Team Coaching - Ny session

#1| 3

Hej PN

På baggrund af de tilbagemeldinger jeg fik fra sidste session, har jeg valgt at tage en omgang mere. Se reaktioner mv. fra sidste session nedenfor:

www.pokernet.dk/forum/team-coaching-evaluering-mv.html

Det vil komme til at foregå på stort set samme måde som sidst, da det var mit indtryk det fungerede ret godt. Videoen til sidst erstattes dog nok af gennemgang af nogle konkrete hænder, da det fungerede langt bedre. Altså:

- Hver session har max. 15 deltagere
- Der benyttes software, således alle deltagere kan se min skærm og høre mig tale live.
- Deltagerne får ikke mulighed for at stille spørgsmål via mikrofon, da det nok bliver for uoverskueligt, hvis 15 mand kan tale på samme tid
- Der vil blive oprettet en fælles chat, således der løbende kan stilles skriftlige spørgsmål. Jeg kan ikke garantere at alle spørgsmål bliver besvaret, det afhænger lidt af en vurdering af om det har fælles interesse, herunder også for at overholde tidsplanen.

Programmet:
Sidste gang var fokus på 3-/4-bet strategi, men denne gang har jeg valgt at se lidt nærmere på postflop-spots, herunder primært med fokus på:

- Et par øvelser rettet mod at forbedre vores handreading
- Hvordan counter vi villans på floppet, herunder:
* hvilke stats ser vi efter og hvordan udnytter vi dem
* hvilke våben har vi og hvornår bruger vi disse - raise vs. CB, float osv.
* hvad skal vi være opmærksomme på ift. vores eget spil = kan vi også udnyttes jf. ovenfor?
- Bluffspots på turn og river

Ovenstående vil løbende blive suppleret med gennemgang af konkrete hænder.

Gennemgangen vil igen ske ud fra powerpoint præsentation. Efter hver session vil deltagerne få dette på mail, således det kan bruges til genopfriskning mv.

Der vil løbende blive indlagt pauser, hvor I så kan stille spørgsmål i chatten og jeg kan svare via mikrofonen. Afslutningsvis vil der være ca. 15 min. hvor jeg udelukkende svare på spørgsmål fra gruppen.

Pris og tilmelding:
Jeg har fastsat prisen til 40 usd pr. person.

Tilmelding kan ske ved at sende mig en PM med mail-adresse, rigtige navn samt hvilken dato man ønsker/kan deltage. Kan man begge dage, må man godt skrive det, så har jeg lidt bedre muligheder for at tilpasse holdene. Efterfølgende sender jeg mail, med bekræftelse på hvilken dag vedkommende er tilmeldt, samt praktiske informationer om software, betaling osv. osv.

Datoer:
Som sidst bliver det først til mølle og jeg har fastsat følgende datoer.

- Tirsdag d. 4. oktober kl. 20 til ca. 22
- Torsdag d. 13 oktober kl. 20 til ca. 22

Jeg forbeholder mig ret til at aflyse en session hvis der er under 10 tilmeldinger.

Ser frem til et par gode sessions!

Vh
Laur

P.s. dem af jer der ikke kender mig, kan læse lidt nærmere her:
www.pokernet.dk/poker-coaching/laur.html

Redigeret af Laur d. 08-09-2011 13:14
08-09-2011 14:33 #2| 0

Er det stadig NL25ish der er udgangspunktet?

08-09-2011 18:41 #3| 3

40dols lyder som et steal for f.eks en NL25 spiller. Tager man bare 2-3 koncepter med fra sådan en session, er investeringen tjent hjem in no time. Og kender vi Laur rigtigt kører han det struktureret igennem som en anden kedelig bankrådgiver som fortæller om T&C på en rasmus klump konto, så gogo people:)

08-09-2011 18:44 #4| 0

Hvis det (også) er ment på NL50/NL100-spillere, insta-booker jeg en plads d. 13. oktober.

08-09-2011 18:54 #5| 0

Jeg er klar

08-09-2011 21:27 #6| 0

@poker prince

Jeg kender Laur rigtigt godt, og jeg er ikke i tvivl om at en NL100 spiller vil få meget ud af en sådan session.

08-09-2011 23:32 #7| 0

Det lyder sgu godt! PM on it's way.

09-09-2011 00:18 #8| 0
OP

@hilberado
Du kender mig godt :-)

@Anddru og Poker Prince
Målgruppen er nok primært NL10-NL50, men vil bestemt mene, at en NL100 spiller godt kan tage noget brugbart med. Når det er sagt, så begynder det at blive svært at lave gruppe-coaching, når vi taler en solid NL100+ spiller. Det skal det nok tilrettelægges lidt mere individuelt.




09-09-2011 12:38 #9| 0
OP

Hvis der er stemning for det og nogle ikke nåede at komme med sidste gang, vil jeg også godt lave en session med det emne vi gennemgik sidst (3-/4bet strategi). Men skriv til mig hvis det er, så vender jeg tilbage hvis der er nok der gerne vil. Se programmet for denne session nedenfor:

www.pokernet.dk/forum/3-pladser-tilbage-team-coaching-program.html

09-09-2011 12:48 #10| 0

Jeg vil gerne skrives op til tirsdag d. 4!

10-09-2011 09:48 #11| 0
OP

@micand
Smid mig lige en PM herunder med din mail-adresse

PFT
Laur

10-09-2011 18:39 #12| 1

Hey Laur - har sendt dig en PM, men har ikke modtaget noget på mail endnu. vil bare lige sikre mig at jeg har en plads (:

13-09-2011 15:29 #13| 0
OP

Ohøj, jeg har modtaget en del tilmeldinger (også din Rasmus), men skriver jer bare op og så sender jeg mail ud når en uges tid før, herunder med praktisk info, betaling, specifikation af programmet mv. Håber det er ok?

Laur

20-09-2011 14:27 #14| 0
OP

Der er 24 tilmeldte nu, så det ser ud til begge dage gennemføres. Der er stadig enkelte pladser tilbage d. 4 og lidt flere d. 13.

Nogle der kender et program tilsvarende nedenstående = hvor flere kan se min skærm, høre mig tale og der så er et seperat chat-vindue. Det fungerede rigtig godt sidst, men nu vil de have 500 usd for det, det er lige i overkanten syntes jeg :-)

www.gotomeeting.com

PFT
Laur

20-09-2011 14:51 #15| 0

@Laur - hvad kl. på dagen har du forestillet dig at railingen starter?

Er interesseret.

21-09-2011 08:36 #16| 0
OP

Vi starter kl. 20.....

21-09-2011 12:14 #17| 0

hej Laur.

har stadig ikke modtaget mail, eller bekræftigelse i tråden her, kan du bekræfte at jeg er tilmeldt?

21-09-2011 13:56 #18| 0
OP

@rasmus3908
Ja du er sat på den session der omfatter postflop spil d. 13/10, men ikke den vedr. 3-/4bet strategi d. 20/10...... korrekt?

Jeg sender først mail ud en god uge før hver session

Laur

21-09-2011 14:25 #19| 0

arg okay super. hvis der stadig er pladser, vil jeg gerne skrives op til begge.

21-09-2011 14:54 #20| 0

Hej Laur, er allerede skrevet op til 3-/4bet strategi, men vil også gerne skrives op til den session der omfatter postflop, hvis det er muligt?

21-09-2011 20:45 #21| 0
OP

@rasmis3908
Done

@bebseskov
Jeg har skrevet dig på til postflop spil d. 4/10, men ikke 3-/4bet strategi som foregår d. 20/10, skal jeg skrive dig på der også?

Laur

27-09-2011 09:58 #22| 0
OP

Jeg har nu sendt mails rundt til alle der har tilmeldt sig. Har I ikke modtaget mailen, så kontroller lige jeres spam-indbakke ellers smid en PM.

Holdet d. 4/10 er fyldt, der er stadig 3. pladser tilbage d. 13/10 og en del til 3-/4bet strategi d. 20/10 - se nedenfor:

www.pokernet.dk/forum/team-coaching-34bet-strategi.html

Laur

09-10-2011 16:10 #23| 0

Laur, ved du, om det software, der skal bruges, er Mac-kompatibelt?

09-10-2011 16:15 #24| 0
OP

hmmm det er jeg faktisk ikke klar over, men det er det her:

www.gotomeeting.com

Laur

09-10-2011 20:17 #25| 0

Hej Laur!

Jeg vil gerne melde mig på holdet den 13/10 og den 20/10, hvis der stadig er plads.


09-10-2011 22:35 #26| 0
OP

@Yodsanklai

Holdet d. 13/10 er "desværre" fuldt booket, men der er flere der har skrevet, så regner med at oprette et holde mere primo november.

Jeg har skrevet dig på til d. 20/10, gider du lige smide mig en PM med din mail og fornavn?

PFT
Laur

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar