliver trukket for 3 timer, hvis du holder ferie en dag hvor du skulle arbejde 6 timer.

02-04-2013 13:09 #8| 0

Hvis dette skulle være præmissen, ville det vel også være fair at du kunne ringe og sige du er syg dage hvor du ikke skulle arbejde og så få 3timer for det. håber for dig at du kan få dine retfærdige 6timers løn :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar