Trip Report: Spielbank Berlin, Alexanderplatz

#1| 7

Hey everyone,


Jeg nyder altid at læse når folk har været ude i verden og spille lidt poker, så her kommer en kort trip-report fra en session jeg havde i går på Spielbank.


Jeg er i Berlin til en sprogkonference: http://polyglotberlin.com så jeg vidste at så snart den startede ville jeg ikke have tid til poker, derfor skyndte jeg mig over på kasinoet første aften, før konferencen og spillede den her session.


Jeg håber de kører €1/€1 og så er er planen at købe sig ind for €50. Med mine 2 brune og 5 blå sedler giver det mig 4 bullets til at få noget it køre. Jeg går akavet over og veksler chipsne på rouletten og sætter mig med det samme på et 1-1 bord.


Det første jeg bemærker, som tilter mig lidt er at de bruger chipsværdierne 1-2-10-50 hvilket i min verden er langt ringere end 1-5-25-50. Anyway der går ikke lang tid før jeg involverer mig og limper ind med 44 i en multiway pot.


Floppet kommer 4 A 8 og jeg ender med at doble op gennem et junky es fra en engelsk-talende ung gut som var flyttet fra Dubai til Berlin, som viser sig at blive bordets helt store donator senere. På grund af døde penge i potten har jeg nu vel over €100.


Det var et meget livligt game og jeg havde fornemmelsen for at langt de fleste på bordet ikke rigtig vidste hvad relativ håndstyrke var. Altså ham jeg lige snakkede om gik død flere gange med bare et nøgent top par uden kicker.


Jeg fortsætter og spiller efter min mening ret solidt poker. Jeg ser en del billige flops med spekulative hænder og løber sindsygt varmt så jeg vinder flere stacks fra Dubai der bare ikke kan folde. Han rebuyer like 5 gange. Jeg ville dele hænder men det er seriøst bare rungood og så lidt løse calls fra hans side af.


I en lidt interessant hånd vælger jeg at flatte Dubais preflop raise med ATo, der er en del med i puljen, så jeg leder efter lidt bedre end 1 par her. Floppet ender es højt og Dubai better relativt stort. Normalt bettede han ret småt men han bettede stort her. Vi ender 3 til turn, en ung dreng der hører musik på bordet er også med på en 10 turn.


Jeg checker til Dubai og håber at han smider lidt i potten, men der bliver checket rundt.


River: 10


Jeg better rimelig tungt ud, Dubai folder efter lidt vriden og musicboy tænker lidt over det før han skubber ind over. Jeg snapcaller og tager potten ned.


I de første 3 timer ramte jeg hver hånd, og hvis jeg ikke ramte så bluffede jeg bare. Jeg satte en af de solide regs på prøve ved at dobbelt-barrele bluffe ham og så viste jeg bluffet op da han foldede. Det gav god stemning på bordet og folk begyndte at løsne lidt mere op.


Der kommer en ny gut til bordet som ser ret sur ud. Efter ca alle har limpet om til mig i SB vælger jeg at stive taksten til €12 med ATo. Ny gut betaler og vi ser et T67 flop med 2 spar. Jeg better €11 og bliver checkraiset til like 30. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, alle muligheder virker rimelig gode. Jeg ender dog med at shippe for ca €100 effektivt.


Han tænker i noget tid, hvilket gør mig gladere for min beslutning. Hvis det er muligt han checkraise/folder meget equity så er mit shove nok udmærket. Han ender dog med at calle og vise 108o op.


Jeg ved ikke helt hvad han havde gang i. Så får jeg at vide fra min sidemand at ham her er rigtig pro...så tænker jeg, okay, det er ikke helt tydeligt for mig. Jeg er IKKE glad for det call han laver på floppet. Jeg har ikke lige løbet numrene, men han skal calle 90 mere for at vinde måske omkring det samme, så han skal have 33% equity mod min GII range på det flop. Det har han måske, jeg er ikke sikker. AT er bunden af min range og der er han skidt inde, så hvis jeg flushdraw med et par, eller flushdraw+overs eller bare et overpar så får han ikke de 33% tror jeg....kan tage fejl.


Han tipper €2 for den €240 pot hvilket jeg synes er helt fair, faktisk er jeg fundamentalt ikke så glad for at tippe - men når man løber som solen er det svært at lade være. Anyway, bare lige for at vise ham så tippede jeg €3 for at tabe hånden. (typisk tilt tegn at man begynder at indlede pissing contents)


Den pot, kombineret med den måde spilleren agerede (han var meget kold, hvor alle andre hyggede og snakkede) tiltede mig. Det lyder underligt at sige at man tilter når man er like 5 buyins oppe, men der var et eller andet ved ham der pissede mig af.


Jeg begyndte at lave mere desperate og spekulative calls og bløder lidt, meget. Jeg kan mærke at det er ved at være tid til at slutte. Et af mine problemer har altid været at jeg har spillet indtil kasinoet er lukket eller jeg er gået broke. Det synes jeg er en dårlig måde at gøre det på. Jeg bør have et sluttidspunkt og ikke være bange for at slutte før hvis jeg begynder at tilte eller forholdene på bordet blev dårlige...fx solid spiller med kæmpe stak til venstre for mig.


Jeg har ikke noget imod at spille 100bb-200bb dybt, men sidder man ude a position rigtig dybt mod en solid reg begynder min komfortzone at svinde.


Jeg deklærer sidste hånd UTG til min sidemand og dealeren og får delt K8. Fordi jeg var oppe så meget i spillet og fordi der var forholdsvist god stemning limper jeg bare ind. Der kommer vidst en raise til €8 som jeg også betaler - igen last hand.

Floppet kommer KJ7 og den går check hele vejen rundt. Tror vi er 5-6 spillere i potten ud af 8 mulige.


Turn K jeg better en del ud, kinesisk gut kalder. Jeg har ikke rigtig noget info på ham, men han virker som om han spiller rimelig lige til, better stort når han har noget og kalder hvis han ikke har noget.


River J Jeg er ikke helt sikker på aktion her, men jeg ved at jeg på et tidspunkt bare smider 3 €50 chips ind (der dækker) og han SNAPcaller. Min tankegang gik sådan her:


"pls call"

"pls dont have jacks"

"oh, det må være en split"

"Ehh, i won?"


Da han muckede shippede jeg potten på €400. Jeg havde erklæret sidste hånd, satte ude og brugte så omkring 10 minutter på at stacke chips i trays. Ned og udbetale, ind i taxien og så farvel til Spielbank Berlin. Det er ærgeligt jeg ikke har tid til at spille mere dernede, for det er fine faciliteter. Gode dealere der siger bets og actions både på Tysk og Engelsk og som i kan læse jer til blød modstand.


Der er gratis entré, men man skal betale for drikkevarer etc.

Jeg fik nok tippet et buyin væk, hvilket også er et leak jeg skal fixe. Det var bare svært når de serverede så gode kort :)

30-04-2015 11:46 #2| 0

Tak for info om Spielbank Berlin

30-04-2015 11:52 #3| 1

Hvad lød plusset så på?

30-04-2015 12:35 #4| 0

Great. Skal til Berlin næste weekend. Håber at der kan findes tid til et besøg :-)

30-04-2015 12:40 #5| 0

Hvis du er til 1/1 er Hasenheide også et godt bud, der starter cash lidt tidligere end på Alexanderplatz :-)

30-04-2015 17:17 #6| 3

Sidste sommer tog kæresten og jeg et smut til Berlin. Hun var træt efter en lang togtur i sommervarmen og jeg var pænt beruset efter en lang togtur i sommervarmen. Da vi rammer Hyatt som ligger lige over for Spielbank Berlin smider hun sig i sengen og vil ha' et par timers søvn. Jeg når at fortælle at hvis jeg ikke er der når hun vågner kan jeg findes på pokerfloor på den anden side af gaden.

En hurtig tur under bruseren med en dårlig tysk musik-kanal kørende på mini B&O'et og en drink på siden og så direkte ned og late-regge til 100euro re-entry Søndagsturnering.

Jeg var den eneste der ikke var fra Tyskland og lod med det samme modstanderne forstå at jeg ikke fattede deres sprog he he he. Med en stor øl i timen fløj tiden afsted og pludselig sad jeg heads-up og min kæreste sad i baren og lignede en million. Jeg røg ud som nummer to med en gevinst stor nok til at betale 4 dages ophold på Hyatt plus den vildeste roomservice regning fra første nat. Niveauet var selv for en amatør som mig pænt lavt.


Spielbank Berlin får topkarakter herfra :) Tror jeg betalte 2 euro i entre og fik en drink til både mig og fruen efter endt turnering uden forventning om tips. Og så må man ha' bare tæer hvis det er det man har lyst til :)

30-04-2015 17:32 #7| 0

spiller jævnligt i spielbank Flensburg, hvilket også kan anbefales!

Ikke så stort men det er super hyggeligt, god service også er spillene sygt bløde :)

30-04-2015 19:22 #8| 0
OP
coinflip skrev:Hvad lød plusset så på?
ca. 600
01-05-2015 14:23 #9| 0

Hvornår starter cash game?

01-05-2015 21:42 #10| 0

Jeg synes, at Spielbank ved Alexander platz var skuffende. Men sådan kan man jo se så forskelligt på det :-)

01-05-2015 21:57 #11| 0

@iskov - hvor tidligt er det?

01-05-2015 23:53 #12| 0
OP

De starter forskellige tidspunkter, se hjemmesiden :) Alexanderplatz

01-05-2015 23:54 #13| 0
OP
AlmostReady skrev:Jeg synes, at Spielbank ved Alexander platz var skuffende. Men sådan kan man jo se så forskelligt på det :-)

Skuffende hvordan? Forholdsvist god plads mellem bordene, cash game action dagligt og kompetente dealere. Jeg ved ikke lige med hensyn til kasinogames og højere limits naturligvis men for €1/€1 var det udmærket.

02-05-2015 09:52 #14| 0

Ehm spørgsmål: Hvor tit er ATo favorit 3, 4, 5, 6+ vejs? :s

02-05-2015 11:11 #15| 0
Junior skrev:

@iskov - hvor tidligt er det?




Omkring 6 tiden i Hasenheide, det var klart mit favoritkasino, men jeg boede også i Kreuzberg :-)
02-05-2015 15:55 #16| 0
GrimGladGris skrev:Ehm spørgsmål: Hvor tit er ATo favorit 3, 4, 5, 6+ vejs? :s

i et live lowstakes spil? 80% af tiden i hvert fald

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar