toganim skrev:
Enig med det grønne.
Meget uenig med det røde
Vedr. punkt 1:
Det er i min verden et absolut no-go at søge jobs og indhente tilbud fra konkurrenter jævnligt blot for at kende sin værdi.
Man kan sagtens vælge at sige nej tak til et tilbudt job, som man har søgt, hvis man ombestemmer sig eller det ikke var så interessant som man troede. Men det er super dårlig stil at søge jobs og indhente tilbud blot for at kende sin værdi. Og jeg tænker man hurtigt kan blive stemplet som sådan hvis nogen finder ud af det.
Helt fint at snakke med recruiters hvis du er åben i dialogen. De har også en interesse i at opbygge et forhold så de kan "sælge" dig senere.
Vedr. punkt 2:
Jeg er meget imod at skulle indikere at man ser sig efter andre muligheder såfremt man ikke får xx i løn. Det er en meget underspillet afpresning og selvom det kan virke på den korte bane tvivler jeg på at det gavner noget som helst på den lange. Det er helt ok at være åben om de problemstillinger der måtte være (løn, udfordringer, ansvar etc.). Man kan sagtens forvente at ledelsen kan lægge 2 og 2 sammen, og såfremt man efterfølgende bliver spurgt hvorfor man har sagt op så kan man med god samvittighed sige at det var pga. nogle problemer der var blevet gjort opmærksom på.
Enig i punkt 3. Kan sagtens være at de ikke kan give den løn til de nuværende arbejdsopgaver, men at de har nogle andre ting du kan få lavet. Men pas på med at du ikke ender med at få flere timer i hatten så din effektive timeløn bliver den samme/lavere. Men mere udfordring/ansvar plejer at give mere i lnø.
Delvis enig i punkt 4. Jeg synes man bør skifte arbejdsopgaver hvis man er (meget) utilfreds med den kompensation man får for sine arbejdsopgaver, og man kan få bedre andetsteds. Man skal bare huske at der også er optjent goodwill hos chefen, længde på stilling ift. CV, kørselsafstand og en masse andre ting at tage hensyn til så det ikke kun er $$ det handler om. Men jeg ville aldrig bruge truslen om en opsigelse som argument for at få mere i løn.
1. I en perfekt verden hvor de virksomheder man søger jobs ved er 100% good guys og er fuldstændig transparante, så er jeg enig i det er dårlig stil. Men de virksomheder der er det, de skriver en løn-range upfront og så, og så er det jo ikke ansøgers skyld at man spilder virksomhedens tid (og sin egen) ved at indhente informationer de bare kunne have gjort tilgængelige fra start.
Det er klart at man jo også "risikerer" at få et tilbud der er så godt man tager jobbet. Når jeg siger "jævnligt" så er det vel en gang eller 2 hver 3. år, medmindre der sker et stort skred i det fag man er i.
Du bliver ikke stemplet får at undersøge din værdi... I hvert fald ikke mere end du bliver stemplet for IKKE at kende din værdi. Du bliver imo stemplet i det øjeblik det er ret tydeligt at du jobshopper.
2. Det er ikke afpresning. Det er forhandlingsteknik. Du kan desuden formulere det på mange måder. Pointen er at man skal klargøre løngiveren den værdi markedet mener man har og stille spørgsmålstegn ved hvorfor virksomheden ikke betaler den værdi, og finde ud af hvad der skal til før de gør. Derefter må man så tage stilling til om man er nødt til at handle på det svar man får.
3. Min erfaring (dog en lille sample af kun 2 virksomheder, en branche) er i virkeligheden at ansvar er ikke noget man får tildelt. Det er noget man opsøger. Du får ikke mere i løn for at gøre det upfront, men det er netop det der gør at du står bedre når nye stillinger kommer frem, eller når der er lønforhandling næste gang. Og ja det kan sagtens tilfører flere timer og mere stress, så det er selvfølgelig ikke en opskrift der fungerer for alle (derfor jeg skrev at det her var specifikt for at optimere løn, ikke nødvendigvis arbejdsglæde/livsglæde)
4. Det er klart at man skal gøre op med sig selv om man i virkeligheden er super glad for sit job, og ikke har behov for mere i løn for at være glad for sit job. Og ja der er en risiko for at man fucker sit job op hvis man siger hvad man vil have. Min erfaring er bare, at hvis man ikke siger hvad man vil have, så får man det ikke. Og det er jeg (indtil det modsatte er bevist) overbevist om er normen.
NanoQ skrev:
Jeg kunne ikke have skrevet det bedre.
At give indtryk af, at man undersøger alternativer, give ikke indtryk af dedikation til det nuværende job.
Det er oldnordisk at mene det er arbejderens job at dedikere sig til en virksomhed/en stilling. Det ansvar sidder altså i 2 lejre, og det er jo ret tydeligt her, at virksomheden efter OPs mening udsætter/minimerer lønstigninger. Derfor er det som minimum også delvist virksomhedens ansvar hvis medarbejderen ikke er dedikeret. Det er jo decideret fjollet at den bedste (og nogen gange eneste) mulighed for at få en fair løn er at skifte virksomhed.
Som jobtager vil jeg sgu gå så langt som at sige det er mit ansvar at påpege grundene til at jeg ikke er dedikeret (hvis det forholder sig sådan), både for min egen men også for virksomhedens skyld. Det er for øvrigt den samme proces hvis der er en anden årsag til man ikke er dedikeret/100% glad for sit job. Det kan være arbejdstider, ferieforhold, kontorforhold, forhold til sin chef eller whatever. Hvis der er et problem, så skal man vel bare tage fat i det og få det løst. Alt andet er vel netop mangel på dedikation?
