Top 2 i raised pot

#1| 0

Hey,

Meget simpelt spørgsmål...

Ofte har jeg, efter enten selv at have raised (mest sandsynligt) eller efter at have callet et raise med nogle relativt høje kort, floppet top 2 par på et ukoordineret flop, dvs hverken mulighed for straight eller flush, e.g. Q84, hvor jeg har Q8.

(Problematiken gælder for så vidt også, hvis man f.eks. har 67, og floppet kommer J67)

Jeg better/raiser så selvfølgelig min hånd - der skal jo penge i midten - for så at se potten blive 3/4-bettet af en ok spiller. Hvad i alverden har han?

Ofte sidder man bare og er ikke et sekund i tvivl om, at han har spiket et set, men skubber dog alligevel stacken ind, for så bare at blive bekræftet i ens anskuelse. :(

Er det muligt med 100 bb"s stacks at slippe væk her i en raised pot?

Hvad er forskellen, hvis de effektive stacks ryger op over 200 bbs?

Vi snakker <NL600.

Desuden véd jeg godt, at det selvfølgelig er "read-baseret", men det er alligevel en gængs situation, som vi alle ofte står i.

Peter

04-09-2005 01:38 #2| 0

Jeg synes meget kommer an på, hvem der er preflop raiser, hvem der er caller, hvem der er flop better, hvem der er flop raiser osv. for at sige noget kvalificeret om situationen.

Jeg vil sige så meget her: Med top to mod en preflop raiser, der enten raiser mit bet eller reraiser mit raise og hvor effektive stacks er mindre eller ligmed 100BB stacks (dette gælder for så vidt også på <600), skubber jeg min stack i midten medmindre villain er en fuldstændig absurd nutpeddler.

Med bottom two er det afhængigt af hvor draw heavy boardet er, hvor likely villain er til at pushe hårdt med draws etc. Hvilket overcard der ligger på boardet, men ofte vil jeg også stacke ham her, hvis han har floppet et set.

I hænder hvor det ikke er preflop raiseren, der pludselig springer til action, bliver tingene langt sværere at have med at gøre. Her synes det er svært at sige noget som er generelt kvalificeret.
Her er betting-sekvensen vigtig, og nogle gange muliggør den, at man kan slippe væk, men hvis f.eks. du sidder i sandwichen mellem preflop raiser, og gutten der leader kan den blive ubehagelig.

Når du selv er raiser kan top to også blive meget svær at slippe væk fra. På et draw-heavy board er det en mulighed, at villain drawer og på et ukoordineret board kan villian vente med at poppe den op på turnen, hvor du nok allerede har meget af din stack inde. Hvis villain spiller hånden perfekt tror jeg det bliver meget svært at slippe væk i disse situationer.

Med effektive stacks på over 200BB begynder bottom two at være en rimelig ubehagelig hånd, som jeg gerne dumper med stor action. Top to er mere tricky, men nok lettere at slippe væk fra med store stacks. Pot control er nok nøgle ordet her.

Jeg vil have svært ved at sige mere uden at begynde at tale om reads.

- Kripke

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar