Total kredit - Terminsopkrævning perioder?

Vi overtager vores hus 1 maj.

Er der nogle der ved, hvornår vi får den første opkrævning på Realkredit-lånet? og hvordan ser periodiseringen ud henover året?

 

 

www.rd.dk/da-dk/privat/kundeservice/spoergsmaal-og-svar/grundlaeggende-om-realkredit/pages/hvorforbetalehvermaaned.aspx

Xenith skrev:

www.rd.dk/da-dk/privat/kundeservice/spoergsmaal-og-svar/grundlaeggende-om-realkredit/pages/hvorforbetalehvermaaned.aspx

 

 

Som nævnt i overskriften, er vi hos Total Kredit, og ikke Real Kredit Danmark..

Yngstekonen og jeg betaler kvartalsvis hvor  31. marts er en betalingsdag. Så kan du selv regne fremad :) 

Medmindre systemet er lavet om får du en 5 måneders opkrævning til betaling ultimo september, eller hvis de når det en 2 måneders til betaling 30/6

 

De sender dog PBS oplysninger en måned før, netop fordi det er forfald 30/6 og ikke 1/7, og DVS de skal have alt på plads på jeres lån 21/5 hvilket nok kan være lige stramt nok.

 

Giver det mening

hostrup skrev:

Medmindre systemet er lavet om får du en 5 måneders opkrævning til betaling ultimo september, eller hvis de når det en 2 måneders til betaling 30/6

 

De sender dog PBS oplysninger en måned før, netop fordi det er forfald 30/6 og ikke 1/7, og DVS de skal have alt på plads på jeres lån 21/5 hvilket nok kan være lige stramt nok.

 

Giver det mening

 

 

Ja det giver fin mening. Min bekymring var at hvis vi satte en budgetkonto op 1 maj, og der så straks kom en regning for et kvartal, så skulle vi forudbetale en masse ekstra på budgetkontoen til at starte med, men det slipper vi så for.

Rambam skrev:

 

 

Ja det giver fin mening. Min bekymring var at hvis vi satte en budgetkonto op 1 maj, og der så straks kom en regning for et kvartal, så skulle vi forudbetale en masse ekstra på budgetkontoen til at starte med, men det slipper vi så for.

 

 30/6 er første mulige dato, forventet 30/9

Det er jo fint at spørge PN herinde og du har fået det rigtige svar, arbejder selv i en bank der bruger TK, men hvorfor spørger I ikke jeres rådgiver? Det er jo det i betaler ham/hende for...

Kongs skrev:

Det er jo fint at spørge PN herinde og du har fået det rigtige svar, arbejder selv i en bank der bruger TK, men hvorfor spørger I ikke jeres rådgiver? Det er jo det i betaler ham/hende for...

 

 Min bankrådgiver er typisk 7-14 dage om at svare. Måske mere her i påsken 

Plus det faktum at mange bankrådgivere ikke er dygtige nok til at rådgive om noget som helst og at man derfor skal være meget varsom med at tro på hvad de siger... Det kan være samme uddannelse (finansøkonom) der ligger bag og så ved man jo godt hvad klokken er slået... Selv simple ting som OP's spørgsmål kan være en udfordring for nogen... Så det er korrekt at spørge pn istedet

Lilbabs skrev:

Plus det faktum at mange bankrådgivere ikke er dygtige nok til at rådgive om noget som helst og at man derfor skal være meget varsom med at tro på hvad de siger... Det kan være samme uddannelse (finansøkonom) der ligger bag og så ved man jo godt hvad klokken er slået... Selv simple ting som OP's spørgsmål kan være en udfordring for nogen... Så det er korrekt at spørge pn istedet

Du er godt nok meget fordumsfuld, men fair nok ikke alle rådgivere er lige gode, det kan vi da blive enige om. Men der sidder altså mange dygtige rådgivere derude.

Rambam skrev:

 

 Min bankrådgiver er typisk 7-14 dage om at svare. Måske mere her i påsken 

Det lyder som en dårlig rådgiver I har fået jer der...har i overvejet at skifte bank? Jeg ved godt det er std. svartider i nogle banker, men det er lang under hvad jeg synes bør være standard.

Kongs skrev:

Du er godt nok meget fordumsfuld, men fair nok ikke alle rådgivere er lige gode, det kan vi da blive enige om. Men der sidder altså mange dygtige rådgivere derude.

 

 Jeg siger også blot at der er mange inkompetente... Ikke at alle er, men man skal se sig rigtig godt for.... 😀 

Rambam skrev:

 

 Min bankrådgiver er typisk 7-14 dage om at svare. Måske mere her i påsken 

 7-14 dage?? Det lyder da helt sygt - tror min rådgiver svarer i løbet af et par timer hver eneste gang der er noget. 

 

De jeg har mødt er ikke rådgivere men sælgere. 

ludvig skrev:

De jeg har mødt er ikke rådgivere men sælgere. 

Man kan vel sagtens være begge ting?

Men ja en rådgiver idag er ikke den gode ven nede fra den lokale bank længere, men det er der nok andre gode grunde til.

Men de fleste forretninger er bygget op om salg, det er ikke lig med dårlig rådgivning.

Kongs skrev:

Man kan vel sagtens være begge ting?

Men ja en rådgiver idag er ikke den gode ven nede fra den lokale bank længere, men det er der nok andre gode grunde til.

Men de fleste forretninger er bygget op om salg, det er ikke lig med dårlig rådgivning.

 Nu hvor jeg har dig.. 

Hvis du skulle optage et fastforrentet lån med afdrag på 1,8 mio kr. senest 30 april, ville du så æde kurstabet på 1% lånet eller gå i 1,5% til ca 99,5?

Den anden halvdel af lånet ( afdragsfri) kommer i flexlån, derudover lægges stort set hele udbetalingen.

Rambam skrev:

 Nu hvor jeg har dig.. 

Hvis du skulle optage et fastforrentet lån med afdrag på 1,8 mio kr. senest 30 april, ville du så æde kurstabet på 1% lånet eller gå i 1,5% til ca 99,5?

Den anden halvdel af lånet ( afdragsfri) kommer i flexlån, derudover lægges stort set hele udbetalingen.

 

 

 

 Jeg havde personligt nok valgt at bytte rundt på de 2. Afdrage på flex og afdragsfrihed på det fastforrentede. Du betaler lavere bidrag og vil udnytte den lave rente bedre lige nu=afvikle mere på gælden eller en lavere ydelse, det kommer lidt an på hvad I er til personligt havde jeg udnyttet besparelsen til at afdrage mere, men jeg vil også gerne være relativt tidligt i 60% belåning.

 

Med en lang tids horisont som jeg tænker du/I har qua i laver en 2 lags belåning havde jeg nok slugt kurstabet på 1%'eren. Du får en lavere ydelse og den øgede restgæld er typisk indhentet efter 10-15 år, men igen man skal som sagt være meget langsigtet. Har været på ferie så er ikke opdateret på kurserne, så kan være jeg tager fejl ift. nuværende kurser. 

 

Og efter nærmere eftertanke indhenter i naturligvis ikke restgælden så hurtigt, da i har afdragsfrihed de første 10 år. Men afhængig af hvor stort lånet er vil jeg skyde på en besparelse på min. 200-300 kr. om måneden pr. lånte mio. på ydelsen 

Jeg undrer mig også over at flexlånet ligger først med afdragsfrihed. Hvad er argumentet for dette?
Sidst jeg så tal for en lignede situation var 1,5% altså det oplagte valg. Når kursen er på tæt på 100, så har du bare så lav en risiko, og du betaler virkelig lidt for det (efter skat). Det er sgu bare sjældent at man har lånet længe nok til at det kan svare sig.

Kongs skrev:

 

 Jeg havde personligt nok valgt at bytte rundt på de 2. Afdrage på flex og afdragsfrihed på det fastforrentede. Du betaler lavere bidrag og vil udnytte den lave rente bedre lige nu=afvikle mere på gælden eller en lavere ydelse, det kommer lidt an på hvad I er til personligt havde jeg udnyttet besparelsen til at afdrage mere, men jeg vil også gerne være relativt tidligt i 60% belåning.

 

Med en lang tids horisont som jeg tænker du/I har qua i laver en 2 lags belåning havde jeg nok slugt kurstabet på 1%'eren. Du får en lavere ydelse og den øgede restgæld er typisk indhentet efter 10-15 år, men igen man skal som sagt være meget langsigtet. Har været på ferie så er ikke opdateret på kurserne, så kan være jeg tager fejl ift. nuværende kurser. 

 

Og efter nærmere eftertanke indhenter i naturligvis ikke restgælden så hurtigt, da i har afdragsfrihed de første 10 år. Men afhængig af hvor stort lånet er vil jeg skyde på en besparelse på min. 200-300 kr. om måneden pr. lånte mio. på ydelsen 

 Som svar på hvor afdragsfriheden skal ligge citerer jeg Pokernets finansguru - Henry:
*hvis man (partout) vil have tolagsbelåning med et flex og et fastrente, er der gode grunde til at have afdragsfrit flex inderst. Laveste samlede bidragssats, bedre konverteringsmulighed på fastrentelånet, afdrag på det dyreste lån*

 

sladen skrev:

Jeg undrer mig også over at flexlånet ligger først med afdragsfrihed. Hvad er argumentet for dette?
Sidst jeg så tal for en lignede situation var 1,5% altså det oplagte valg. Når kursen er på tæt på 100, så har du bare så lav en risiko, og du betaler virkelig lidt for det (efter skat). Det er sgu bare sjældent at man har lånet længe nok til at det kan svare sig.

 Se svar ovenfor ift hvorfor flexlån ligger først.

Pt vil restgælden være 40.000-45.000 kr lavere med 1,5% lånet. Det tager ca 11 år før 1% har indhentet dette på restgælden. Jeg tror vi har omlagt eller solgt huset inden da, så jeg hælder til den højere rente.

 

Rambam skrev:

 Se svar ovenfor ift hvorfor flexlån ligger først.

Pt vil restgælden være 40.000-45.000 kr lavere med 1,5% lånet. Det tager ca 11 år før 1% har indhentet dette på restgælden. Jeg tror vi har omlagt eller solgt huset inden da, så jeg hælder til den højere rente.

 

 

 Det giver god mening.

 

Nu har jeg ikke lavet regnestykket. Men hvis du udnytter besparelse ved at vælge flex med afdrag og udnytter afdragsfriheden til at bruge til at afvikle med fast ydelse på flex-lånet tror jeg det på den lange bane er billigere, men jeg kan tage fejl. 

 

sladen skrev:

Sidst jeg så tal for en lignede situation var 1,5% altså det oplagte valg. Når kursen er på tæt på 100, så har du bare så lav en risiko, og du betaler virkelig lidt for det (efter skat). Det er sgu bare sjældent at man har lånet længe nok til at det kan svare sig.

 Enig. Man skal virkelig passe på med fugle på taget i forhold til valg af realkreditlån.

 

Kongs skrev:

 

 Jeg havde personligt nok valgt at bytte rundt på de 2. Afdrage på flex og afdragsfrihed på det fastforrentede. Du betaler lavere bidrag og vil udnytte den lave rente bedre lige nu=afvikle mere på gælden eller en lavere ydelse, det kommer lidt an på hvad I er til personligt havde jeg udnyttet besparelsen til at afdrage mere, men jeg vil også gerne være relativt tidligt i 60% belåning.

 

 

 

 

Dette bliver lidt bagvendt for mig.

Realkreditydelsen består som bekendt af afdrag+rente+bidrag.

Mht afdrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, får man en kombination med højere afdrag de første del år. Hvorfor betale for afdragsfrihed og så være glad for en kombination med relativt stort afdrag? Så er det vel smartere at sætte den afdragsfrie andel lidt ned og spare lidt bidrag.

Mht rente: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, er der et rentetillæg (el. kurstab) på dette lån. Det er ikke tilfældet, når afdragsfriheden ligger på flexlånet.

Mht bidrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, ligger flexlånet yderst. Dermed får man højere bidragssats, for flexlånet har et ekstra højt bidrag i forhold til fastforrentet, når det ligger yderst.

Jeg synes, at man derfor lidt får det dårligste fra alle verdener. Kan man ikke tilbydes afdragsfrit flex, er det ok at vælge fastforrentet afdragsfrit inderst og F5 med afdrag yderst. Grundlæggende vil jeg dog altid holde mig fra en kombination af fast og flex, for man skyder sig i foden i forhold til konverteringspotentiale. En undtagelse er dog, at 0-60 flexafdragsfrit og 60-80 10-årigt fast m afdrag er en stærk kombination, hvis man umiddelbart forventer at beholde belåningen langsigtet.

 

 

 

henry skrev:

 

Dette bliver lidt bagvendt for mig.

 

Realkreditydelsen består som bekendt af afdrag+rente+bidrag.

 

Mht afdrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, får man en kombination med højere afdrag de første del år. Hvorfor betale for afdragsfrihed og så være glad for en kombination med relativt stort afdrag? Så er det vel smartere at sætte den afdragsfrie andel lidt ned og spare lidt bidrag.

 

Mht rente: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, er der et rentetillæg (el. kurstab) på dette lån. Det er ikke tilfældet, når afdragsfriheden ligger på flexlånet.

 

Mht bidrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, ligger flexlånet yderst. Dermed får man højere bidragssats, for flexlånet har et ekstra højt bidrag i forhold til fastforrentet, når det ligger yderst.

 

Jeg synes, at man derfor lidt får det dårligste fra alle verdener. Kan man ikke tilbydes afdragsfrit flex, er det ok at vælge fastforrentet afdragsfrit inderst og F5 med afdrag yderst. Grundlæggende vil jeg dog altid holde mig fra en kombination af fast og flex, for man skyder sig i foden i forhold til konverteringspotentiale. En undtagelse er dog, at 0-60 flexafdragsfrit og 60-80 10-årigt fast m afdrag er en stærk kombination, hvis man umiddelbart forventer at beholde belåningen langsigtet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man siger vel farvel til konverteringspotentiale, hvis man går i flex/flex.?

Rambam skrev:

 

 Er der konverteringspotentiale ved dobbelt flexlån eller skal lånene være faste?

 

 

Med konverteringspotentiale tænker jeg på mulighederne for at konvertere et fastrentelån pga. ændrede renter. Den mulighed bliver mindre værd, hvis man kun har fastrente på halvdelen og skal til at omlægge et flexlån også udelukkende med ekstra omkostninger til følge. Det gør det lidt mindre attraktivt at have et fastrentelån.

Flexlån konverterer man ikke pga. ændrede renter. Men man kan selvfølgelig skulle omlægge lån af andre årsager.

Rambam skrev:

Man siger vel farvel til konverteringspotentiale, hvis man går i flex/flex.?

 

 

Konverteringspotentialet er en slags option, man har ved fastrentelån. Den er indpriset i renten/kursen. Problemet er, at den må antages at være indpriset i forhold til obligationskøbers ulempe, men låntager skal betale en masse udgifter for at konvertere i praksis. Så han får ikke fuld glæde af optionen. Hvis man propper fastrentelånet inderst i en 2-lagsbelåning, stiger udgifter ved konvertering relativt og gør det værre.

henry skrev:

 

 

Med konverteringspotentiale tænker jeg på mulighederne for at konvertere et fastrentelån pga. ændrede renter. Den mulighed bliver mindre værd, hvis man kun har fastrente på halvdelen og skal til at omlægge et flexlån også udelukkende med ekstra omkostninger til følge. Det gør det lidt mindre attraktivt at have et fastrentelån.

Flexlån konverterer man ikke pga. ændrede renter. Men man kan selvfølgelig skulle omlægge lån af andre årsager.

 Kan man konvertere det faste lån, uden at omlægge flekslånet eller hænger de sammen?

 

Rambam skrev:

 Kan man konvertere det faste lån, uden at omlægge flekslånet eller hænger de sammen?

 

 

 Jeg tror ikke, at der er nogle realkreditlångivere, der kan acceptere en omlægning af det inderste lån, hvor det yderste lån står uberørt. Problemet er, at der er aftalt automatisk oprykning af det yderste lån. Så når det inderste lån indfris, rykker det yderste lån automatisk op, og så kan man ikke "proppe" et nyt lån ind inderst igen. Beholder man det yderste lån, er det på uændrede vilkår for dette, dvs. med en alt for høj bidragssats til at det giver mening.

henry skrev:

 

 Jeg tror ikke, at der er nogle realkreditlångivere, der kan acceptere en omlægning af det inderste lån, hvor det yderste lån står uberørt. Problemet er, at der er aftalt automatisk oprykning af det yderste lån. Så når det inderste lån indfris, rykker det yderste lån automatisk op, og så kan man ikke "proppe" et nyt lån ind inderst igen. Beholder man det yderste lån, er det på uændrede vilkår for dette, dvs. med en alt for høj bidragssats til at det giver mening.

 Men det er vel det inderst lån flex lån, der skal stå uberørt og det yderste lån ( fastelån) der skal konverteres..?

Rambam skrev:

 Men det er vel det inderst lån flex lån, der skal stå uberørt og det yderste lån ( fastelån) der skal konverteres..?

 

Det er altid det afdragsfrie lån, der er inderst. 

Og jeg kiggede på sammensætningen med et afdragsfrit fastrentelån og et flexlån med afdrag.

To lags belåning med blandet fast og fleks, skal - grundet bidrags og omlægningshensyn laves som flex inderst og afdragsfrit, og fastforrentet yderst.

 

Totalkredit er klart den kreditforening hvor gevinsten ved tolags er størst - dette grundet sammensætningen af bidragssatser.

0-40% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 40-80% fastforrentet 10 årigt er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage kraftigt

0-60% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 60-80% fastforrentet 10 årigt er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage medium.
0-60% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 60-80% fleks med afdrag er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage meget lidt, men spare i bidrag 


 

hostrup skrev:

To lags belåning med blandet fast og fleks, skal - grundet bidrags og omlægningshensyn laves som flex inderst og afdragsfrit, og fastforrentet yderst.

 

Totalkredit er klart den kreditforening hvor gevinsten ved tolags er størst - dette grundet sammensætningen af bidragssatser.

0-40% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 40-80% fastforrentet 10 årigt er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage kraftigt

0-60% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 60-80% fastforrentet 10 årigt er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage medium.
0-60% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 60-80% fleks med afdrag er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage meget lidt, men spare i bidrag 


 

Tak for input🙏🏻 

 Kan du kort nævne fordelene ved at gå i 60% F5 afdragsfrit med 10 år fast med afdrag.

Ift. 40% F5 afdragsfrit med 40% 30 årig fast med afdrag?

Rambam skrev:

Tak for input

 

 Du får afdraget meget mere, og yderst i prioriteten, og får lavere samlet rente og bidrag.

 

Beregningerne:

Eksempel - beregninger fra totalkredit.dk

Bolig 5 mill

0-40% afdragsfrit koster 855 brutto, 255 i kundekroner, og 200 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 400

40-80% Fast rente 30 årigt koster 8.368 brutto, 257 i kundekroner, 4931 i afdrag, 1060 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 2.120

Samlet omkostning: 2.520 og der skal skaffes yderligere 4.931 til afdrag

 

0-60% F5 afdragsfrit koster 1930 brutto, 382 i kundekroner og 516 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 1032

60-80% Fast rente 10 år koster 9472 brutto, 127 i kundekroner, 8492 i afdrag, 284 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 569

Samlet omkostning: 1601 og der skal skaffes yderligere 8492 til afdrag.

 

Samlet set koster løsning 2  2.642,- mere i ydelse om måneden, men du sparer 3.561 mere op.

 

 

hostrup skrev:

 

 Du får afdraget meget mere, og yderst i prioriteten, og får lavere samlet rente og bidrag.

 

Beregningerne:

Eksempel - beregninger fra totalkredit.dk

Bolig 5 mill

0-40% afdragsfrit koster 855 brutto, 255 i kundekroner, og 200 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 400

40-80% Fast rente 30 årigt koster 8.368 brutto, 257 i kundekroner, 4931 i afdrag, 1060 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 2.120

Samlet omkostning: 2.520 og der skal skaffes yderligere 4.931 til afdrag

 

0-60% F5 afdragsfrit koster 1930 brutto, 382 i kundekroner og 516 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 1032

60-80% Fast rente 10 år koster 9472 brutto, 127 i kundekroner, 8492 i afdrag, 284 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 569

Samlet omkostning: 1601 og der skal skaffes yderligere 8492 til afdrag.

 

Samlet set koster løsning 2  2.642,- mere i ydelse om måneden, men du sparer 3.561 mere op.

 

 

 Tak. Det giver mening.

Så man får i princippet en “bonus” på 10.000-11.000 kroner ekstra om året ved løsning 2. 

hostrup skrev:

 

 Du får afdraget meget mere, og yderst i prioriteten, og får lavere samlet rente og bidrag.

 

Beregningerne:

Eksempel - beregninger fra totalkredit.dk

Bolig 5 mill

0-40% afdragsfrit koster 855 brutto, 255 i kundekroner, og 200 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 400

40-80% Fast rente 30 årigt koster 8.368 brutto, 257 i kundekroner, 4931 i afdrag, 1060 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 2.120

Samlet omkostning: 2.520 og der skal skaffes yderligere 4.931 til afdrag

 

0-60% F5 afdragsfrit koster 1930 brutto, 382 i kundekroner og 516 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 1032

60-80% Fast rente 10 år koster 9472 brutto, 127 i kundekroner, 8492 i afdrag, 284 i rentefradrag giver en nettoomkostning på 569

Samlet omkostning: 1601 og der skal skaffes yderligere 8492 til afdrag.

 

Samlet set koster løsning 2  2.642,- mere i ydelse om måneden, men du sparer 3.561 mere op.

 

 

 Hvordan har du lavet beregningerne i praksis på total kredit? 😊

 

henry skrev:

 

Dette bliver lidt bagvendt for mig.

 

Realkreditydelsen består som bekendt af afdrag+rente+bidrag.

 

Mht afdrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, får man en kombination med højere afdrag de første del år. Hvorfor betale for afdragsfrihed og så være glad for en kombination med relativt stort afdrag? Så er det vel smartere at sætte den afdragsfrie andel lidt ned og spare lidt bidrag.

 

Mht rente: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, er der et rentetillæg (el. kurstab) på dette lån. Det er ikke tilfældet, når afdragsfriheden ligger på flexlånet.

 

Mht bidrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, ligger flexlånet yderst. Dermed får man højere bidragssats, for flexlånet har et ekstra højt bidrag i forhold til fastforrentet, når det ligger yderst.

 

Jeg synes, at man derfor lidt får det dårligste fra alle verdener. Kan man ikke tilbydes afdragsfrit flex, er det ok at vælge fastforrentet afdragsfrit inderst og F5 med afdrag yderst. Grundlæggende vil jeg dog altid holde mig fra en kombination af fast og flex, for man skyder sig i foden i forhold til konverteringspotentiale. En undtagelse er dog, at 0-60 flexafdragsfrit og 60-80 10-årigt fast m afdrag er en stærk kombination, hvis man umiddelbart forventer at beholde belåningen langsigtet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Når du siger langsigtet belåning er det så minimum 10 år?

henry skrev:

 

Dette bliver lidt bagvendt for mig.

 

Realkreditydelsen består som bekendt af afdrag+rente+bidrag.

 

Mht afdrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, får man en kombination med højere afdrag de første del år. Hvorfor betale for afdragsfrihed og så være glad for en kombination med relativt stort afdrag? Så er det vel smartere at sætte den afdragsfrie andel lidt ned og spare lidt bidrag.

 

Mht rente: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, er der et rentetillæg (el. kurstab) på dette lån. Det er ikke tilfældet, når afdragsfriheden ligger på flexlånet.

 

Mht bidrag: Når afdragsfriheden er på det fastforrentede, ligger flexlånet yderst. Dermed får man højere bidragssats, for flexlånet har et ekstra højt bidrag i forhold til fastforrentet, når det ligger yderst.

 

Jeg synes, at man derfor lidt får det dårligste fra alle verdener. Kan man ikke tilbydes afdragsfrit flex, er det ok at vælge fastforrentet afdragsfrit inderst og F5 med afdrag yderst. Grundlæggende vil jeg dog altid holde mig fra en kombination af fast og flex, for man skyder sig i foden i forhold til konverteringspotentiale. En undtagelse er dog, at 0-60 flexafdragsfrit og 60-80 10-årigt fast m afdrag er en stærk kombination, hvis man umiddelbart forventer at beholde belåningen langsigtet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Når du siger langsigtet belåning er det så minimum 10 år?

Rambam skrev:

 

 Når du siger langsigtet belåning er det så minimum 10 år?

 

 Behøver det ikke være. Men jeg ville ikke gide tage kurstab og bidragstillæg for afdragsfrihed 0-60, hvis jeg fra starten havde et gæt på, at belåningen nok ikke ville holde mere end 2-3 år. Så hellere en flex- eller prioritets/bankløsning.

Rambam skrev:

 Hvordan har du lavet beregningerne i praksis på total kredit?

 
Du laver den inderste del af lønnet via beregning af "nyt lån til boligkøb" og den yderste del af lønnet via beregning af "tillægslån", og så lægger du det sammen. Som jeg ser det, kan man ikke sætte det op som én beregning, om end det havde været praktisk.
https://www.totalkredit.dk/beregn/

 

Mvh

hostrup skrev:

To lags belåning med blandet fast og fleks, skal - grundet bidrags og omlægningshensyn laves som flex inderst og afdragsfrit, og fastforrentet yderst.

 

Totalkredit er klart den kreditforening hvor gevinsten ved tolags er størst - dette grundet sammensætningen af bidragssatser.

0-40% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 40-80% fastforrentet 10 årigt er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage kraftigt

0-60% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 60-80% fastforrentet 10 årigt er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage medium.
0-60% flex kort afdragsfrit eller F5 afdragsfrit, og 60-80% fleks med afdrag er en fantastisk sammensætning til lånere der vil afdrage meget lidt, men spare i bidrag 


 

 

 Tak for dette indlæg!

Står for at skulle låne til bolig på ca. 4.5 mio DKK om én måned, har 20-25 % i opsparing. Trods mange samtaler med min rådgiver om præferencer ifb med snarlig optag af lån, har han ikke nævnt muligheden for det 10 år fastforrentede lån yderst. Det passer som fod i hose ift., hvad vi ønsker.

Lander nok på en 0-50 % F5 afdragsfrit, og 50-(75-80) % fastforrentet 10 årigt, efter jeg selv har brugt nogle timer på at regne på det her til aften - efter at have læst dit oplæg her. Troede ellers, at det ville ende med 0-60 % F5 afdragsfrit og 60-80 % prioritetskredit.

Så mange tak!

Mvh

Doctor2d skrev:

 
Du laver den inderste del af lønnet via beregning af "nyt lån til boligkøb" og den yderste del af lønnet via beregning af "tillægslån", og så lægger du det sammen. Som jeg ser det, kan man ikke sætte det op som én beregning, om end det havde været praktisk.
https://www.totalkredit.dk/beregn/

 

Mvh

 

 Lige præcis.

Doctor2d skrev:

 

 Tak for dette indlæg!

Står for at skulle låne til bolig på ca. 4.5 mio DKK om én måned, har 20-25 % i opsparing. Trods mange samtaler med min rådgiver om præferencer ifb med snarlig optag af lån, har han ikke nævnt muligheden for det 10 år fastforrentede lån yderst. Det passer som fod i hose ift., hvad vi ønsker.

Lander nok på en 0-50 % F5 afdragsfrit, og 50-(75-80) % fastforrentet 10 årigt, efter jeg selv har brugt nogle timer på at regne på det her til aften - efter at have læst dit oplæg her. Troede ellers, at det ville ende med 0-60 % F5 afdragsfrit og 60-80 % prioritetskredit.

Så mange tak!

Mvh

 

 Velkommen, godt det giver resultater. 

 

Hvis du lander på under 80% i belåningsgrad, så genovervej - tag fuldt 80% belåning, lav knækket ved 40% og gem den overskydende likviditet til det lidt hårdere afdrag.

Hvis du afdrager 40-80% delen på 10 år, falder din bidragsbetaling hurtigt, hvorfor din belåning bliver løbende billigere i ydelse.

hostrup skrev:

 

 Velkommen, godt det giver resultater. 

 

Hvis du lander på under 80% i belåningsgrad, så genovervej - tag fuldt 80% belåning, lav knækket ved 40% og gem den overskydende likviditet til det lidt hårdere afdrag.

 

Hvis du afdrager 40-80% delen på 10 år, falder din bidragsbetaling hurtigt, hvorfor din belåning bliver løbende billigere i ydelse.

 

 

Eller tag fuld 80% belåning, 0-40 flexafdragsfrit, 40-80 flex med afdrag (30 års) og overfør likviditeten til opsparing i aktier. Ville meget muligt være mit valg. Skulle man få de lyster senere, kan man lave blokafdrag på mindst 100.000 og få genberegnet bidragssatsen. Men man bliver sikkert så glad for sin opsparing, at man hellere vil beholde og udbygge den i stedet.

henry skrev:

 

 

Eller tag fuld 80% belåning, 0-40 flexafdragsfrit, 40-80 flex med afdrag (30 års) og overfør likviditeten til opsparing i aktier. Ville meget muligt være mit valg. Skulle man få de lyster senere, kan man lave blokafdrag på mindst 100.000 og få genberegnet bidragssatsen. Men man bliver sikkert så glad for sin opsparing, at man hellere vil beholde og udbygge den i stedet.

 

 Hvis du tager Flex ovenpå flex, synes jeg det giver langt mere mening, at lave cuttet ved 60% - Du betaler lidt ekstra - i form af bidragstillæg for afdragsfrihed for 40-60% delen, men kan til gengæld skære 60/80% delen ultra hurtigt af / alternativt lave opsparing meget hurtigt

hostrup skrev:

 

 Hvis du tager Flex ovenpå flex, synes jeg det giver langt mere mening, at lave cuttet ved 60% - Du betaler lidt ekstra - i form af bidragstillæg for afdragsfrihed for 40-60% delen, men kan til gengæld skære 60/80% delen ultra hurtigt af / alternativt lave opsparing meget hurtigt

 

 

Begge muligheder er imo fuldgode løsninger, og man kan lade sine personlige ønsker til likviditet, opsparing og gældsnedbringelse være afgørende for, hvor man lægger snittet.

henry skrev:

 

 

Begge muligheder er imo fuldgode løsninger, og man kan lade sine personlige ønsker til likviditet, opsparing og gældsnedbringelse være afgørende for, hvor man lægger snittet.

 

 Vi er vist helt på linie 😁

henry skrev:

 

 

Eller tag fuld 80% belåning, 0-40 flexafdragsfrit, 40-80 flex med afdrag (30 års) og overfør likviditeten til opsparing i aktier. Ville meget muligt være mit valg. Skulle man få de lyster senere, kan man lave blokafdrag på mindst 100.000 og få genberegnet bidragssatsen. Men man bliver sikkert så glad for sin opsparing, at man hellere vil beholde og udbygge den i stedet.

Hvis man nu holder af aktier, ville det så være en ide at;
- afdrage på yderste gæld (for lavere bidragssats)
- låne den afdragede del igen efter 5 år hvis man fx har en f5 der skal refinansieres


Jeg har ikke lavet regnestykket men tænker der kunne give mening

toganim skrev:

Hvis man nu holder af aktier, ville det så være en ide at;
- afdrage på yderste gæld (for lavere bidragssats)
- låne den afdragede del igen efter 5 år hvis man fx har en f5 der skal refinansieres


Jeg har ikke lavet regnestykket men tænker der kunne give mening

 

 

Jo, men der løber en hel del vand i åen gennem de 5 år, så der kan nemt være kommet andre omlægningsårsager i spil inden. Men det er en god idé at undgå afdragsfriheden 60-80, der er alt for dyr. Efter 5 år - hvis alt skulle køre uændret - kan man revaluere sin situation.

toganim skrev:

Hvis man nu holder af aktier, ville det så være en ide at;
- afdrage på yderste gæld (for lavere bidragssats)
- låne den afdragede del igen efter 5 år hvis man fx har en f5 der skal refinansieres


Jeg har ikke lavet regnestykket men tænker der kunne give mening

 

 Det giver rigtig god mening.

 

 

Er boligen steget, kommer der lige pludselig bidragsbesparelse ind i billedet, og er den steget pænt, giver det mening at afdrage det inderste lån ned til 40% og spare endnu mere.

 

Jeg tænkte selv hvis boligen ikke er steget.

Man finansierer som i har nævnt. Hvis man afdrager på fx de 60-80% så vil man efter de 5 pr have afdrager X kroner.
Og selv uden stigning i boligværdien bør man vel teoretisk kunne låne de x igen