Til alle gamle PN'ere

#1| 1

Så er det på tide jeg laver et indlæg af den lidt længere slags.

Efter at en gammel bekendt PNer skrev til mig at jeg skulle søge, og læse nogle af de tråde som jeg selv havde skrevet herinde i sin tid, blev jeg bare nødt til at lave et indlæg.

Dette indlæg skal ikke ses på som en fortolkning af at jeg på nogen måde er tilbage som bruger af PN men som en stor undskyldning til alle dem der var bruger herinde i sin tid (Orca, DTM, og alle jer andre, i ved hvem i er)

Aldrig har jeg før læst så mange ligegyldige indlæg som jeg har idag, søgte på mit eget navn, og der gik det virkelig op for mig hvor tilt'ish jeg var dengang, og hvor meget en plageånd jeg har været overfor moderators herinde (DTM, Gene, Orca osv)
At jeg kan finde mindst 20 indlæg hvor jeg brokker mig over et fuldstændigt ligegyldigt badbeat, viser mig bare hvor virkelig f***** min hjerne har været dengang.

En 14-15 årig knægt skal da på ingen måde have lov til at side med så mange penge på en pokerkonto(eller nogen anden slags konto for den sags skyld), det kan virkelig ikke være sundt, og det kan jeg da erfare 100% nu efter at have læst dem igennem.
Penge får ingen betydning, det gjorde de hvertfald ikke for mig dengang, dog er jeg glad for at nu kan føle at jeg har et almindeligt forhold til spil (hvor det er lidt kedeligt) men jeg oddser nu en gang imellem(max 1gang pr måned).

Alt det her er selvfølgelig lang tid siden, og tiderne på PN har sikkert skiftet, mange af de gamle PNere er her sikkert ikke.
Men jeg vil da gerne have folk lige viser dem hvis de kender nogen af dem (alle moderators fra dengang skal virkelig have denne her tilsendt)

En kæmpestor undskyldning fra mig, virkelig ærgeligt at jeg skulle misbruge jeres tid og tilid på den måde.

Det var dengang og jeg er nu for længe siden blevet helt 100% clear med hvad der dengang skete.

Ang Ludomani Centret, var det noget jeg fik besøgt max 3 gange vist, følte ikke rigtigt at det var det der var brug for men mere at jeg nu for alvor stoppede med poker.

Jeg ville egentligt skrevet sådan et indlæg for et år siden, men fik det bare aldrig gjort, mit forhold til poker har ikke ændret sig de sidste to år.

Igen en stor undskyldning til alle herinde.
Også til gamle venner hvor jeg ødelagde hele forholdet (du ved hvem du er)

Update på hvordan det står til med mig nu? :)

Jeg er 17 år nu, fylder 18 til Maj.

Efter folkeskolen blev færdig og jeg stoppede med alt pokeren, kunne jeg ikke helt beslutte mig for om det skulle være HHX eller STX så jeg valgte et ekstra år på HG (2-årig handels bummelum, ville dog kun være der et år).

Men sådan gik det bare ikke desværre :(
I november måned (07) hvor vi efter at have været oppe og indspille med bandet beslutter os for, at nu skal vi da finde en god fest.
Vi finder en som er meget stille og rolig, vi hygger og drikker nogle øl, jeg modtager et opkald fra min mor der spørger hvor jeg er til fest henne? jeg forstod ikke hvorfor hun ville vide det men sagde jeg var til fest tæt på Lasse´s hus, hun siger jeg skal gå derned og vente så kommer hun om lidt og henter mig.
Tankerne går her vanvittigt hurtigt igennem mit hoved da vi ikke har bil, og så ved jeg jo at hun har skaffet noget til at hente mig i nu, mit hjerte banker, og jeg har egentligt lyst til at tudbrøle da jeg ved noget må være sket, og min frygt bliver bekræftet.
Da jeg kommer derned venter jeg en 4-5min, og derefter kan jeg se min mor og hendes søster som kører bilen komme nærmere, min mor står ud af bilen og græder "det far".
Herefter går hele min verden under, falder sammen på knæ og kan bare ikke få et ord ud.
Hun får mig ind i bilen mens Tina kører os hjem, jeg får udbrudt et hvordan? Og finder ud af at de har fundet ham liggende død på sengen i et hotelværelse, de skulle holde julefrokost for deres afdeling på arbjedet, men han kom aldrig ned og de fik låst døren op, og fandt ham der.
Jeg ringer da jeg kommer hjem til min ven Lasse og beder ham om at ringe til de andre og fortælle hvad der er sket, og siger til ham at SMSer er ok men helst ikke 200 opkald.
Efter et par timer får jeg en SMS fra Henrik der skriver at ham og min fætter Alexander står nede foran porten hvis jeg havde lyst.
Det var nu meget rart med nogle venners skulder at græde ud ved, og efter et par timer hvor jeg var gået i seng for at prøve at sove (dog umuligt) hører jeg nogen på trappen, åbner op og ser min kæreste lige har været der med en rose og en seddel med en masse kondolencer fra alle mine venner som de på en eller anden måde har klaret at få sat sammen på et par timer.

(Har skrevet alt herefter en gang som så blev slettet så i får den sidste del lidt kortere)

Vi får dagen efter taget til Norge, og det var rart at få grædt ud sammen med små brødre og hele familien sammen, det var dog stressende med alle de møder med advokter, begravelses byrå(bedemand er det vist i DK?)
Og det var godt at få trøstet andre også.
Mine brødrer er på det tidspunkt 9 og 12.
August på 9 kunne stadigvæk ikke forstå hvad der helt var sket, han var meget ked af det men det med døden er ikke en let leg for en på 9 år.
Vi sidder til et møde med præsten hele famillien sammen og pludselig rækker han armen op og siger "Undskyld mig men hvordan kan vi få liv i far igen?", sådan nogen skærer virkelig bare i hjertet.

Vi holdte en fin og trist begravelse, jeg fik spillet "The Second You Sleep" af Saybia og det er jeg den dag i dag utrolig stolt og glad over. (det var ikke nemt med Phantom Of The Opera som indgangsmelodi, og hele stemningen taget i betragtning)
Efter et par uger kommer jeg hjem igen.
Det virker umuligt at holde koncentrationen i skolen, meget svært men det er så ligegyldigt det man laver der alligevel at det ikke kunne tages helt seriøst i forvejen. (læs: niveauet er meget lavt)
I Februar 08 kommer jeg i praktik på det booking firma jeg netop er blevet ansat i nu, efter endt praktik på 1 uge, beslutter jeg mig for det er det her jeg vil resten af mit liv.
Så jeg dropper ud og starter mit eget (badbeatbooking ;)) og startede på STX eller det almene gymnasium her i August, dog fik jeg for et måned siden et tilbud fra det firma jeg var i praktik i, om jeg ikke skulle ind og arbejde for dem, et tilbud jeg ikke kunne sige nej til koste hvad det vil.
Jeg besluttede mig så for at droppe ud af gymnasiet hvilket jeg netop har gjort, og flytter til København her 1. Feb (lejlighed/værelse søges stadigvæk).

Jeg har altid ment man skal gøre det man virkelig drømmer om, jeg lever og ånder for musikbranchen så jeg er villig til at tage denne chance.

Puha det var meget på en sen aften.

Jeg venter stadig på at der skal noget retsag igang da obduktion viste at min far døde af et epilepsi anfald som var en af de bivirkninger der kunne komme af lamictal, han havde haft en depression og tog så dette medicin som hjælper mod folk der har haft en depression, folk der har epilepsi tager normalt også denne slags medicin.
Men de medicinal firmaer har jo nogen skide dygtige advokater desværre så vi må se hvor det bære hen af.

Nogengange er ord fattige.

Men igen..

Undskyld

//Magnus

19-11-2008 02:16 #2| 0

Epilepsi er en forbandet sygdom. Mistede selv min far til den for 4.5 år siden, han arbejdede på et skib, og blev fundet af sine kolleger efter de havde undret sig over hvor han blev af.

Det er den værste nyhed jeg nogensinde har fået, og jeg vil uden tvivl donere til epilipsi-research lige så snart jeg har financiel basis for det.

Håber du har det bedre, held og lykke med dit firma ;)

19-11-2008 02:19 #4| 0
OP

KBB
Jo tak.
Og det gør mig ondt at høre med din far. (var dog ikke det han led af, han havde en depression og fik den medicin som havde det som bivirkning, selvom epileptikere også får den medicin)

DTM@
Vil du sørge for Orca og alle de andre mods får den her, for der har altså mildt sagt været et arbejde i at have mig her dengang.

19-11-2008 02:19 #3| 0

Har ikke rigtig læst nogle af dine tidligere indlæg, men det lyder jo helt klart til du er komme ovenpå igen, og helt sikkert nok skal blive til noget. Dem som virkelig vil noget skal nok opnå det.

GL i fremtiden.

19-11-2008 02:22 #5| 0

Ved ikke hvem du er, men håber alt går dig godt og du klarer dig kanon indenfor musikken:-)

19-11-2008 02:23 #6| 0

Godt at se at du er kommet på bedre tanker og har fået et sundere forhold til spil. Dengang var rimelig svært at forestille sig at du her nogle år skulle være så afklaret med det hele og faktisk have droppet pokeren. GJ, godt at se du kom ud ahead.

19-11-2008 02:25 #7| 0
OP

Hej Skodko.
Der var et nick man kunne genkende (virker som om der er dødt her for gamle PNere?)
Nå men jo tak.
I dag er jeg lidt af den mening at pengene var mit største problem, havde intet forhold til penge dengang, det var umuligt for mig som 14-15år at have et forhold når jeg havde så mange.

19-11-2008 02:26 #8| 0
OP

Nå men triller i seng nu.
Ha det godt jeg vil lige sikre mig at nogen af dem den her er til for set den så kan være jeg bumper den i morgen hvis den er røget helt væk.

19-11-2008 02:57 #9| 0

Det er sku stort med sådan et indlæg Magnus, håber dig alt vel i fremtiden....

19-11-2008 04:12 #10| 0

Godt at høre du er kommet videre med dit liv, og klasse der nu bliver brugt på . , og linje opbrud:)

Gl på din videre færden...

19-11-2008 04:42 #11| 0

Hey Magnus

Nah vi er da nogle tilbage...
Men man må forvente et pænt frafald, når man tænker på kun 10-20% er vindende..

Skidt at høre med din far!
Men Held og lykke med det nye arbejde...

/Martin

19-11-2008 05:19 #12| 0

træls at høre med din far - har selv en far som lider af sclerose, så kan tildels godt sætte mig ind i din situation..

Lyder som om du er kommet nogenlunde over tabet, selvom man nu aldrig gør det.. kanon projekt du har gang i ang badbeating, vil ønske dig alt mulig held og lykke i fremtiden.. mig og en ven har tit og ofte snakket om at starte et booking firma, men det bliver sikkert kun ved drømmen. skønt at se nogen tør tage chancen, og gør det til virkelighed. Det tager jeg hatten af for!

michael

19-11-2008 05:43 #13| 0

Trist at høre omkring din far, men kæmpeoptur at høre hvordan dit liv har udviklet sig siden vi sidst tog afsked med dig :)

alt godt fremover :)

Pooh

19-11-2008 06:39 #14| 0

Ærgerlig historie mate.. Det er all good, held og lykke fremover! :)

19-11-2008 07:35 #15| 0

Ja vi kender jo efterhånden hinanden Magnus, men husker godt dine PN dage. Man kan virkelig læse hvor meget du er vokset, og virker som om du har fået sat en masse ting på plads.

Synes det er flot, at du tager der tid til at skrive til de gamle.
Held og lykke med musikken og brachen.

Mvh Lasse

19-11-2008 07:56 #16| 0

Rart at høre fra dig igen Magnus.
Håber at du får styr på dit liv, og at det kommer til at gå godt med dit nye job.
Alle gode ønsker her fra.

19-11-2008 08:13 #17| 0

Som Pooh.

Virkelig trist med din far.

Fantastisk hva der ellers er sket for dig siden dengang du var aktiv på PN. :)

GL!

19-11-2008 08:25 #18| 0

Godt at høre du er kommet videre... held og lykke

19-11-2008 08:34 #19| 0

gl

19-11-2008 08:53 #20| 0

Kondolere mange gange mht. din far

Læste også med dengang du var "fremme" i skoene her på PN og er meget imponeret over den udvikling du ser ud til at have gennemgået.

Held og lykke med din videre færden i livet.

19-11-2008 09:07 #21| 0

Hey Magnus

Vi er stadig nogle som har været her længe :-)

Det er rigtig godt at høre fra dig igen og vide at det går dig godt (trods alt). Som Lasse skriver, så kan man virkelig se hvor meget du er vokset - ikke mindst på stavningen :-)

DTM og de andre skal nok få set din tråd. Dog ved jeg ikke hvor meget Orca er herinde mere.

Alt held og lykke i fremtiden

\Razga

19-11-2008 09:27 #22| 0

Jeg er også kommet videre i livet sådan da, de penge der er brugt på spil,
betyder ikke så meget.

Men det tror jeg mange har oplevet.

Men må stå ved sine fejl.

Vi er jo kun mennesker.

19-11-2008 09:29 #23| 0

Hej Magnus.

Rigtigt dejligt at høre hvordan du har udviklet dig, og hvordan du har fået styr på dit liv.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover.

\DS

19-11-2008 10:20 #24| 0

Jeg kan godt huske de tråde der kørte om/med dig.

Rart at du er kommet videre med dit liv,.

19-11-2008 12:44 #25| 0

@Magnus
Jeg følger heller ikke med så meget mere, men fangede dog denne tråd.

Magnus, jeg husker egentligt ikke dig så meget som en pestilens ifht. moderering (det er muligt det er lykkeligt glemt), men der var godtnok mange vilde tråde, når du lavede nogle af dine limit rushes og pludselig spillede langt over bankroll, samt alle diskussionerne om en 15-årig der spillede højt spil om rigtige penge.

Det vigtigste jeg husker er dog afslutningen, hvor du med hjælp fra et par PN´ere (bl.a. Turbo) blev stoppet i dit overdrevne spil for lånte penge før det gik rigtigt galt. Og det var faktisk ret positivt sit i bakspejlet - specielt at du har holdt stien ren ifht. spil siden!

Skidt at høre det med din far. Jeg er selv blevet far og det giver nogle andre perspektiver på tilværelsen. Jeg fik sgu en klump i halsen da jeg læste din historie. Man ved jo aldrig hvornår den slags rammer :-(

Godt at høre at du er kommet videre uden problemer og har gang i nogle spændende projekter og arbejde du interesserer dig for :-)

19-11-2008 12:56 #26| 0

Som de andre. Godt at høre fra dig Magnus - trist med din far, det er jeg ked af at høre.

Som Gene husker jeg også bedst "afslutningen" på din første crash-and-burn tid på PN, men jeg har egentlig mest tænkt på det som en god historie med den rigtige slutning og et rigtig godt eksempel på at et fællesskab som PN - på trods af at vi er egoistiske pokerspilllere - kan føre til noget godt og ikke kun handler om at skabe nye ludomaner til bordene.

Den vinkel kunne man godt tænke sig medierne ville beskæftige sig med en gang imellem.

Men ellers har du bare oplevet hvad det vil sige at gå fra at være 14 til nu snart 18. Man bliver voksen - og der er en god grund til at 18 år er aldergrænse for mange ting. Det lyder som om du gør dig de rigtige tanker og jeg er sikker på du har et godt liv foran dig. Så kan du jo kigge ind her til os gamle ludo'er om nogle år og fortælle mere om hvad vi går glip af ude i virkeligheden :)

Held og lykke med dine projekter.

19-11-2008 13:48 #27| 0

Andet mere relevant man kunne sige, er sagt i tråden....

Så vil bare sige, hvor er det rigtigt fedt at du kan stave nu! Ikke 100% perfekt men nok til at man ikke sidder og tænker "#¤"£$@£ og bliver irriteret; meget rarere at læse.

Ikke kun rart for læserne, det får dig også meget bedre til at fremstå seriøs og moden, som du så også virker til at være.

God fornøjelse med livet og pas nu på spilleriet.
Mvh.
Eksplicit

19-11-2008 13:56 #28| 0

Jeg kan også huske trådene fra dengang. Hvor er det godt at høre, at du er kommet flot videre Magnus.

Stort tillykke med det!

19-11-2008 14:04 #29| 0

Gene sagde egentlig det samme jeg ville sige.

Det er godt nok noget skidt med din far, men håber din booking-karriere vil fungere.

GL.

19-11-2008 14:21 #30| 0

Hey Magnus

Godt at høre du er kommet videre.

/Fisken

19-11-2008 14:26 #31| 0

Held og lykke Hr.

Hele Magnus-sagaen er noget af det første jeg kan huske fra pokernet. Rart at høre du er kommet videre og cool at du bruger punktummer nu.

19-11-2008 14:56 #32| 0

Dejligt at se du er kommet på ret køl - fortsæt den vej.

Ked af at høre om din far.

19-11-2008 15:55 #33| 0

Hey Magnus

På trods af de tragiske hændelser og de brudte forhold, virker det til at du er ved at være ovenpå igen

Du ønskes alt mulig held og lykke fremover

19-11-2008 16:02 #34| 0

Kender dig ikke rigtigt, men har dyb respekt for din livshistorie og erkendelse. Tragisk det der skete med din far, men det lyder som om du har nogle gode omgivelser der kan støtte dig.

GL fremover

19-11-2008 16:11 #35| 0

Godt at høre du er kommet videre....

19-11-2008 16:30 #36| 0

hehe magnus du er en legende.
hold da kæft nogle sjove tråde lååååål
godt at du er videre knægt.
mvh ole

19-11-2008 16:53 #37| 0
OP

Hyggelige svar.
Mange tak alle sammen.
Ja altså pokernen tog det nu ikke så lang tid at komme over, det var mere pengene der var problemet for mig (føler jeg).

Men det var godt at se nogen af de gamel PNere stadigvæk eksisterer.

Btw sidder lige på kontoret og arbejder lidt og tænker jeg vil holde pause til aftensmaden, nogen der tilfældigvis kender en god restaurant / pizza/ burge place nær Bredgade?

Ha en fin aften!!

19-11-2008 16:55 #38| 0

Rart at læse at du er kommet ovenpå igen, læste også med dengang og det var nogle syge tråde.

Synes det stort af dig at lave dette indlæg, det viser virkelig du er vokset, og har fået styr på tingene.

19-11-2008 17:12 #39| 0

n1

19-11-2008 17:28 #40| 0

Prøv Droningens tværgade mellem store kongensgade og bogergade, der skulle ligge en italiensk pizza

20-11-2008 10:19 #41| 0

Hej Magnus.

Tak for indlægget! Dejligt at høre at du er ved at finde dig til rette i livet! Håber dit good streak fortsætter. Det lyder til at du har fået opbygget dig de rette forudsætninger.

Held og lykke med det hele og hvis der er noget så kan du altid hive fat i mig på msn.

20-11-2008 11:05 #42| 0

Hey Magnus

Jeg er også gamle pokernetter og jeg kan huske at dine historier var vilde, og de fik mig til selv at tænke over hvordan jeg spillede og at jeg skule sørge for at styre mig. Jeg kan huske den dag da jeg kom hjem og fandt den lange tråd hvor det endte med at Turbo ringede tiil din mor. Jeg er rigtig glad på dine vejne for at du er kommet videre og GL fremover!

Daniel

20-11-2008 11:35 #43| 0

Jeg er ligesom 123_All-in en af de gamle, som var meget aktiv på Pokernet omkring den tid hvor de Trollede. At Turbo så sig nødsaget til at kontakte din mor, siger jo noget om hvor langt ude noget af det var.

Din post er ikke en dans på roser, men det er godt at se din persontlige udvikling. Nu er 17 på ingen måde gammel, men du er bestemt på vej i den rigtige retning.

Hvis du holder dig i skindet, er du tilgivet.

RavenDK


20-11-2008 14:06 #44| 0

alt det bedste fremover, kedelig historie.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar