Tour/bjergetape - LIVE!!

#1| 0

Jeg er pt ved at planlægge min sommerferie i Frankrig/Spanien, hvor cykelnørden (mig) og en ven skal se 4 etaper i Tour de France. bl.a 7.etape fra Barcelona til Andorra Arcalis.
Etapen slutter på en stigning - og vil i den forbindelse gerne hører om der skulle være nogle som har erfaringer med touren live.??

Hvornår blir den sidste stigning lukket for trafik?
Hvornår åbner bjerget for normal trafik igen?
Nogle som måske kender det bjerg?

Alt har interesse....

Please help... :-)

28-10-2008 22:15 #2| 0

Hep hey

Lyder som en fed tur, og er nok en smule misundelig. Men glæd dig, hvis det er første gang :)

Jeg har to gange (03 og 04) været i Alperne og følge toru-feltet. Den ene gang med base på toppen af Alpe d'Huez, den anden en 40 kilometer derfra i en lille landsby, der hed La Grave på vej mod Galibier-passet fra den anden side af Telegraphe-passagen.

Mine erfaringer med det var, at den sidste stigning bliver lukket for opkørsler relativt sent. Jeg har da i hvert fald prøvet at køre op af Alpe d'huez samme dag, som feltet ankom sidst på eftermiddag. Mit bud er, at det burde kunne lade sig gøre at køre - i hvert fald på cykel - indtil omkring tre timer, før feltet kommer. Reklamekaravanen begynder så småt at komme fræsende med dansende piger, høj musik og souvenirs en masse halvanden times tid inden feltet.

Trafikken nedad kan til gengæld være en dødbider uden lige med tæt trafik og utålmodige mennesker. Men den starter nærmest i det sekund, den sidste rytter har slidt sig forbi.

Ang. Arcalis, så har jeg ikke selv kørt stigningen, men har hørt, at den skulle være ganske hård - noget skrappere end eksempelvis Alpe d'huez, som jeg har besteget en 7-8 gange efterhånden. Er du interesseret i en profil på stigningen, så google dig frem.

Håber det kunne hjælpe lidt - ellers bare spørg ind.

Mvh.

28-10-2008 22:19 #3| 0

Er mega misundelig!!! var meningen jeg skulle have set dem i år, men vi tog fejl af afstanden mellem os og dem :S

29-10-2008 08:47 #4| 0
OP

@micniel

Tusind tak for hjælpen det er virkelig brugbart..

Vi har tænkt os at booke 2 overnatninger på bjerget, så vi slipper for den værste trafik..

Hvis du har tid må du med gerne prøve at finde en profil af stigningen for er virkelig en spasser til sådan noget google-halløj ;-)
Hotellet måtte jo meget gerne ligge på vejen op af bjeget :-)

Har du erfaringer fra etaper i pyrenærerne? Er der gang i den? :-)

29-10-2008 10:05 #5| 0

@ Peter s

Her er profilen for den etape.. www.letour.fr/PHOTOS/TDF/2009/700/PROFIL.gif

29-10-2008 10:08 #6| 0

@Peter S

Jeg kan se, at jeg i min forvirring i går er kommet til at forveksle Arcalis med en anden stigning, nemlig Luz-Ardiden. Dermed bliver jeg nok nødt til at trække i land, hvad angår Arcalis-stigningen hårdhed.

Ifølge blandt andre cyclingnews, så er Arcalis omkring de 15 kilometer lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,6. Det værste steder skulle stigningen være cirka 8,5 procent.

Det er noget blødere end eksempelvis Alpe d'huez, der er cirka 14 kilometer lang med en gennemsnitlig stigning på omkring de 8, og passager med 12 procent som det værste.

Hvad angår Pyrenæerne, så tror jeg ikke, du behøver frygte for stemningen. Det er et yndet udflugtsmål for adskillige tusinde baskere, og de plejer bestemt at kunne sætte gang i den. Og ellers vil jeg sige, at de gange, jeg har set Touren, så er der mega god stemning.

Iøvrigt, hvis du er Tour-nørd - og det lyder sådan :) - så kan jeg da fortælle, at det var på Arcalis-stigningen i 1997, at Jan Ullrich for alvor overtog kaptajnrollen på det daværende Telekom-hold fra en vis hr. Riis, da han vandt den første store bjergetape det år i overbevisende stil foran Pantani og Virenque. Så har du i hvert fald lidt historie med der ned :)

29-10-2008 10:54 #7| 0
OP

Der findes ikke en mere detaljeret rutebeskrivelse et sted?

29-10-2008 10:54 #8| 0
OP

@knish

Så meget kunne jeg nu godt finde ;-) Men tak!

@micniel
Trist den ikke er så hård, men så gælder det jo om at finde de hårdeste stykker på stigningen :-)

Ja, læste god det med Jan U..

30-10-2008 12:12 #9| 0
OP

Bump

30-10-2008 12:31 #10| 0

En klasse hjemmeside for cykelentuiaster er Salite.ch(vælg sprog oppe oi højre hjørne og i er flyvende). De har profiler af over 10.000 forskellige stigninger i europa.

Her er linket til den omtalte stigning ved opkørsel fra Ordino: ciclismo.sitiasp.it/altimetria/1471/Andorra/salita_Arcalis+-+Ordino.aspx

Slotti

31-10-2008 13:52 #11| 0
OP

Verdensklasse side..

TY

31-10-2008 16:11 #12| 0

I forhold til hvornår de lukker sidste bjerg kan det være meget forskelligt. Især i Pyrenæerne kan de godt finde på at lukke bjerget af for biler aftenen før. Om det også gælder for cykler kan jeg ikke lige huske. Det er en god ide ikke at køre sin bil op på et af de bjerge som feltet passerer, da man så kan havne i noget af et trafikhelvede når man skal væk igen. Jeg har selv brugt 7 timer på at køre 150 km pga det.

Men glæd Jer. Det er en fed fed oplevelse selv at prøve krafter med bjergene og ligeledes at følge touren på nærmeste hold.

31-10-2008 16:51 #13| 0

Når jeg har set Tour De France live har jeg boet ved en nærliggende by hvor vi kunne tage lifter til målområdet, Morzine. (Bor i Avoriaz) Men vil råde dig til at bo i byen natten op til om end ikke andet så køre MEGET tidligt om morgenen. De sætter vist målområdet op under natten og slår det ned få timer efter løbet er afsluttet. Mener de sagde i en dokumentar om tourfæltet at de kun havde ét setup så de havde mega travlt hver eneste dag. :) Damn en arbejdsplads.

Kom 3-4 timer før forventet ankomsttid for at få en plads op ad railen. Er ikke lykkedes mig endnu, men kunne forestille mig det må være det hele værd. Vi ses måske dernede, god tour ;)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar