Emnet er oppe idag i radioavisen!
Fri gengivelse:
Antallet af biler stiger så meget, at man i år 2030 vil have en 80- 90% større bilpark end idag! Kan I forestille jer hvilket kaos, vi har i vente, hvis ikke der bliver grebet nu - og tænk på Co2-udslippet!!
Forslag "fra eksperterne"":
Udvidelse af motorvejene til 4-6 baner. Hvad vil det ikke koste?
Modargument:
Det vil afhjælpe trafikken på motorvejene, men som vi nærmer os byerne, vil der opstå flaskehalse, når bilerne skal sluses ind på 2-sporede indfaldsveje (altså ingen god idé). Se i øvrigt på USA's 6-8 sporede motorveje. De har oz "trafic jams" der vil noget!
Bilerne ud af byerne (god idé - og nødvendig):
Mere og billigere offentlig transport. Udregnet pr km bliver det i øjeblikket billigere at køre i egen bil - og dyrere at køre med det offentlige (?).
Roadpricing (god idé): ikke omtalt.
Een bil pr husstand (ramaskrig): ikke omtalt. Tror ikke at noget parti tør ta' den op. Desværre!
I første tråd, "Trafikkaos", kommer jeg med nogle idéer til ændringer af trafikproblemet.
I stedet for en ny "nedsabling", ville det være rart at høre nogle alternative løsninger.
Hvorom alting er: Vi SKAL ha' færre biler på vejene!
Trafikkaos 2
Jeg tror ikke CO2-udslippet fra biler er noget vi skal bekymre os om.
Jeg har på DTU set _meget_ lovende forsøg med brint-biler som kun udskiller H2O og kvælstof.
De regner med at vi ser de første kommercielle brint-biler indenfor et årti.
Måden at få færre biler på vejen er at få en ny regering, da den vi har nu har fjernet et tocifret million tilskud til bl.a. MOVIA. Hvis der kunne komme flere og oftere busser i hovedstaden og andre storbyer ville dette afhjælpe bil-kaosset gevaldigt.
Og hvis togene nu bare kørte til tiden og skinnerne ikke var i stykker, ville mange nok også tage toget noget oftere.
Vælt de hele over på kilden: Altså sæt skatten op på benzin og diesel - måske 20 kr. pr. liter og så gør biler afgiftsfrie. Dette skulle så gøres i hele EU så man undgår grænsehandel. Så skal man nok få ønskede adfærdseffekter hvad angår benzinsluende firehjulstrækkere og økonomibiler.
Her er min ide .. en jeg har tænkt over de sidste 10-15 år, men endnu ikke set noget godt bud på at gøre til virkelighed.
Jeg tror IKKE på at man kan afskaffe privatbilismen, næsten ligegyldigt hvor meget og hvor god offentlig transport man har. Derfor mener jeg at vejen frem er at KOMBINERE det bedste fra privatbilisme og offentlig transport.
Det jeg forestiller mig er at man standardiserer en "bybil" som skal opfylde nogle bestemte krav :
1. Den har standardiseret computerstyring indbygget som kan slå bilen på "automatpilot"
2. Den opfylder bestemte bredde/længe og højdekrav
3. Den har en hvis brændstoføkonomi
Den kan i øvrigt køre som en almindelig bil - og kører sikkert ikke på benzin. Indenfor rammerne er det frit for at lave mere eller mindre luksuriøse versioner som i dag.
Nu bygger vi så nogle hoved-transportveje som er forberedt til denne type bil. Jeg vil foreslå man bruger de to midterste spor på alle motorveje. Når man kører bilen på denne transportvej har man indtastet hvor man skal "af", og i samme øjeblik man bliver koblet på overtager systemet kørslen af bilen. Den vil blive koblet sammen med andre biler der skal i samme retning og køre i relativ høj fart a'la' metroen osv.. til den bliver koblet af ved sit bestemmelsessted.
For mig som hver dag kører 35 km. til og fra arbejde vil det betyde at jeg istedet skal køre 2 km. til nærmeste "station" herude på Kbh's vestegn - blive smidt på motor-transport-vejen hvor jeg kan sidde og arbejde på min laptop. Jeg bliver smidt af omkring Holte hvorefter jeg skal køre de sidste 3-4 km. til parkeringspladsen ved mit arbejde selv.
Jeg tror at det der betyder noget for folk dels er bekvemmeligheden af at kunne komme dør-til-dør, og dels - meget vigtig - selv at kunne bestemme hvornår de vil afsted og hjem igen.
Jeg tror en løsning som denne vil kunne laves ekstremt miljøvenlig og samtidig kunne løse alle flaskehalsproblemer på motorvejene.
Det er selvfølgelig en dyr dyr løsning at etablere og kan nok kun lade sig gøre hvis det blev indført på større europæisk plan f.eks..
altså Razga brintbiler løser jo ikke alle problemmerne vist nok er der fordele men der er også ulemper. Hvad tror du der sker nå 100 000 biler i kbh udskiller damp på et forholdsvis lille areal?
Jeg var pænt overrasket da ja kiggede lidt nærmere på effektiviteten af f.eks. en brintbil og en almindelig bil med standard diesel motor. Hvad angår udnyttelsen af energien er de to teknologier ikke væsenligt forskellige. Jo man kan udnytte vindkraft bedre og med lidt teknisk finesse kan man nok have en lille vindmølle i haven som så kunne bruges til at producere brint. Men jeg vil ikke gå så vidt som at kalde det løsningen på vores problemmer. Som jeg ser det så ligger problemmet i et overforbrug af energi og det er ligemeget om det drejer sig om fosille brændstoffer eller f.eks. brint. Kort sagt vi bruger for meget energi og den eneste løsning som vil kunne løse problemmet på sigt er nok et overdrevet antal atomkraftværker eller et gennembrud i fusionsteknologien.
På kort sigt er det nok nødvendigt med kraftige investeringer i offentlige transport (de der magnettog eller hvad det nu hedder ser ikke helt tosset ud). Fed tråd forresten
Må indrømme at jeg ikke lige havde tænkt over den vanddamp der vil blive skabt. Men det er da en del bedre en drivhusgasser. Desuden vil solen også brænde nogle af de "skyer" af.
Jeg tror mange drivhusproblemer bliver løst med brintbilen. Det ser i hvert fald lovende ud.
Desuden tror jeg ikke at energiforbruget vil falde. Tværtimod. Vi må bare tænke os om og få opfundet en masse reversible energi-kilder - der er jo nok at tage af.
@Razga
"lyder yderst farligt når man bliver frakoblet.."
Nej, det mener jeg vil være uhyre simpelt at løse - der skal bare være en afkørselsrampe som idag og når du er blevet placeret på den - standset selvfølgelig - så overtager du selv styringen fuldstændig som du ville gøre i dag nå du holder på toppen (eller i bunden) af en afkørselsrampe og svinger ud i den "almindelige" trafik.
Jeg er fast overbevist om at alle løsninger som ikke går meget radikalt til værks kun vil udskyde det tidspunkt hvor problemet bliver ulideligt stort og til gene for samfundet.