Taxa Århus

#1| 0

Hey PN, jeg bor 10 kilometer uden for Århus, og nåede ikke bussen i dag. Ikke så godt - eftersom jeg havde en vigtig aftale inde i byen. I min desperation ringer jeg så efter Aarhus Taxa. Jeg fortæller dem meget præcist at jeg skal bruge en taxi meget hurtigt, og det kun er relevant for mig hvis der er en i nærheden, som kan komme hurtigt.. Hun fortæller mig så, at det er der, og jeg kunne forvente den kom inden for et par minutter. 10 minutter efter jeg lagde på ringer jeg så op igen for at forhøre mig om hvorledes føromtalte taxa blev af. Jeg får så det svar, at den taxa nok åbenbart allerede havde en kunde, og der derfor går 10 minutter mere før den taxi jeg bestilte kom. 10 minutter efter kommer den næste bus så - jeg vælger at springe på bussen, hvorefter jeg ringer og melder til taxiselskabet, at jeg ikke skulle bruge taxien.

Mit spørgsmål er så: er det dårlig stil af mig?

Taxi-damen, som egentlig virkede ret veltalende, er meget, meget utilfreds. Hun mener at det er meget lavt af mig at melde afbudet så sent - og at jeg burde have gjort det da jeg snakkede med hende tidligere. Det er jeg principielt enig i - sagen var dog den, at jeg ikke vidste der kom en bus - ydermere synes jeg det mest af alt virkede som en typisk, "ja ja, du får din vare lige om lidt" situation, hvor de egentlig er ligeglade med mit behov - og bare skal have nogle penge i kassen. Come on altså, det er 2013, kan de ikke se i deres system hvorvidt ham der var i omegnen havde en kunde med?

PN, you judge :-)

13-10-2013 11:19 #2| 10

deres problem de ikke kan få røven ud til dig

13-10-2013 11:24 #3| 5

Hun burde bare være glad for at du meldte den af, efter hun havde ydet så ringe en service.

13-10-2013 11:26 #4| 0

Som historien er fremlagt her, mener jeg bestemt heller ikke, at selskabet kan hænge dig ud på nogen måde. Men de kan selvfølgelig have en anden opfattelse af sagsforløbet...

13-10-2013 11:47 #5| 0

Du har spurgt om de kan levere en service af en vis kvalitet. De svarer at det kan de godt. Det kan de ikke. Ikke dit problem.

13-10-2013 11:48 #6| 0

Jo, de kan sagtens se om taxien i nærheden havde en kunde med eller ej.

Alle taxier er videoovervåget og kan følges fra centralen - dog ikke med lyd.

13-10-2013 11:52 #7| 0

Jeg tror det hænger sådan her sammen.

Taxierne får kunder efter tur. Så den chauffør som har ventet længst på kunder, har fået din tur også selv om han ikke lige var i nærheden. Derfor skulle hun holde dig hen med snak. Nu har chaufføren så kørt en lang tur efter dig, og hun skal så forklare ham hvorfor du alligevel tog bussen. Det bliver han nok ikke glad for at høre:)

13-10-2013 12:02 #8| 6
Pokernets ME vinder !

Jeg synes du spiller den godt.. Jeg havde nok bare lagt på i det sekund hun mente, at hun skulle belære mig, tror jeg.

13-10-2013 13:27 #9| 0

Det kan være du skal have et nyt nummer, hvis du nogensinde vil have en taxa derfra igen ;-)

13-10-2013 13:33 #10| 0
Filosoffen skrev:
Jo, de kan sagtens se om taxien i nærheden havde en kunde med eller ej.

Alle taxier er videoovervåget og kan følges fra centralen - dog ikke med lyd.


og der sidder også følere i sædet. ;)

så taxa-Lone har 100% løjet og OP er i sin fulde ret til at aflyse turen og tage bussen.
13-10-2013 13:39 #11| 0

Hehe det er deres eget problem. De må bare overholde deres del af aftalen. Havde også taget en bus og sparet de par hundrede til nogle bajere. :)

13-10-2013 13:42 #12| 0

Synes den typiske Århus taxa enten er der 60 sek efter man har bestilt den, eller også går der min 15 min oveni hvad de lover.

Sidst jeg skulle bruge en, bestilte vi og blev lovet den var der inden for 10 minutter. 1-2 Min efter går vi ned, ingen taxa - ringer 10 min senere, de melder op at vi ikke var der da han var der. Hvilket umiddelbart var 15 sek efter bestilt.

13-10-2013 13:48 #13| 0

Med den "behandling" havde jeg hverken afmeldt taxaen, eller taget telefonen hvis de havde ringet når taxaen endelig var ankommet.
Usselt at de spilder din tid på den måde når du klart giver udtryk for at du er i en situation hvor hvert minut gælder.

13-10-2013 14:13 #14| 0

Hånden spiller sig selv

13-10-2013 15:15 #15| 0

Jeg mener at det fungerer sådan at chaufførerne i deres system kan 'vælge' en tur efter først til mølle princippet. De tager naturligvis altid den tur, der er tættest på hvor de befinder sig - eller evt. går de efter lange ture. Derfor kan man komme til at vente meget længe, hvis man er langt fra taxaerne og de har noget at se til, da man meget let kan blive sprunget over i køen. Især hvis man skal hentes langt væk og det er en relativt kort tur. Taxaerne holder typisk parkeret i centrum eller i nærheden af ældreboliger når de ikke har ture at køre. De spiller deres chance for at være hurtigt på pletten! Det betyder også at hvis der står nogen klar til at springe i en taxa, når andre hopper ud, så vil de nogle gange tage den tur, frem for en fra databasen, hvis det optimerer deres løn.

Jeg synes det var pænt af dig at ringe og afbestille. Men det bør man i mine øjne også gøre. Min erfaring er at det er umuligt at få at vide hvide hvor lang tid det tager før de kommer, med mindre turen allerede er 'reserveret' af en taxa, hvad den jo ikke er når man ringer og får turen oprettet i første omgang.

13-10-2013 15:22 #16| 0

De har nok været trætte af at sende en taxa 10 kilometer uden for byen,
når den ikke skulle bruges alligevel.
Jeg synes dog ikke at du gør noget galt her.

Mit nummer har engang været spærret ved Taxa i en periode på 1-2 år, så når jeg ringede dem op blev jeg bare kastet af.
Ved ikke hvorfor, men har sikkert ikke fået ringet afbud til en taxa.

13-10-2013 15:32 #17| 0

Byen er indelt i zoner og den bil som er i/tættest på din zone får tilbudt turen.
Chaufføren kan sige nej til turen hvorefter den bliver sendt videre til næste bil.

Det er som filoseffen skriver, den bil som har været ledig i længst tid i den pågældende zone får turen.

Den med at damen ser at der er en bil langt væk og hun derfor holder dig hen med snak, passer ikke. Hun opretter turen i systemet og den bliver automatisk sendt rundt til bilerne indtil der er en som siger ja til den.

At hun efterfølgende bliver sur, selvom du ringer og afmelder er hendes problem. Hun burde i stedet for ha takket dig for at ringe.

13-10-2013 16:23 #18| 0

Brug Dan Taxa næste gang. 10 gange bedre

13-10-2013 23:14 #19| 2

først bliver du taget i numsen, så er du flink at ringe og afmelde din taxa.. ? Så spørger du om det er dårlig stil ? Jeg havde ringet og bestilt en mere mens jeg var på bussen

14-10-2013 00:37 #20| 1

Ikke for at være rasmus modsat, men hvor mange tror du ringer dagligt og siger jeg har brug for en taxa HER OG NU? Mit gæt er mere end hvad der kan tælles på en hånd. Så ekstra service til alle der siger det? Come on? Get real?

Flot du ringer tilbage og afbestiller. Og ikke lader som ingenting. Sagen er jo endt ud i at en chauffør har mistet 20-40 min løn og i det mindste har du prøvet at minimer hans tab.

14-10-2013 00:54 #21| 0

Jeg havde ikke ringet og afmeldt den taxa, kunne ikke være mere ligeglad når de yder sådan en elendig service...

14-10-2013 01:04 #22| 0

Kan ikke tælle hvor ofte jeg har ringet efter taxa og der så ikke er kommet nogen. Fordi de finder en tur på vejen. Det er til at brække sig over, og det sker selvfølgelig kun fredag/lørdag nat.

14-10-2013 06:11 #23| 0

Enig med Argyle. Så OP skal ikke skamme sig det mindste, når vi andre stadig sidder og venter på opkald om at vores vogn lige straks er klar.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar