Tabt arbejdsfortjeneste - erstatningskrav?

#1| 0

God formiddag PN

Jeg har en bekendt der søger gode råd i forbindelse med en erstatningssag.

Hans laptop (Macbook retina - 3 års forsikring) blev for nyligt sendt til tjek hos en autoriseret reperatør pga. den var langsom.

Hans arbejde består til daglig i at lave grafisk design og arkitektur i blandt andet 3D-Max, AutoCal, Illustrator og Photoshop osv. Da han afleverer sin laptop får han ekspedienten til at tilføje at laptopen ikke må formateres da han ikke vil miste sit arbejde. Dette bliver tilføjet på den digitale følgesedel til reperatøren. Reperatøren misser imidlertidig dette og formaterer lortet :)

Efter en mail korrespendance med firmaet er de positivt indstillet overfor en evt. erstatningssag. Dog undrer vi os over hvorledes man går sådan noget op:

Gør man det op i timetal og værdi?

Og hvordan kan man vurdere værdien af ens arbejde?

Kan man forvente at reperatøren vil køre "business stilen" og prøver at forhandle?

Håber det er til at forstå. Hvis nogen har erfaringer er de velkommen til at dele.

27-08-2013 11:20 #2| 5

Hvorfor lavede din ven ikke backup, inden han sendte den til reparation?

27-08-2013 11:20 #3| 0

Var det ikke lettere at reperatøren fik sendt disken til recovery, der er stor chance for det hele kan genfindes.

Udover det, når det er hans arbejde burde han så ikke have backup af sine data ?

27-08-2013 11:24 #4| 0
IstvaN skrev:
Hvorfor lavede din ven ikke backup, inden han sendte den til reparation?


Hej istvaN

Den skulle ikke formateres blot tjekkes. Men ja, det er meget dumt han ikke lavede backup.
27-08-2013 11:26 #5| 0
pantherdk skrev:
Var det ikke lettere at reperatøren fik sendt disken til recovery, der er stor chance for det hele kan genfindes.

Udover det, når det er hans arbejde burde han så ikke have backup af sine data ?


Det siger jeg videre! Dog har reperatøren ikke forelagt det som en mulighed.

Hans Macbook Retina er kun et år gammel, det er arbejde indenfor det sidste år.
27-08-2013 11:28 #6| 0

Det undre mig lidt at en der arbejder med grafiske ting ikke har en backup, eller et NAS/SAN

Vi har selv grafikkere inhouse og de smider stort set alt de arbejder med op på eksterne drev.

Og nu siger du han arbejder 3D max, autocal Illustrator...
Normalt fylder disse filer altså pænt meget og derfor plejer man ikke at have nok plads til dem på arbejdsmaskinen, og slet ikke når det er en bærbar.

27-08-2013 11:35 #7| 1

Hej Pantherdk

Det er det eneste han fortager sig på sin laptop. Han er ikke en "computernørd" men har tillært sig disse programmer qua hans Arkitektuddannelse samt hans studiejob.

Men det er nu også mere for at høre om hvordan man værdisætter tabt arbejde.

27-08-2013 12:59 #8| 1

Hans tab er som udgangspunkt det mistede provenu. Hvis han f.eks. har fået slettet et færdigt design, der ville have indbragt 5.000 kr, er hans tab som udgangspunkt 5.000 kr, uanset hvor mange timer han har brugt. Hvis en opgave er blevet slettet delvist, må man gå ind og lave skønsmæssige opgørelser.

Jeg tror ikke, at han står ret godt i en erstatningssag.

Dels er der et betydeligt element af egen skyld/tilsidesættelse af tabsbegrænsning ved at indlevere en computer til reparatør uden at tage back-up af vigtigt arbejde.

Og dels er et stort tab ikke adækvat for reparatøren. Det er ikke påregneligt for en reparatør (uden meget klar forudgående aftale), at en kunde kan lide et voldsomt tab ved, at information fra harddisken går tabt. Det skal ses i lyset af, at kunden kan tage backup, når computeren bare var langsom. Det taler for, at din bekendte højst kan tilkendes beskeden erstatning.

Jeg tror, at din bekendte skal forsøge at undgå en sag og forsøge at aftale sig frem til en kompensation, nu firmaet selv ser positivt på dette.

27-08-2013 16:09 #9| 2

Pokernet - Where hindsight happens

27-08-2013 16:45 #10| 0

Jeg tror også bare han skal takke ja til en kompensation, og undgå en sag.
Kender ikke til nogle autoriserede Apple værksteder, som ikke fraskriver sig ethvert ansvar for data på computeren. Og det betyder ikke noget, hvad der skal repareres.
Men det er da god stil, at de tilbyder en kompensation. Er ret sikker på, at de kunne gemme sig bag nogle retningslinjer vedr. data hvis de ville.

Men ellers er en restore måske den bedste løsning.

27-08-2013 22:16 #11| 0
henry skrev:
Hans tab er som udgangspunkt det mistede provenu. Hvis han f.eks. har fået slettet et færdigt design, der ville have indbragt 5.000 kr, er hans tab som udgangspunkt 5.000 kr, uanset hvor mange timer han har brugt. Hvis en opgave er blevet slettet delvist, må man gå ind og lave skønsmæssige opgørelser.

Jeg tror ikke, at han står ret godt i en erstatningssag.

Dels er der et betydeligt element af egen skyld/tilsidesættelse af tabsbegrænsning ved at indlevere en computer til reparatør uden at tage back-up af vigtigt arbejde.

Og dels er et stort tab ikke adækvat for reparatøren. Det er ikke påregneligt for en reparatør (uden meget klar forudgående aftale), at en kunde kan lide et voldsomt tab ved, at information fra harddisken går tabt. Det skal ses i lyset af, at kunden kan tage backup, når computeren bare var langsom. Det taler for, at din bekendte højst kan tilkendes beskeden erstatning.

Jeg tror, at din bekendte skal forsøge at undgå en sag og forsøge at aftale sig frem til en kompensation, nu firmaet selv ser positivt på dette.


Hej Henry. Tak for svar.

Tror han prøver at gøre det op i arbejdstimer.

Det fremgik af den officielle følgeseddel. Reperatøren er HUMAC. De har bedt ham om at vurdere hvad der er gået tabt, de har acceptere kravet om erstatning :=) Han vil heller ikke lave en decideret sag ud af det.
27-08-2013 22:16 #12| 0
Villain skrev:
Pokernet - Where hindsight happens


Og one-liners lader det til...
Redigeret af Matejzkezman d. 27-08-2013 22:22
27-08-2013 22:21 #13| 0

Ang. restore sendte reperatør HDD'n den til destruktion insta :)

15-12-2013 19:01 #14| 0

Update:

Min ven er blevet tilbud 5k i i erstatning af HUMAC.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar