Jeg var i Malaysia i November måned og kan lige komme med et par inputs.
Jeg startede med 17 dage på Borneo, herefter 3 dage i Singapore og så brugte jeg 8 dage i fastlandet af Malaysia.
Jeg startede med at flyve til Tawau på Borneo, for at dykke fra Semporna i 3 dage. Semporna skal KUN besøges hvis I er dykkere, ellers er dette sted ligegyldigt.
Derefter gik turen til Kinabatangan River, hvor vi boede ud til vandet i 3d2n. http://insabah.com/3days-2nights-nature-lodge-kina...
Herefter tog vi mod Sandakan, hvor vi på vejen besøgte Labuk Bay: http://www.proboscis.cc/ og Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre: http://www.orangutan-appeal.org.uk/about-us/sepilo...
Fra Sandakan tog vi på en ét dags ophold på Turtle Islands (Er ikke helt sikker på hvornår der er højsæson), hvor vi så skildpadder lægge æg på stranden, og så dem slippe skildpaddeungerne ud i det fri igen om natten. Vi bookede gennem Crystal Quest, som er det billigste (ca. halv pris af booking agencies), men deres svartid på mails kunne godt være op til 10 dage.
Efter Sandakan tog vi en af de mange intercity busser til Kota Kinabalu. Ved Kota Kinabalu besøgte vi Pulau Tiga, og besteg Mt. Kinabalu.
Pulau Tiga er en dags tur, og involverer 3 øer, hvoraf den ene blev brugt til første sæson af den amerikanske Survivor (Robinson Ekspeditionen), og har et lækkert naturligt mudderbad. Mt. Kinabalu er hårdt, og koster mindst 800 RM pr. person og tager 2 dage.
Og brugte en enkelt dag på at dykke ved Kota Kinabalu også.
Efter KK, fløj jeg til Brunei hvor jeg opholdte mig i 3 dage. Hvilket er mere end rigeligt til dette land. Selve hovedstaden kan ses på 1 dag til fods, og så er der Ulu National Park, hvor man dog skal forudbestille sin tur for at komme ud.
Så alt i alt 17 dage på Borneo, hvor af 4 dage gik til dykning, 3 dage i Brunei og 2 dage til bjergbestigning. Men føler ikke jeg har misset ret meget.
I det vestlige Malaysia havde jeg desværre ikke tid til øerne på østkysten, især Tioman ærgrer mig da jeg har hørt lutter gode ting. Men besøgte KL, Cameron Highlands, Penang og Langkawi.
KL var ikke noget vildt (imo) og synes 2-3 hele dage er fint her, til at se Batu Caves, Petronas Twin Towers, Times Square Mall (Sydøstasiens største Mall), KL tower og Chinatown.
Cameron Highlands var lækkert til trekking! Der er både stier man kan tage på selv, og så planlagte ture, hvor man blandt andet kan gå på jagt efter en Rafflesia Blomst. Skøn oplevelse.
Penang har fantastisk god mad til ingen penge. Ville gerne have haft længere end de 2 dage jeg selv havde her.
Langkawi er en lækker ø, og brugte 4 dage, hvor stranden blev nydt (dog en del brandmænd i vandet), der blev lejet scootere til at køre rundt på øen, og generelt bare chillet på en ø som er Taxfree, altså billige bajere.
Taman Negara besøgte jeg ikke selv, men hørte GODE ting.
Besøgte også Kuching i 5 dage tidligere på året sidste år, og det er en hyggelig by med et par fede nationalparks, men synes ikke der er meget ekstra kontra det Vestlige Malaysia. Så Sarawak bør kun tages hvis I vil helt ind i junglen på longboats og de store nationalparks.
Skal dog nok nævnes at jeg var backpacker, og boede på hostels og brugte busser til at komme rundt.
Infrastrukturen i Malaysia er fantastisk mellem de store byer og: http://www.busonlineticket.com/ er super nemt til at købe billetter til næsten ingen penge. Og tager man busser med 3 sæder pr. række er der MASSER af komfort, især sammenlignet med et AirAsia fly.
Håber ikke det blev for forvirrende. Skriv gerne PM hvis der er flere spørgsmål. Jeg brugte selv "Turen går til Malaysia og Singapore" samt Lonely Planets: "Borneo" og "Malaysia og Singapore" bøger til at planlægge min tur.