Sidder i big blind m. 10 6 off. - ingen spar. (stack 1200$)
Loose UTG fisk limper (350$). Det samme gør MP1 som er 48/13,5/0.63 (3800$). MP1 spiller faktisk et fornuftigt flop spil.
10♠ 6♣ 3♠ pot=35
Jeg byder 25, UTG caller, MP1 raiser til 125.
Hvad er linien nu?
Top To - 5/10 NL Full Table
Så kom der også stacks på
Jeg skubber med store ikke nut flush draws (da A♠x♠ sagtens kan sidde derude) som 4♠5♠, 8♠9♠, 6♠x♠. Derfor skubber jeg også med TT.
Jeg spiller ikke 10-handed, og er derfor ikke vandt til at se spøgelser i så høj grad som er nødvendigt her med flere multiway limpede pots. Villain virker dog meget loose, så jeg vil umiddelbart tro, at vi kan sidestille top to med top set, fordi han godt kan sidder med lavere 2 par.
Det er bare ulækkert at skyde 1065 ind i 310, og det kræver en passende historie mellem jer for at det vil fungere.
På den anden side stinker det tilsvarende meget, at raise til e.g. 400: "Hmm, hvad mon Big Blind har?" spørger de sig selv sarkastisk, mens de stille og roligt drysser draws, som de godt kan se ikke får gode odds, samt made hands værre end AA, måske endda 63.
Peter
Mod en loose spiller går jeg desuden altid broke for 120 big blinds på floppet med top 2 mod et set, hvis der er mulighed for sandsynlige draws.
Resultat:
Jeg reraiser til 400 som han caller.
Turn: 2♥
Jeg skubber, han caller og han tager den hjem med et set i seksere.
Synes du, at et raise til 400 > at skubbe.
Hvis ja, hvorfor?
Er din begrundelse, at du folder til et push, eller...?
Du giver selv svaret. Min plan var at folde til et push, da modstanderen ikke kan forvente at han har nogen FE, hvorfor jeg må være bagud.
Da han kun caller mig er jeg meget i tvivl om hvor jeg står i hånden, men mener at et skub er det eneste rigtige.
Problemet er, at de førnævnte, store draws sagtens kan finde på at tænke: "What the fuck, ind med lortet!", og så risikerer du at smide top 2 til en 5 høj hånd.
Der er desuden INGEN der vil sætte dig på en draw, når du 3-better på den måde.
Hvad sætter du (oftest) folk på, når de laver massive overbets på flops som dette?
"Problemet er, at de førnævnte, store draws sagtens kan finde på at tænke: "What the fuck, ind med lortet!", og så risikerer du at smide top 2 til en 5 høj hånd."
Som jeg skrev i mit indlæg havde villain faktisk et godt flop spil og han var klart en vindende spiller på trods af sine ekstreme stats. Jeg havde faktisk svært ved at sætte ham på en hånd ud fra hans overbet. Derfor mente jeg at min reraise var det optimale. Håbede at han ville skubbe med et set så jeg kunne slippe væk og calle med et draw som han ikke fik odds til, el. med et lavere 2 par.
"Der er desuden INGEN der vil sætte dig på en draw, når du 3-better på den måde"
Nej, derfor vil han heller ikke skubbe med en dårligere made hand.
"Hvad sætter du (oftest) folk på, når de laver massive overbets på flops som dette?"
Dette er umuligt at give et generelt svar på. Derfor er det jo så super vigtigt at holde øje med hvordan folk spiller deres gode draws.
"Jeg havde faktisk svært ved at sætte ham på en hånd ud fra hans overbet."
Jeg synes nu, at det er et ret standard raise for alle hænder der raises i den her situation (både sets og draws).
""Der er desuden INGEN der vil sætte dig på en draw, når du 3-better på den måde"
Nej, derfor vil han heller ikke skubbe med en dårligere made hand."
Derfor vil han netop udnytte sin position og bare flatcalle.
Hvilken value får du forøvrigt ud af at 3-bette til 400 her?
""Hvad sætter du (oftest) folk på, når de laver massive overbets på flops som dette?"
Dette er umuligt at give et generelt svar på. Derfor er det jo så super vigtigt at holde øje med hvordan folk spiller deres gode draws. "
Jeg tænker mest på, at du måske bør overveje at overbette all-in, fordi det netop ligner en draw.
"Derfor vil han netop udnytte sin position og bare flatcalle"
Ja desværre. Havde jo netop håbet at han ikke havde tænkt så langt. Endvidere kan det også tænkes at han skubber sit set fordi han frygter at jeg evt. vil blive bange for en 3. spar på turn.
"Hvilken value får du forøvrigt ud af at 3-bette til 400 her?"
Jeg får value, hvis jeg kan få ham til at calle med et dårligere 2 par eller et flush draw.
"Jeg tænker mest på, at du måske bør overveje at overbette all-in, fordi det netop ligner en draw"
Misforstod dit tidligere indlæg. Jo mere jeg tænker over der, jo bedre kan jeg lide din tankegang. Der er nok i virkeligheden større chance for at blive betalt af en dårligere hånd ved at skubbe, når man står overfor en tænkende modstander. Til gengæld mister jeg en chance for at slippe væk fra hånden. Havde dog bedre kunnet lide dit move hvis stacks havde været en anelse mindre.
Når du sidder oop, MÅ det være mest optimalt blot at kalde flop. Stacks er for dybe til at du kan skubbe her - det er trods alt 10xpot du skal skubbe. Hvis du reraiser kalder han stadig med alle gode draws og så kommer du i endnu større problemer på turn.
Don''t go broke in an unraised pot. Pot control den her og spil den svagt - det her er jo netop grunden til at det sux at sidde oop. Der er ingen god måde at spille den her hånd på.
Hvis han bare caller, caller mellemmanden ofte også, og det vil efterlade en pot 3-way på turn med over 400. Held og lykke med at holde pot-kontrol.
Hvis jeg som Villain sad med A♠x♠, kunne jeg desuden godt finde på at bette turn (i en tro på, at det var et value bet! (eller i hvert fald et bet med høj FE)), hvis du bare flat-caller. Derfor kan I heller ikke sige, at I så bare vil smide til et stort turn bet efter at have callet floppet.
Peter
@Sasuke:
Der er jeg ikke enig. Spiller normalt meget forsigtigt oop, men her er der så mange træk ude, som skal have lov til at betale. Jeg er kun slået af et set og mener det er for weakt kun at calle. Jeg har iøvrigt intet imod at mit reraise bliver callet af et draw, så det ser jeg ikke som et argument for ikke at reraise, tværtimod.
Min personlige konklusion:
Med de stack sizes der er involveret foretrækker jeg mit reraise. Havde stack sizes været mindre have et skub absolut været et godt alternativ.
Ok.
Jeg hælder personligt mest til MIT forslag ;), men der er pros og cons for begge.
Ellers interessant hånd - keep ''em coming!
Peter
@Sasuke:
Nu var det det lave straight træk der completede og det var jeg ikke specielt bange for. Derfor mit push. Havde der kommet en 3 spar havde jeg checket til ham og jeg er sikker på at han kun havde budt på en hånd jeg var slået af i den situation. Så det var blevet et check/fold til alt andet end et svagt bet.
@DS
Det lave straight træk er det eneste straight træk der er ;)
Problemet med at reraise her er, at en agg. villian kan kalde med rigtig rigtig mange hænder og blæse dig af hånden på turn. Der er kun en håndfuld kort du vil se på turn du kan fortsætte på.
@Sasuke
Han kan ikke blæse mig af hånden på turn på andet end en spar og hvis han selv har et lavere 2 par vil han være tilbøjelig til at checke her. Hvis du kigger på hans aggressions faktor kan du se, at hans post flop spil ikke er særkligt aggressivt. Grunden til at jeg ikke er bange for den 2''er er at manden kun kan have ramt hvis han har callet mit flop raise med 4♠5♠, da han er for god til at have callet med et simpelt straight træk. Jeg er langt mere tilbøjelig til at sætte ham på flush træk med overcards el. flush træk med gut shot straight draw.