På trods af at det er kendt for at være en by for håbløse romantikere, har Paris virkelig mange ting at byde på. Men hvilke er de fedeste for to gutter der vil opleve en masse?
Min kammerat og jeg har booket billetter til en 3 dages tur til Paris i juni måned. På forhånd vil vi ned og udforske katakomberne under byen, og særligt her vil vi gerne have tips. Er de "officielle" ture dernede noget værd, eller skal vi bevæge os over i gråzonen med "uofficielle" guides, og i så fald, er der nogen af jer der har erfaring med dette? Der er mere end 300 kilometer gange under jorden, så det er både lidt skræmmende men også ret spændende :D
Udover en lang tur i katakomberne, søger vi også inspiration til andre spændende ting at se/opleve på vores tur. Arkitektur står rimelig højt på listen, men ellers vil vi bare gerne have en masse fede oplevelser, og gerne ting som måske ikke er så "kendt" for den almene turist, i stil med førstnævnte.
Vi overvejer at finde et vandrehjem vi kan overnatte på, da vi stort set kun vil være der for at overnatte, og derfor vægter vi ikke et hotel eller lignende højt. Måske nogle anbefalinger her? Eller personlige erfaringer på AirBnB?
Ser frem til at høre jeres inputs!