Farvel til 2016 og Goddag til 2017:
December 2016 endte med et underskud på £686.
Året 2016 endte med et overskud på: £25,473. Det var langt fra de £41K jeg havde sat næsen op efter.
Julen er overstået.
Årets julemiddag var en beskeden affære:
Det kan blive småt for enhver...
Årets julegave var ikke den store overraskelse.
- Jeg havde nemlig selv købt den.
Min plan for 2017 er at blive bedre til cash game poker, hvor det ofte kniber lidt for undertegnede.
Cash Game Hånd:
Her en cash game hånd, jeg overværede tirsdag den 10. januar:
No Limit Hold'Em £1/3:
Den Gamle Mester (stack: £1,000) limper utg for £3, næste mand: Gus (£800) raiser til £20. Næst efter sidder Bogholderen (£753), som kalder de £20.
Der bliver foldet rundt til DGM som også kalder.
3 mand ser dette flop:
4♣ 7♦ J♦ (pot: 64)
DGM checker, Gus better; 60, Bogholderen kalder 60. DGM check-raiser til; 500!
Gus tænker et stykke tid og folder sine konger. Bogholderen kalder de 500.
Turn: 5♣ (pot: 1124)
DGM skubber en stack chips ind som er nok til at sætte Bogholderen All In. Bogholderen kalder for sine sidste £253.
Der er ikke mere betting action og inden riverkortet kommer gør Gus opmærksom på at han lavede et stort fold ved at smide: KK.
River er: 2♣
Den Gamle Mester siger: "One Pair", men er ikke meget for at vise op. Han ved godt at hans hånd kommer på en andenplads.
DGM har: 5♦6♦
Bogholderen viser: A♠ J♥ og vinder en solid pulje på; £1,630 (minus £10+1 i rake)
Gus gør atter opmærksom at han foldede den bedste hånd.
Den Gamle Mester forklarer sit spil med: "I had an up-and-down and a flush draw", hvorefter han reloader med en håndfuld chips fra lommerne.
Da han hånden efter vinder en pot på £20, trækker han på smilebåndet og siger: "Win some - lose some"
Den Gamle Mester tager tingene, som de kommer. Udsving på et par tusinde pund den ene eller den anden vej går ham ikke på.
Hans puls er konstant på 80.
Selvom han måske ikke lige spillede den omtalte hånd optimalt, er han mit forbillede når det drejer som live cash game poker.
Faktisk spillede alle 3 forskelligt fra, hvad jeg ville have gjort.
Udover at blive bedre til cash games håber jeg på masser af skrub i pokerturneringer, der jo som bekendt er baseret på held*.
I weekenden 7.-8. januar spillede jeg to loyalty turneringer.
Lørdag startede Aspers-turneringen kl. 14.00
Kl. 14.23 var jeg første mand ude. Jeg blev nummer sjok: 185/185.
Grunden til at mine chips røg så hurtigt var at jeg prøvede at bluffe en polak af esserne. Den slags skal man være varsom med.
Turneringshånd:
Blinds 25/50
Jeg raiser fra MP til 150 med J♠7♠
Michael en ung polak er i small blind og siger: 425. Jeg kalder.
Flop: Q♥ 9♠ Q♠ (pot: 900)
Han better cirka ½ pot. Jeg kalder.
Turn: 2♥
Han better cirka ½ pot. Jeg 3x raiser den. Han kalder.
River: 8♥
Han checker og efter en tænkepause better jeg næsten fuld pot. Vi startede begge med cirka 16,000 chips.
Hvis han kalder og taber er han nede på 6,000.
Han har dog spillet mod mig før - så han kalder uden de store problemer med A♦A♥
Kort efter taber jeg et All In Pre Flop Flip med AQ<77 til den samme polak.
Heldigvis er jeg gode venner med ham, så jeg håber han brugte denne tidlige dobling til at nå langt i turneringen.
Søndag gjaldt det Empire Cash Race.
Her var jeg lidt mere påpasselig med at bluffe for mange chips væk.
Turneringen startede kl. 13.00
Hænder fra turneringen:
Blinds er 400/200 ante 25
Jeg sidder i Big Blind med Q9.
Der bliver folded rundt til Cut-off, som er Mo - en gammel afrikaner. Han limper. En ung nordenglænder kalder på knappen og Small Blind completer.
Jeg tapper bordet og 4 personer, ser således dette flop:
A♠ A♣ A♥ (pot: 1825)
Sb checker, jeg overvejer et kort øjeblik et lille udstik, men besinder mig og checker. Så er det Mo's tur.
Han går All In for 7000!
Den unge gut på knappen kalder!
Sb folder og det samme gør jeg. Samtidigt kan jeg næsten ikke lade være med at grine.
En mand, der hed S.J. Simon skrev engang en bog, der hed: "Why You Lose At Bridge", hvor han beskriver forskellige håbløsheder, der gør at nogle folk taber i bridge.
Hvis der findes en tilsvarende pokerbog, kunne Mo passende være hovedpersonen.
Stakkels Mo viser op: K♣Q♣
Den unge mand fra Newcastle har: A♦ 9♥
Mo har således 2 outs - der begge skal komme!
Det sker selvfølgelig ikke. Mo ryger ud og kan bruge resten af måneden til kvalificere sig til næste Cash Race turnering.
En anden turneringshånd, der vakte lidt morskab var mellem en lille rødhåret gut fra Æselbanden ved navn Joe og undertegnede:
Vi er nede på 3 borde med 7-8 mand på hver.
Blinds er 800/400a50
Joe (stack 14000) er i HJ position eller deromkring og raiser til 1700. Der bliver folded rundt til mig (27000) i BB.
Jeg re-raiser til 4500. Efter lidt betænkningstid kalder Joe.
Floppet kommer: Q♥J♥7♦ (pot 9750)
Joes SPR (Stack to Pot Ratio) er cirka 1-1
Jeg løfter en stack chips indtil midten.
Det er nok til at sætte ham ind.
Han går i tanken. Jeg stirrer uafbrudt på ham. Han blander sine kort og tænker længe.
Til sidst ender han med at folde og siger: "You must have kings og aces"
Lige inden dealeren tager mine kort siger han med desperation i stemmen: "Show one!"
Jeg checker hurtigt mine kort og til stor jubel for bordet viser jeg ham venligt: 2♦
Kl. 21.00 har vi et finalebord med 885,000 chips i omløb:
Finalebordsdeltagere:
S1: Gullberg: 202,500
S2: Den lille mand
S3: Nordmanden, der bliver kaldt for Heisenberg pga en vis lighed med hovedpersonen i en populær Netflix-serie
S4: Mand i ternet skjorte
S5: Cem
S6: Rumæner-Alex: cirka 210,000 yderst til venstre
S7: Vlad fra Moldova, nr.2 fra venstre
S8: Polish-Chris: omkring 180,000 med armen omkring dealeren
S9: En af de tre pokerbrødre
Jeg tager ret hurtigt S9 ud og bliver chipleader, men så taber jeg en del pots og kommer ned på 121,000.
Chris, som er en tight cash game pro spiller sit sædvanlige afventende spil.
Shortstacksene er pressede og skiftes til at gå All In.
Der er på dette tidspunkt ikke tale om at lave deal.
Spillerne på Empire er generelt lidt yngere og mere turneringsmindede end på The Vic, der er befolket af gamle nisser, som gerne vil lave deals så snart de når finalebordet.
På Aspers er spillerne om muligt endnu mere deal-liderlige, her bliver der typisk snakket om deal når der er to borde tilbage.
Da vi er 7 tilbage mumler en person ordet: "deal".
Den unge Cem siger dog straks: "Det vil Gullberg nok ikke, han har en stor stack" og så spiller vi videre uden at nogle bliver sure eller brokker sig.
Rumæneren spiller fin agressiv turneringspoker og de små stacks begynder at ryge en efter en.
Jeg vinder en All In Pre Flop med KK mod QQ over den anden mand i ternet skjorte. Jeg stjæler nogle blinds og bliver stor stack igen.
Cem ryger ud. Vlad ryger ud med A5 mod min AK.
De sidste 4 er: nordmanden, rumæneren, polakken og danskeren.
Hesienberg, som fik en andenplads i denne turnering for 2mdr siden, fortæller mig i pausen at det er hans tredie Empire Cash Race og han har en ganske imponerende statistik. I november blev han 2er og december blev han 8er. Han er således kommet på finalebordet, alle gange han har været med.
Til hverdag har en vigtig stilling i et bookmakerfirma.
Med 4 tilbage har han færrest chips og da jeg på et tidpunkt raiser med KQ kommer han indover med TT. Jeg kalder og vinder.
Da vi er tre tilbage vil Alex og Chris meget gerne lave en deal. De siger: "Lad os se på tallene"
Jeg siger: "Det er der ingen grund til at spilde tid på, jeg vil under alle omstændigheder have mere end ICM"
Rumæneren er ret utilfreds med mig, og pludselig siger han: "I want to change seat", hvorefter han rejser sig fra plads 6 og går til plads 2 for at sidde klods op ad mig.
Dealeren er en ung pige. Hun siger det er iorden fordi vi indbyrdes har samme position i selve spillet.
Jeg tror han måske har en ide om at han kan intimidere mig ved at sidde så tæt på mig og er lidt overrasket over denne udvikling.
Jeg har aldrig før oplevet at en person på den måde skifter siddeplads i en turnering for at sidde helt tæt op ad en anden spiller.
Jeg spørger ham venligt: "Hvorfor er det du vil sidde helt her ovre..?"
Han siger: "So, I better can see you"
Jeg tilkalder turneringslederen og siger at det er noget mærkeligt noget. Hun giver mig ret
Han får besked på at flytte, og det ender med at han kommer til at sidde i midten overfor dealeren.
Vi sidder således en spiller i hver ende af bordet og en i midten.
Så kommer der et set up. Alex taber de fleste af sine chips til mig på et 8 7 8 flop. Han har en 7er og jeg har en 8er.
Han bliver shortstack og taber kort efter en All In til Chris.
Da Chris og jeg starter Heads Up er jeg chip leader med omkring 500,000 mod 385,000.
Det bølger lidt frem og tilbage, men på intet tidspunkt er nogle af os inde for turneringslivet. Vi har hele tiden begge omkring 40bb.
Turneringslederen sætter uret op fra 30 til 40min
Klokken 01.00 har Polish-Chris og jeg spillet Heads Up i et helt level på 40 minutter med blinds på 5000/10000.
Det har været small-ball med min-raises og ½ pot bets hele vejen.
Blinds skal til at stige til 6000/12000.
Stack sizes er:
Chris: 455,000
Gullberg: 430,000
Jeg føler på ingen måde at jeg overtaget overfor Chris, som er en ganske dygtig cash game pro. Det står klart for mig at hvis vi spiller videre vil afgørelsen på denne turnering komme fra et set up, hvor vi begge har en stor hånd.
Det går op for Chris at trofæet er vigtigere for mig end pengene, så han foreslår at jeg får trofæet, hvis han får £100 mere end mig.
Det kan jeg som trofæjæger ikke sige nej til...
Vi aftaler således at dele førstepræmien: £8,410 og andenpræmien: £5,130 på følgende måde:
1. Gullberg: £6,720 + Trofæ
2. Chris: £6,820
*Bemærk at for at han skal have £100 mere end mig afgiver jeg £50 i forhold til at vi havde delt lige over 6,770 / 6,770
Man kan således sige at jeg "købte" trofæet for en £50er.
Jeg spørger Chris om hvor meget han har tænkt sig at give i drikkepenge. Han siger han vil give: £150
Jeg giver selv: £120.
#Trophyhunter
*Pokerturneringer er baseret på held:
1. Enten er man uheldig og folk kalder når man bluffer.
2. Man er heldig og modstanderen folder til en bluff.
