Billedkvalitet er naturligvis en smagssag. Hvis man kigger på rå specifikationer er der ingen tvivl om, at OLED har bedst billedkvalitet - såfremt man vil så tæt på kilden som muligt. Men det er ikke alle, der ønsker det.
Mit bedste råd til folk der vil købe nyt TV er at tage anbefalingerne med i en butik, der har modellerne udstillet og så se, hvad man foretrækker.
@Xenith har jeg tit fået hug fra, fordi jeg ikke altid anbefaler OLED. Og Xenith har ret i, at OLED usammenlignligt har den bedste billedkvalitet, objektivt set. Men det er personer med egne øjne og holdninger, der skal have TV'et.
Jeg sælger nok i gennemsnit 100-150 fjernsyn om måneden og jeg bliver stadig forbavset over, hvad folk foretrækker. Men det gør HiFi-nørderne også, når folk køber Sonos.
Derfor er jeg helt uenig med Xenith i, at Q70 fra Samsung er et skrammel-LCD-TV. Det handler om øjnene, der ser. På samme måde som det handler om ørerne der hører, når man vælger Sonos.
Jeg købte for nogle år siden nogle høretelefoner fra et firma, der hedder Nura. De kalibrerer lyden alt efter hvilke frekvenser dine ører hører godt og dårligt og så laver de en lydprofil til dig. Hvis jeg bruger min kærestes lydprofil, synes jeg lyden er elendig og det samme gør hun, hvis hun bruger min.
Min pointe er egentligt bare, at jeg synes man skal tage ud og se fjernsynet, fordi smag er pisse forskellig. Og så køb det et sted med fuld returret så du kan teste det i det rigtige miljø.