Jeg har tilmeldt mig turneringen i morgen, men har intet hørt fra arrangørene. Nogen der ved noget - f.eks. antal tildmeldte, om der er krav om at man møder i god tid, hvor mange der går videre til dag to etc.
Turnering på casino Copenhagen
Jeg fik lidt info fra dem, da jeg skrev til dem.
Afhængigt af deltagerantallet så satser de på min. 8 levels af 30 min. Torsdag, fredag og lørdag kan op til 20 spillere gå videre. Søndags spilles der forfra for at finde de 10 til finalebordet.
Jeg ville ellers gerne have hørt noget om deres levels, men det kunne de ikke svare på da det ikke lå fast endnu da jeg kontaktede dem.
Jeg tilmeldte mig for lang tid siden, men fik først en bekræftelse, da jeg bad om det.
Jeg tror bare du skal komme i god tid for at være sikker på at kunne komme på plads til turneringsstart.
Mht de andre ting, kan man vel læse reglerne, når man kommer.
Jeg håber sandelig ikke, pokalfinalen går i forlænget spilletid og straffespark, så kan det blive svært at komme fra Østerbro til Amager i tide
Kim
Du skriver at du har tilmeldt dig ??? Betyder det at du også har betalt indskuddet på kr.1.475 ? Hvis du har det skal/vil du jo modtage dit turneringskort som skal afleveres ved begyndelsen af turneringen.Jeg er selv tilmeldt turneringen(først med en mail og i går kørte jeg lige forbi dem og betalte og fik ovennævnte kort).Efter det der blelv oplyst til mig ved tilmelldingen, vil der sandsynligvis "kun" blive spillet indledende runder torsdag 20.maj og fredag 21.maj (begge dage med start kl.1915 - og man SKAL møde senest et kvarter før til registreringen.Alt dette står forøvrigt på Casino Copenhagens hjemmeside under Hold"em turnering !!! Ligeledes er der også turneringsregler samme steds i adobeformat som forklarer turneringsform m.v.. Sååå...jeg ved ikke hvor du har oplysningen fra med "..hvor mange der går videre til dag to..."...for sådan er det altså ikke, men ifølge reglerne: "Før hver enkelt af de indledende runder(torsdag, fredag + evt. lørdag), vil det blive meddelt hvor mange deltaqgere der kan kvalificere sig til finalen"(som afholdes søndag 23.maj kl.1700).
Med hensyn til hvor mange der er med i turneringen tror jeg ikke helt at der er nogen der ved noget om endnu, da det ikke , ifølge det jeg kan se og har fået at vide, fremgår hvornår der er deadline for tilmelding, ligesåvel som der jo er en mulighed for at tilmelde sig igen om fredagen hvis man er blevet slået ud om torsdagen f.eks. Jeg har fået tilmelding # 62, men hvornår dette nummer er opnoteret ved jeg jo ikke, da jeg tilmeldte mig gennem nettet for nogle dage siden og betalte først i går.
Sluttelig vil jeg da lige råde dig til at ringe til dem for at være sikker på at registreringen er i orden.
Og held og lykke med 2.pladsen...for jeg har nemlig tænkt mig at løbe med 1.præmien....lol.
Hilsen
Jørgen
Ja jeg har betalt - men har ikke fået noget turneringskort. Hmm...
Desværre svarer de heller ikke på mine mails.
De sløve til at svare på emails.
Jeg har spillet i deres blackjack turnering et par gange. Der betalte jeg også til deres bank og fik mit turneringskort i kassen da jeg mødte op til turneringen. Så det forventer jeg også jeg kan i morgen.
De plejer at tage det rimeligt afslappet med turneringskort og mødetid. Hvis bare man henvender sig i skranken og oplyser sit navn og fødselsdato lidt før turneringen starter, plejer de at have styr på det.
Der er ingen deadline for tilmelding og det er meget almindeligt, at mange af dem, der ikke kvalificerer sig torsdag dukker op igen fredag for at prøve igen.
Og naturligvis held og lykke til jer med jeres kamp om 2./3. pladsen :-)
Jeg tænkte på om nogle af Jer der skal deltage vil poste stemningsrapporter/halvlegsresultater og bedømmelser af selve turneringen her....
Det vil være utrolig spændende - så vil jeg imens krydse fingre for et finalebord fyldt med pokernettere ;o)
Hvordan er forholdene i øvrigt for tilskuere - almindelig indgangsbetaling og stå bag et reb?
En lille situationsrapport fra spillet i går.
Der var helt fyldt op - dvs. 60 deltagere, og da de indtil videre regner med at aflyse kvalrunden på lørdag, var der 25 finalepladser at spille om.
Ellers var største overraskelse, at der blev spillet spread-limit istedet for fixed-limit, som jeg ellers havde regnet med.
Turneringsstrukturen var den sædvanlige: Startede med 7500 i chips. Blinds kørte i intervaller på 20-25 minutter startende med 100/200 på niveau 1 op til 10.000/20.000 på niveau 20. I går sluttede vi så vidt jeg husker på 3000/6000. Limit ligger på 1-5 gange big blind. De første 4 runder var der ubegrænset antal rebuys - 5000 chips for 500kr. Efter runde 4 var der mulighed for én addon - 7500 chips for 750 kr. Der var rimeligt godt gang i rebuys, og stort set alle tog en addon.
Selve spillet kørte overraskende forsigtigt. Muligheden for rebuys gjorde naturligvis spillet lidt friskere, men det blev nogenlunde opvejet af at en så forholdsvis stor procentdel af spillerne gik videre til finalen at folk ikke rigtigt havde lyst til at gamble.
Jeg røg selv ud i et par beats den første times tid. Ramte rigtigt gode hænder, men blev konstant trukket ud, så jeg begyndte så småt at indstille mig på rebuy. Den slap jeg heldigvis for, da jeg vandt en stor pot ved at ramme en straight flush på river, så da vi var ude over rebuy perioden lå jeg efter at have taget addon rigtigt pænt til med ca 25K i stakken - et godt stykke over gennemsnittet. Ca 5 spillere var røget ud på det tidspunkt. KimN som jeg sad ved bord med lå også fornuftigt med små 20K i stakken.
Kort efter pausen mistede jeg 3/4 af stakken, da jeg floppede top straight, turn parrede bordet, men gav mig et straight flush draw, jeg lod mig lokke med, og tabte til et hus. Med 25 pladser til finalen var det op ad bakke herfra.
De næste timer gik der strategi i den over hele linien - ingen havde lyst til at tage chancer og folk sad generelt og forsøgt at konsolidere sig før blinds blev alt for voldsomme. Jeg fik selv doblet min stak uden at tage de store chancer, men var stadig ikke tryg ved situationen da spillet røg in i sidste fase med 15 spillere tilbage til finalepladserne og blinds der for alvor begyndte at gøre ondt.
Med ca 10 spillere tilbage til finalen var vi omkring 15 spillere, der seriøst var i problemer. Så det var bare check"n fold indtil man ramte en hånd at gå all in på, og håbe på at andre blev blindet ud først. Det rene lotteri...
KimN blev tvunget all-in med 27 spillere tilbage, men ramte desværre ikke og røg ud på den næst-værste plads. Blinds var på 3000/6000 da jeg røg i big blind med 5900 i stakken. Overlevede første all-in - fik den gratis - og slap helskindet igennem blinds. Næste lille stak begyndte at se meget bekymret ud, da redningen pludselig kom fra en overraskende kant ved et andet bord:
En af de rigtigt store stakke røg i totterne på en endnu større stak. Det endte med en all-in. Næststørste stak havde AA, største stak havde QQ, Q på floppet. De 25 finalister var fundet :-)
Der bliver spillet kvalifikation igen i aften - der er formentlig alt udsolgt, men de overvejede at åbne lørdagen igen, så muligvis også en chance der.
Vedr. tilskuerfaciliteter, så kan man bare betale almindelig entre og kigge med. Det foregår på 1. sal og der er ingen reb eller noget.
Disse var ordene. Håber at løbe ind i andre pokernettere ved finalen på søndag. Er der andre, der stadig hænger på?
Jeg var også et smut forbi i går og sad ved bord 5.
Jeg måtte dog forlade turneringen da der var omkring 40 spillere tilbage, fordi jeg for anden gang fik tæsk med QQ. Begge gange var min QQ overpair ....
Synes det var et ok arrangement. Mange spillerer og god stemning.
Jeg er ellers ikke til limit games og fortrækker NL, men synes nu deres spread limit fungerede fint for mig.
Da jeg forlod turneringen fik jeg af turneringslederen at vide, at der stadig var flere pladser fredag.
De har i øvrigt netop annonceret DM i NL holdem til oktober. Så der er jeg højst sandsynlig med igen.
Var også et smut derinde og sikke tight der blev spillet.
Jeg fik at vide at de havde aflyst lørdag og i stedet tilbudt dem som deltog torsdag at de i dag fredag kan deltage for 900+75 hvis de ikke klarede den torsdag.
Jeg havde planlagt at ville spille fredag, men droppede ideen da jeg så hvor langsomt spillet gik, der deltog 70 spiller og de var spillede i 6-7 timer for at komme ned på de 25 som gik videre.
Ser også frem til den NL turnering til Oktober, det er sagen , så man ikke skal sidde og fedte med chips hele natten.
www.Wsop.dk
Torben: "De har i øvrigt netop annonceret DM i NL holdem til oktober."
Hvordan hænger det sammen med de planer som Casino Royal har om at holde DM i NLH d. 19-21 august...
2 DM´er inden for 3 md. i samme disciplin er vel med til at udvande selve titlen lidt... Selvom det da altid er rart med så mange turneringer som muligt...
Nogen der kan uddybe?
Mvh Mika
2 sideløbende DM"er lader da til at være normen. Se bare på DPT/DCOOP :-)
Det er jo latterligt...
Frederik, nu må i holde på jeres ret som organisation til at afholde det officielle DM i poker.
I skal ikke lade casinoerne lave sådan nogle stunts.
Hilsen
DTM
Som ses i Hustlers indlæg røg jeg ud torsdag og måtte på den igen fredag. Det gik helt uden problemer, så jeg tror stadig på den 4. plads ! ( De andre pokernettere har jo reserveret de første pladser).
Mærkeligt nok var vi fredag færdige ca. 3 timer før end vi var torsdag, selv om vi startede med det samme antal spillere.
Kim
Skyldes måske at dealerne havde fået mere erfaring og lært poker reglerne, det skete flere gange at spillerne på et bord måtte irettesætte dealeren.
Der var også en del af bøvl og ballade med SB BB nå folk rykkede rundt, det skabte flere diskusioner rundt omkring på borderne.
www.wsop.dk
En lille hurtig opdatering fra den netop overståede turnering. Det var igen i dag en lang, strategisk affære over stort set hele linien. Startede 50 ved finalen kl 17 i dag, og vinderen var fundet omkring kl 01.00.
Det endte med at de to sidste spillere, efter at overtaget var bølget frem og tilbage, lavede en deal og tog en sidste hånd med åbne kort om pokalen.
Jeg fik selv - traditionen tro efterhånden - lusket mig blandt de sidste 10 til finalebordet med ca 10K i stakken. Suverænt mindste stak. Chip average var 72K og blinds var 2/4K. Med andre ord ingen realistisk chance for at vinde, så jeg spillede strategisk. 10. pladsen gav 2.5K og herefter steg det op til 5. pladsen i skridt af 2.5K. Så jeg holdt mig i det store hele udenfor kampen, og lod andre slå hinanden ud. Endte med at ryge ud på 6. pladsen, hvilkede nettede næsten 13K. Efter at have balanceret på knivsæggen de sidste 20 placeringer... Den kunne jeg vist ikke have håbet bedre på...
Der er allerede annonceret den næste turnering - NL Hold"em - i oktober, så lur mig om ikke jeg er med igen der. Nu har jeg ligefrem en placering i den samlede turnering at slås for...
Jeg var en af de spillere, som betalte Hustlers præmie.
Jeg lavede en alvorlig fejl, hvor jeg stadig havde en rimelig stak. Jeg skulle have bakket et højt par op med hele min stak, men jeg smed i forventning om en bedre situation senere (noget nonsens, idet min stak blev for lille efter spillet). Min modstander visté hånden og var favorit med et straight flush træk med et overkort på floppet, men jeg skulle have gået all in pga pot odds.
Min stak blev efter dette spil for lille og jeg kom all in med et lavt par mod overkort og tabte.
Kim
Jeg undskylder for min meget vage beslutning om dealen omkring 1. pladsen, men erfaring har vist mig, at jeg langt fra er nogen god heads up spiller.
Man bør måske overveje at forbyde deals.
Btw. meget lækkert af Hustler at slutte på 6. pladsen, med den lille stak han medbragte til bordet.
Ser frem til at møde jer igen i oktober.
Tillykke med placeringen og det rigtigt flotte spil - og du vandt da pokalen, selv om I lavede deal.
Jeg tror nu du havde fat i den lange ende i slutspillet. Efter dit imponerende come-back, lige efter I var gået heads up, havde jeg dig ihvertfald som favorit. Men godt nok en solid spiller, du var oppe mod, så I havde formentlig spillet endnu hvis ikke der var lavet deal...
Og omvendt: Jeg havde nok også taget mod en deal, hvis der var nogen der havde tilbudt mig en :-)