Hey PN
Jeg var jo så heldig at vinde VIP-billetter til min kammerat og jeg til FA Cup kampen mellem Arsenal og Aston Villa, via en Betsafe-promotion her på PN.
Jeg giver her en lille rapport fra en super fed tur. Jeg beklager på forhånd mængden og kvaliteten af billederne, men det var alt hvad min beskedne iPhone 3 kunne præstere.
Lørdag d. 28/1
Vi vågner op ved 5-tiden i vores fælles kammerats lejlighed på Nørrebro. Vi planlægger at tage metroen ud til Kastrup og det hele lader til at løbe problemfrit. Vi kommer dog for sent til det planlagte tog og prajer i stedet en taxa, der heldigvis stadig kører med nattetakst, fml. Vi når til Kastrup Lufthavn for små 300 kr. og resten af rejsen forløber smertefrit.
Vi ankommer i Heathrow Airport kl. 9:15 UK time. Hele grunden til at vi tog af sted om lørdagen, var i øvrigt at vi selv havde købt billetter til en anden FA Cup kamp, nemlig et gys af en nyklassiker mellem Millwall og Southampton. Fra Heathrow tager vi metroen til Picadilly Circus og nu havde vi så et par timer til at få noget morgenmad og finde et sted at overnatte, begge store hængepartier. Vi finder en café, der serverer en helt forfærdelig morgenmad, men deres Wi-fi fungerer trods alt og vi finder et par hostels lige i nærheden.
Da tiden er knap, så tager vi bare det første vi støder på. Det er et halv-trashy hostel, fyldt med backpackers, men den slags er vi ikke for fine til og vi bliver indlogeret på 6. etage i en bygning med blot én langsom, og oftest optaget, elevator – TILT!!!
Vi er hurtigt ude af døren og bliver enige om, at vi hellere må tage en taxa til Millwalls hjemmebane, The Den, så vi kan ankomme i god tid og nå et par bajere inden selve kampen, for ligesom at komme i den rette stemning. Jeg formoder, at Millwalls hjemmebane ligger i et arbejder- eller slumkvarter af en art, fordi det ligner godt nok lort omkring stadion, og det er næsten sammenligneligt med noget jeg har set i Sydafrika for en lille håndfuld år tilbage.
Vi køber et kampprogram udenfor stadion og kigger os rundt omkring. Her går det op for os, at ud af de 100ish mennesker der er foran stadion, så er der ikke én der lader til at drikke øl. Vi bliver hurtigt enige om, at det nok bare er reglerne for det område i FA Cup regi, og vi beslutter os for at finde den nærmeste kiosk, så vi kan få lidt indenbords. Det ordner vi ret hurtigt og vi indfinder os på det nærmeste busstoppested, så vi kan tylre lidt øl i os, uden at det allestedsnærværende politi kommer og brokker sig. Et par dåseøl senere drager vi tilbage til stadion, mens vi snedigt camouflerer den sidste øl, der efterhånden er blevet godt slatten. Vi når desuden at få en kort snak med en flink mand foran stadion, hvor vi får drøftet alkoholpolitik, Nicklas Bendtner og den forestående kamp.
Da vi kommer ind på stadion finder vi hurtigt ud af, at det heldigvis er muligt at købe øl på stadion – man må bare ikke tage det med op på pladserne, men skal altså drikke det i det semi-tarvelige gang-areal. Til vores held, så kan vi dog lige nå at se lidt af Liverpool-MUFC kampen og da vi begge afskyr sidstnævnte, så var det jo en succesoplevelse i sig selv :-)
Stadion var kun ca. halvt fyldt. Årsagen skulle imidlertid være, at Millwall kæmper med om nedrykning fra Championship og at man derfor ikke giver meget for årets FA Cup.
Kampen på The Den var dog ikke prangende. Lange bolde og dårlige førsteberøringer prægede kampen, men vi fik to mål og en rigtig god opbakning fra Southamptons medrejsende fans, hvorimod de ellers berygtede Millwall-fans var særdeles stille gennem det meste af kampen.
Vi får drukket et par bajere under kampen og efter slutfløjtet tager vi en taxa tilbage til centrum. Her får vi noget at spise og efter et kort ophold på vores værelse, så tager vi ud og drikker os fulde. Kommer i seng ved 4-5 tiden efter en halvdyr tur i byen.
Søndag d. 29/1:
Jeg vågner ved 11-tiden med noget der kunne ligne tømmermænd, men entusiasmen og forventningsglæden omkring dagens main event får hurtigt rådet bod på dette. Vi skal mødes med Betsafe-repræsentanten kl. 14, så vi er i god tid, da vi ved 11:30-tiden hopper ud af døren efter et tiltrængt brusebad. Vi fixer lidt morgenmad i Soho og tager metroen mod Emirates Stadium.
Vi ankommer en halv time før den aftalte mødetid og bruger derfor tiden på at gå lidt rundt om Emirates, der hele vejen rundt er prydet af Arsenals største profiler gennem tiden. Statuen af Thierry Henry tager dog de fleste folks opmærksomhed og jeg må bl.a. indse, at det ikke var muligt at få et solo-billede af statuen, da diverse turist-tards konstant skulle op og posere ved siden af franskmanden.
Statuen af Henry - her med en polsk familiefar ved sin side.
Pludseligt ringer telefonen og Betsafe-repræsentanten får os dirigeret indenfor, hvor vi begge får stukket en gylden billet i hånden. For to gutter der ikke er vant til de her omgivelser, så var det næsten en oplevelse i sig selv at rende rundt i VIP-området og man kan roligt sige vi var underdressed i forhold til gennemsnittet.
Vi bliver vist op til Betsafes Executive Suite, hvor vi bliver modtaget af suitens tjener samt et britisk par, der også havde vundet VIP-billetter til kampen. De er nok ca. ti år ældre end os og virker begge rigtigt venlige. Manden (kan ikke huske hvad han hed), der er IT-chef i et medicinalfirma, er meget inde i fodbold og vi snakker om transferrygter, Arsenal-spillere og sportsbetting som han er meget optaget af. Hans kone, Gabby, er også skarp inden for fodbolden, i hvert fald af en kvinde at være og desuden var hun både rigtig sød og ret lækker (ingen pics desværre, virkede lidt akavet). Det sidste får vi mumlet til hinanden et par gange undervejs.
Vi får serveret et godt måltid mad og tjeneren henter kolde øl ca. hele tiden, da både vi og vores britiske venner tilsyneladende er godt tørstige. Herfra bliver det lidt sløret, men vi nærmer os kampstart og får lavet nogle små bets på kampen via en Betsson-medarbejder, der åbenbart render rundt i hele VIP-området og tager imod bets.
Til kampstart hopper vi (obv.) udenfor og finder os til rette på nogle sæder, der virker en anelse mere komfortable end dem vi oplevede på The Den. Stemningen er fantastisk og jeg har personligt ikke prøvet noget lignende på lydfronten. Kampen starter lovende med et fremadstormende Arsenal-hold. De har flere nærgående afslutninger samt en håndfuld hjørnespark, hvilket passede os godt, da vi havde sat vores lid til Mertesacker eller Koscielny som første målscorer – de var aldrig i nærheden af at score desværre.
Stemningen daler dog på stadion, da Villas Richard Dunne får scoret på et hovedstød efter en halv times spil og det bliver ikke bedre da Darren Bent gør det til 2-0 i 1. halvlegs overtid. Betsafe-repræsentanten er ikke sen til at dømme Fabianski skyldig for det andet mål, da han åbenbart giver en ripost som hans polske konkurrent aldrig ville tillade. I pausen får vi os en øl og en whisky/cola, mens vi snakker lidt løst om at Arsenal da sagtens kan komme tilbage.
2. halvleg starter præcis som vi havde håbet! Arsenal spiller i et højt tempo og ca. 10 minutter inde får de tilkendt et straffespark, 1-2 Van Persie. Få minutter efter, Walcott dribler sig til baglinjen i Villas straffesparksfelt og han har skrubbet i orden, da han på mærkværdig vis får bolden i mål, efter en Villa-forsvarer losser den ind på ham, 2-2 – game on!
Vi venter ikke mere end 5 minutter på det næste, og sidste, mål i kampen. Arsenal får endnu en gang tilkendt et straffespark, denne gang efter Darren Bent har forsøgt sig som forsvarsspiller. Van Persie sender endnu en gang keeperen til den anden side, 3-2 Arsenal.
Kampen falder lidt hen herefter, alt imens vi kan smage blod, da vi har resultatet 4-2 på vores betting-kupon. Walcott, Chamberlain og selv Henry formøbler dog godt og vel alle angreb efter det tredje mål og vi føler os dybt svigtet. Kampen ender 3-2 og det er godt nok svært at være utilfreds i det setup. Fem mål, masser af drama og fantastisk stemning – det havde vi ikke turdet håbe på inden.
Vi bliver i suiten en times tid efterfølgende, hvor vi snakker om kampen, ser highlights fra dagens andre kampe og drikker et par øl yderligere. Efter det siger vi farvel til vores britiske venner, samt Betsafe-gutten og hans søn, og drager mod metroen, så vi kan komme tilbage til centrum.
Vi er efterhånden blevet godt fulde, men finder vej ind til Soho og tager plads på en italiensk restaurant, hvor vi begge får serveret en halv-dårlig pastaret. Vi napper en øl eller to på en nærtliggende bar og drager derefter hjem til vores hostel, hvor vi ret hurtigt skvatter i søvn omkring 23-tiden vil jeg tro. Dagen efter står den på hjemrejse og vi når tilbage til Danmark i god behold.
Alt i alt var det en rigtig fed tur og Arsenal-kampen var som forventet det helt store højdepunkt. Stor tak herfra til Betsafe for en rigtig fed oplevelse!