@ProjectX - Jeg synes helt sikkert, at du skal vise din trænede overkrop frem. Hvis jeg selv følte, at jeg havde kroppen til det, havde jeg gjort det. Det behøver hverken at være som dit profilbillede eller hvor du står nede i træningscentret og blitzer ind i spejlet som en selvfed idiot. Det kan blot være som et feriebillede, som ikke ligner, at det er for show off skyld, og så evt. sæt det ind som billede nr. 2 eller nr. 3.
Haha, jeg er meget glad for, at I finder min lille “artikel” nyttig eller i det mindste underholdende :D
Min “artikel” skal btw. ikke forstås som om, at jeg er en eller anden Zac Efron, der har svaret på, hvordan piger skal nedlægges, det er blot hvordan jeg selv ser på det, og hvordan jeg ved, at det fungerer for mig.
Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det helt sikkert hjælper på min succesrate, at jeg har en fortid i musikbranchen, som @MoPe er inde på :)
Mht. staking som Tinder-hest, så må melde nej tak op, da jeg som sagt har kølet lidt ned på min Tinder-aktivitet på det sidste, haha :D
Hvad angår profilteksten, så er jeg lidt pas. Jeg tænker, det er individuelt og kommer meget an på, hvad man selv søger. Jeg synes eksempelvis mere om unge piger, der slet ikke har nogen profiltekst, end jeg synes om en pige i slut 20’erne, som har travlt med at remse ting op, som hun er for og imod, mens hun virkelig understreger for alt og alle, at hun kun søger noget seriøst. Det er personligt ALT for seriøst til min smag.
Apropos det med at kende forskel på ældre piger og yngre piger, da jeg kom ind på selfies i forrige opslag, så har unge piger typisk ingen/kort profiltekst, hvor ældre piger oftest har en længere smøre. Jeg foretrækker personligt de unges udgave/måde at gøre det på, men jeg er heller ikke på jagt efter noget seriøst, og så er jeg også selv ret useriøst anlagt som menneske, forstået på den måde, at jeg tager meget let på det meste og generelt set ikke tager ting her i livet så skide alvorligt.
Hvad angår “live skills”, så er der ret mange ting at fokusere på.
Igen, det er ikke fordi, jeg fortæller, hvordan det skal gøres, det er blot mine egne betragtninger og erfaringer samt informationer fra piger gennem tiden, som jeg har taget til mig, og som jeg føler afspejler realiteten ret godt.
Tre ting jeg har hørt fra piger, at fyre gør forkert på en date er følgende:
1) De prøver for hårdt, hvor det går hen og bliver anstrengende at være i deres selskab. De praler og praler på grænsen til at lyve, hvor det er tydeligt, at de ikke er dem selv.
2) De er FOR søde. De sætter pigen op på en pedestal og overroser hende, og lægger ikke skjul på, at de nærmest vil gøre alt for hende. Selvom det er ment i en god gerning, så mister pigen oftest hurtigt respekten for fyren. Mange piger vil faktisk hellere have modspil end de vil have det hele serveret. De vil hellere have stikkende og ironiske bemærkninger end de vil have cheesy komplimenter på stribe.
3) De snakker for lidt, tager sig selv for seriøst og er for alvorlige. Især delen med de snakker for lidt, har jeg hørt mange gange, da mange fyre evt. kan være bange for at sige noget “forkert” og dermed “dumme” sig. I så fald er fyre oftest for stille.
Jeg ser det lidt som om, at dine billeder er vejen til en piges interesse/pigens godkendelse og derefter er det din personlighed (og charme), der skal “settle the deal”. Jeg lægger selv meget vægt på humor. Kan du få en pige til at grine, så er du rigtig godt på vej. Piger går langt mere op i humor end store muskler generelt set. At være sig selv, have selvironi, at hvile så meget i selv, at man siger en masse spontane og random weird/funny mundlort, gør ikke kun, at en pige finder dig sjov/charmerende, det gør også, at hun slapper af i dit selskab og dermed ikke føler, at stemningen og det hele er mega stift og formelt. (Piger elsker at føle sig tilpas og tryg med en fyr, og det gælder især også seksuelt, for det er dér, at man kan få dem til at gøre en masse freaky shit, fordi de er så trygge ved dig.)
Hvis man så samtidig med at have “styr” på humoren, er utroligt smilende, har god timing og er rigtig god til at snakke om alt eller intet, så er man VIRKELIG godt på vej. Især det med at være meget smilende/have en god udstråling, finder jeg vigtigt.
Jeg gider ikke poste alle billeder fra min profil, til jer der måtte være interesseret, men poster hér et par stykker. Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke henvender mig til alle, og især ikke den stille og seriøse kontormus, der vil have en fyr, der er ekstraordinær jordnær. Og det er jo dét, der er så smukt, at vi alle har forskellige præferencer, og der derfor er noget for enhver smag.
Billederne er btw. bare taget på en iPhone 5.