Jeg mailede til det kære væsen og udbad mig et svar på beskatning af udenlandske spillegevinster.
Jeg modtog dette svar fra T&S:
Tak for din henvendelse.
Udgangspunktet er, at gevinster på et spil eller lotteri i udlandet er skattepligtige. Det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil
eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, i det omfang det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes.
Skatteministeriet har i SKM2004.121.DEP truffet afgørelse herom. Afgørelsen er vedhæftet som bilag.
Som det fremgår af afgørelsen, påhviler det Dem selv at fremlægge fornøden dokumentation for at betingelserne for skattefritagelse er opfyldt.
Mvh
ToldSkat Sydsjælland
Region Høje-Taastrup
--------------BILAG----------------------------
Gevinster vundet i spil og lotterier fra andre medlemslande
SKM-nummer SKM2004.121.DEP
Myndighed Skatteministeriet; Departementet
Dokumentets dato 15. marts 2004
Dato for offentliggørelse 15. marts 2004
Sagsnummer Skper. 2002-78-0782
Dokumenttype Afgørelse
Overordnede emner Skat
Emneord Afgørelse, lotterier, andre EU-lande, fritagelse, indkomstbeskatning
Resume Departementet har truffet afgørelse om, at gevinster, som vindes på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, fritages for indkomstbeskatning i det omfang, det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes.
Reference(r) Statsskattelovens § 4, litra f.
Henvisning(er) til vejledninger Punktafgiftsvejledningen, afsnit I.3.2
--------------------------------------------------------------------------------
I en sag anlagt ved Østre Landsret om indkomstbeskatning af en lotterigevinst fra det Staatliche Nordwestdeutsche Klasselotterie har ministeriet taget bekræftende til genmæle. Dette skyldes EF-Domstolens dom i Lindman-sagen (C-42/02). Sagen drejede sig konkret om en finsk statsborger, Diana Lindman, der vandt i et svensk lotteri. Efterfølgende blev hun indkomstbeskattet af gevinsten i Finland, hvor hun havde bopæl. Gevinster fra tilsvarende lotterier i Finland var derimod ikke omfattet af indkomstbeskatning. I sagen, som blev bedømt efter bestemmelserne for fri udveksling af tjenesteydelser, konkluderede Domstolen, at Traktatens artikel 49 er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter gevinster for lotterier, der afholdes i andre medlemsstater, anses for skattepligtig indkomst for vinderen ved skatteansættelsen, hvorimod gevinster fra lotterier, der afholdes i den pågældende medlemsstat, er skattefri.
Departementet har på den baggrund truffet afgørelse om, at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes.
Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldte, skal gevinsten indkomstbeskattes.
Told & Skat afgørelse
22-08-2005 21:01
#1|
0
23-08-2005 12:49
#2|
0
Her er en liste over EU medlems lande:
europa.eu.int/comm/research/iscp/index_en.cfm?page=Countries
Gevinster på Casino Copenhagen, hvor poker tilbydes, er ikke skatte pligtige. Både Cypern og Malta er medlems lande. Ergo må casino gevinster derfra være skatte fri.
23-08-2005 15:26
#3|
0
Jeg havde opfattelsen af at det også afhang af, om spiludbyderen i det pågældende land betalte en eller anden form for spilafgift eller licens til landet... men det står der vel ikke noget om her, eller hvad ?
Så er det vel bare at få Ladbrokes til at lave en pdf-fil med dokumentation om at de kontrolleres af en offentlig myndighed, som man til enhver tid kan kaste i hovedet på skattefar, når han kommer og vil drille ????
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!