NanoQ skrev:
Sorry, men du lyder møgforkælet.
Vi havde det den ondelynemig ikke nemmere end de unge i dag. Den eneste forskel er klynk. Det gjorde vi ikke så meget i.
Hvorfor synes du samfundet skal betale for et, måske tvivlsomt, uddannelsesvalg? - samfundet kan ikke garantere job efter endt uddannelse.
Der er mange unge, der søger ung på uddannelser, der reelt ikke er behov for. Der er for få, der søger ind på håndværkeruddannelser... Her er der mangel på arbejdskraft.
Måske skulle nogle unge tænke lidt mere over deres uddannelsesvalg. Måske skulle man tænke en snas længere frem, end bare søge den uddannelse der lyder fedest. For det giver ikke ret meget mening, hvis ikke den kan brødføde en de næste 50 år.
Undskyld... Men holdningen tilter mig sgu. Samme mangel på realitetssans som Sadek Al-Mamood.
Jeg har på ingen måde været møg forkælet og jeg kunne ærligt talt være pisse ligeglad. Jeg sidder med en fed stilling, fed bil, fed lejlighed og to skønne børn idag. Denne diskussion kørte dog også da jeg lige var kommet ud af universitetet, hvor jeg mødte afslag på afslag. Det på trods af, at jeg havde iværksætter erfaring, udlandserfaring både arbejds og skolemæssigt, samt arbejdserfaring fra salg, kundeservice, restaurant, hotel og detailbranchen.
Arbejdsmarkedet er markant anderledes idag end det har været før i tiden. Langt de fleste arbejdsgivere ønsker ikke, at ansætte en medmindre man kan skabe resultater fra dag 1. Det er de færreste nyuddannede der kan det. Jeg endte f.eks. med at tage et job jeg ikke ønskede, som jeg kun fik pga. netværket og mit arbejde med at holde mig ajour og tage forskellige kurser og ikke pga. min tidligere erfaring eller uddannelse.
Min uddannelse var nemlig ikke 5 potter pis værd og det er den stadig ikke. Jeg synes dog ikke man kan klandre os der søger ind på sådanne uddannelser, da vi altid blev fortalt både af medierne, forældre, lærere og politikere at man bare skulle tage en universitets uddannelse og så var man set for life. Man skulle ihvertfald altid holde sig fra alt manuelt arbejde, da de jobs helt sikkert ville forsvinde eller blive uattraktive pga. globaliseringen. Jeg tjekkede endda dokumentationen for min uddannelse før jeg søgte ind, hvor arbejdsmarkedets parter havde vurderet den som relevant for arbejdsmarkedet. Forestil dig min overraskelse da kun 3/27 studerende endte med at have relevant arbejde efter 1 år.
Derudover klynkede i selvfølgelig ikke ligeså meget som os. I skulle jo på ingen måde se kommentarfelt op og ned hver eneste dag, hvor den ældre generation farer frem med forældede holdninger som ingen gang på jord har den dag i dag.
Det værste man kan læse dog er hele ideen om, at man som dimittend bare sidder og feder den derhjemme. Det er mega hårdt arbejde at være ledig den dag i dag på det psykiske plan, hvor mange faktisk ender med ledighedsstress. De krav samfundet stiller er en ting, men mange stiller store krav til sig selv: De har nemlig muligheden for at deltage i alverdens kurser både online og i virkeligheden, networking arrangementer, invitere til kaffe møder via sociale medier eller på anden vis, starte sin egen freelance virksomhed for at få erfaring, tage ulønnet praktik, holde sig ajour med sin branche via podcasts, blogs og andre databaser... Og hvis man vil være rigtig sej kan jeg forstå, så skal man også lige have et fuldtidsarbejde ved kassen i Netto.
Møg forkælet, nej ikke ligefrem. Men et arbejdsmarked og en retorik der nemt kan få en til at føle sig utilstrækkelig meget hurtigt.
Redigeret af Guldmageren d. 13-09-2021 06:15