Theo svarer på tanker om hans A3 i WSOP

#1| 0

Hej Theo.

Først og fremmest har det været en stor fornøjelse at følge dig til dette års WSOP Main Event. Havde sgu regnet med at se dig på det final table til november.

Det kan være, det bliver et hyppigt spørgsmål.

Jeg ville gerne høre dine tanker bagved dit call/raise med A3 i klør i den gigantiske pot ved WSOP ME?

Nu kender jeg selvfølgelig ikke dynamikken ved bordet, men spiller du ikke din hånd rimelig face up med dit call i første omgang?

Så kan man selvfølgelig diskutere om ham vietnameseren skal tage et flip for for næsten 100xbb, da jeg da vil mene, at du havde masser af fold equity, og han havde en o.k. sund stack, hvis han foldede til dit 3-bet..

Hvad tror du, der var sket, hvis du havde re-raiset initial raiser? Mon ham knaldperlen turde 3-bette med KJ?

GG WP & GL i fremtiden.

PH



Hej PH

Jo, jeg er skam allerede blevet spurgt, om den hånd et par gange. Selv om jeg ville ønske, at udfaldet var blevet et andet, så fortryder jeg nu ikke mit spil, ligesom jeg ikke kommer til at miste søvn over det!

Her er mine tanker. Blinds er 50.000/100.0000 med en ante på 10.000, og jeg sidder i small blind med Ac-3c. Alle smider om til Brandon Steven, der siger 250.000.

Jeg har ham til at være rigtig tør, så det er formentlig ikke bare et stjæl. Normalt betaler jeg ikke bare med A3 suited ude af position, men med Brandon gør jeg det alligevel.

På grund af mit løse image vil han betale mig af, hvis jeg rammer. Og endnu mere vigtigt. Jeg ved, han ser spøgelser i den forstand, at hvis vi nu formoder han har AK, skyder han kun floppet på et K95 med to klør. Turn vil jeg forvente, at han stopper op, fordi han er bange for at tabe alle hans seks millioner, og derefter skyde igen på river eller kalde mig, hvis jeg better.

Han er ikke i stand til at skyde to gange med skum, så hvis han rammer forbi, ville jeg også kunne forvente, at han tjekker - eventuelt efter et continuationbet på floppet.

Nu kalder kineseren i big blind også. Ham har jeg intet på. Gutten har kun siddet ved vores bord i cirka 20 minutter. Det eneste, jeg kan bruge til noget, er, at den her turnering betyder en allerhelvedes masse for ham, da han jublede som en sindssyg over en dobling tidligere.

Floppet kommer så Kc-9c-5h

Jeg kan aldrig smide

Både jeg og kineseren tjekker. Brandon better nu 500.000, og jeg er ikke i nærheden af at overveje et raise her, for jeg er overbevist om, at han ikke lægger AA eller AK ned, som er nogle af de mere sandsynlige hænder at sætte ham på.

Jeg kan heller aldrig smide, for hvis den rammer en klør, kan jeg få både en million på turn og to millioner på river betalt. Forudsat, at jeg stikker ud i bolden på Brandon, når den planlagte klør rammer på turn.

Hvis den klør så udebliver på turn, og Brandon vitterligt finder endnu et bet frem, må jeg så smide, hvis bettet er for stort. Men jeg forventer, at Brandon som sagt tager et kort af og jeg derfor gratis får lov til at se river.

Kineseren har jeg slet ikke inde i tankerne med hensyn til et eventuelt re-raise, men den må vi tage til den tid ? som bliver få sekunder senere.

Han siger meget hurtigt 1,5 millioner, hvilket vil sige en million mere for Brandon og undertegnede.

Brandon springer op af stolen og går derefter i tanken. Imens kan jeg så sidde og tænke på diverse scenarier for, hvad jeg nu stiller op.

Hvis Brandon kalder, ryger jeg med på samme vogn og kalder bare, for ved at re-raise igen, får jeg aldrig Brandon til at smide sin AK, som jeg nu regner med, at han har. Brandon smider til sidst, og nu er det så op til mig.

Han var svag

Min mavefornemmelse siger, at kineseren langt fra føler sig veltilpas lige nu. Måden, som pengene røg ind på, og som han trak armene tilbage, har gjort, at min mavefornemmelse er, hvor den er.

Jeg ved, det er svært at forklare, hvor de tells kommer fra, men med ham her, var det nok, fordi han bettede ekstremt hurtigt og trak armene hurtigt tilbage.

Hvis jeg nu følger min mavefornemmelse, der siger, at han er svag, og han må have stukket de 1,5 millioner ud for at finde ud af, hvor han var i forhold til Brandon og så eventuelt smide, hvis Brandon gav ham på nakken.

Mig er han nok ikke så bekymret for, siden han nok forventer. jeg er på træk, hvilket jo ikke er forkert.

At han har KK er udelukket og 99 er tæt på at være i samme bås. 55 kan være en mulighed, men den har jeg også udelukket grundet min mavefornemmelse.

Jeg ved godt, at det ikke giver den store mening, at jeg skulle kunne have 55 eller 99, siden jeg kun kaldte de 500.000, men det er meget nemmere at forklare sig selv, når man ikke selv sidder og skal kalde for sit turneringsliv i verdens største turnering med K-X eller et farvetræk.

Hvor man sagtens allerede kan være død, hvis man nu er forkert på den.

Så siden jeg nu havde set, hvor meget han jublede, da han fik en pot hjem tidligere, putter jeg ham i den kategori der hedder: 'Folk, du kan få til at smide store hænder, hvis du får dem til at spille for deres liv i turneringen.'

Derfor raiser jeg

Hvis det så går galt, og jeg har fejlvurderet manden, har jeg trods alt stadig 40 procents chance for at vinde en nu kæmpe pot. At kalde den ekstra million var også en mulighed, men hvis nu min mavefornemmelse er rigtig, og han er svag, er der jo ingen grund til at kalde en turn, så han får mulighed for at ramme hans eventuelle træk, to par, og hvad fanden gør jeg selv på turn, når det nu er mig til at acte først?

Derfor er jeg nu kommet frem til at han skal raises. Spørgsmålet er, hvor meget. Han har ca. seks millioner bag sig på nuværende tidspunkt, og jeg har ham dækket.

Hvis jeg skubber stakken til midten, føler jeg, at det bliver for åbenlyst, at jeg er på træk og er derfor bange for, at han nemmere kan finde et call frem, end hvis jeg nu siger re-raise med yderligere to millioner.

Det skulle være et stort nok raise til, at han forstod, at jeg var comitted til potten. For vi kan vel godt udelukke, at jeg er ude i et kæmpe bluff med det rene og skære ingenting, siden jeg startede med at kalde de 500.000. Så langt forventer jeg også, at han tænker.

Jeg overvejede lidt at sige lidt plus 1,7 millioner og overvejede også at sige plus 2,5 millioner, men endte til sidst med at raise med præcis 2 millioner.

Ved at raise mindre bliver jeg bange for, at han får værdi til at kalde på hans eventuelle træk og hvad fanden gør jeg så på turn. Ved at bette mere er jeg bange for, at han lugter lunten og finder ud af, at jeg er på det åbenlyse træk.

Nu går han så i tanken, og jeg er nu ret overbevist om, at han ender med at folde. Til sidst går han all-in. Jeg kalder og han udbryder med det samme 'You got me'.

Jeg fortryder ingenting

Vi kan vel bare konstatere, at det blev den anden vej rundt. Til dem, der ikke har læst hånden i detaljer kan jeg fortælle, at han har flotte K-J (med en blocker-klør). Af uforklarlige årsager rammer jeg hverken mit farvetræk eller mit es, og jeg er nu slået ned i knap 2,5 millioner chips. Potten var på 19 millioner ...

Rent faktisk var der også kun et enkelt es tilbage i decket, for tre sekunder efter hånden ryger Brandon op af sin stol og fortæller mig, at han havde smidt A-A.

Han sagde, at han var gået til bunds, hvis jeg havde raiset ham og var pænt træt af mit call på floppet.

Der var aldrig i mine tanker, og havde kineseren holdt sig fra potten, ville jeg have tjekket turn og givet op, hvis jeg ikke ramte, og han bettede stort igen.

Til sidst skal det også siges, at jeg egentlig er meget tilfreds med den måde, jeg får spillet den på, specielt fordi mit read om, at han var svag var korrekt. At alle skillingerne så kommer til midten alligevel, er der ikke noget at gøre ved.

Jeg tror, de fleste andre i hans situation med K-J ville vælge at smide, når man stadig ville være efterladt med lidt over average med 35 mand tilbage af verdens største pokerturnering i stedet for at calle og risikere at stirre ind i 555 eller 999.

Man kommer altså ikke til bunds i Main Event bare ved at sidde og vente på esser ?

Nogle timer senere buster jeg så efter et pot, hvor jeg kunne have kommet i seks million chips igen. Jeg har A-K, han har A-Q, vi har begge ramt et es, men han har et farvetræk på siden. Procentmæssigt er det stort set et flip, som jeg desværre tabte.

Held og lykke derude

Theo


Kilde: ekstrabladet.dk/poker/spoerg_om_poker/article1379869.ece#ixzz0uJ68BF24

21-07-2010 13:26 #2| 0

Man kan spørge sig selv, om man bør begynde at spekulere på så tyndt et grundlag som "bet og arme", når man er oppe imod så stor en stack på dette tidspunkt i turneringen (imod en ellers unknown), hvor det egentlig virker som om, at man har haft godt styr på sagerne?

/Mikael

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar