Pn ved som regel alt, så mon ikke også det er tilfældet her.
Sagen er endt med en lav mengrad og forventes derfor ikke anket fra forsikringsselskabets side.
Jeg har læst på arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, at erstatningen udbetales i løbet af 4 uger, men gælder det alle forsikringer eller kun arbejdsgivers?
Jeg har 2 private ulykkesforsikringer, en overenskomst bestemt forsikring og en kritisk sygdoms forsikring som alle dækker i mit tilfælde.
Jeg har besluttet at kreditorbeskytte pengene, men tager på ferie ved udløb af perioden og derfor skal de ikke forbi nemkontoen i den periode.
Udbetaling af arbejdsskade
Min mor har ventet rigtig længe på privatforsikringerne. arbejdsskade har hun fået rimelig hurtigt, men privatforsikringerne har taget over 2 måneder at få pengene fra.
Var det samme selskab? Arbejdsgivers forsikring er samme sted som mine private.
Begge gange jeg har fået udbetaling fra ulykkesforsikring er pengene gået ind på NEMkonto samme dag som jeg fik brevet med afgørelsen i.
Erstatninger er altid kreditorbeskyttet svjh, så det er bare at informerer dit pengeinstitut om, at pengene der går ind fra xx er en erstatning. De vil nok gerne se en afgørelse eller lign. så burde du gerne kunne få en separat konto til disse :)
jeg fik mine penge fra alka 2 uger efter jeg fik dommen fra arbejdsskadestyrelsen.
Forsikringselskabet skal lige have tid til at vurdere om de er enige i dommen, hvilket det af min opfattelse at de er rimelig ofte.
Kreditor beskyttelse skal du have banken til at oprette en konto til og vidergive til forsikring, ellers ryger de ind på din nem konto hvor de ikke er beskyttet!
Forsikringsselskaber har 14 dage til at udbetale erstatningen fra de har fået de nødvendige oplysninger, her afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Ellers kan den sikrede kræve morarenter. Forsikringsaftalelovens § 24.
Hvis en erstatningsudbetaling skal holdes kreditorbeskyttet, skal beløbet holdes adskilt.
Lige et lille indspark, selv om du sikkert allerede har styr på det.
Hvis du er berettigede til dækning for kritisk sygdom fra din forsikring, så er der god chance for at du også har krav på 100k fra din pensionskasse.
Jeg takker for indspark.
Jeg har umiddelbart set de har 4 uger til at udbetale beløbet fra arbejdsskadeforsikringen. Det er det mindste af de beløb der udbetales. Jeg vil gerne sikre min kreditorbeskyttelse, så derfor skal pengene indsættes på adskilt konto. Jeg er mest bekymret for pengene kommer i min ferie, så de bliver blandet. Måske jeg skal ændre min nemkonto til den nye konto.
I forhold til kritisk sygdom, så er det kun den ene af mine der dækker min skade.
@fs905
Kontakt banken mandag og fortæl dem om det så du kan nå at få en kreditorbeskyttet konto.
Jeg fik min erstatning ind på nem kontoen fordi jeg ikke var opmærksom på det hele. Så banken ringede til forsikringen, og førte pengene tilbage, oprettede en særskildt konto, og 1 uge efter fik jeg pengene retur fra forsikringen på en check som jeg så skulle i banken med for at få den kreditorbeskyttet.
Husk der er gode renter på de penge :D
@zonki
Tak for info. Det er præcis det jeg prøver at undgå.
Havde ikke set den vinkel på det, så det bør kunne afhjælpe det såfremt pengene skulle dukke op i ferien :)
I øvrigt skriver en del af jer om renterne. Hvad er det jeg skal se efter her?
Til trods for pensionsselskabet var gjort opmærksom på, at pengene ikke skulle på nemkonto, så skete det med udbetalingen af min kritisk sygdom. De er derfor røget retur.... takker zonki.
og.... mengraden blev alligevel anket af forsikringsselskabet, så må vente yderligere 3-8 måneder. :(
Jeg tror sgu ikke, at en udbetaling ved kritisk sygdom kan kreditorbeskyttes. Der er ikke tale om erstatning eller godtgørelse for invaliditet (retsplejelovens § 513), men om en bestemt aftalt forsikringssum, der udløses ved visse diagnoser på en liste, uanset om man har en méngrad.
Jeg er dog ikke 110% sikker, for jeg ved ikke om spørgsmålet har været prøvet ved domstolene. Man kan argumentere for, at § 513 bør gælde ved en analogi.
Som minimum bør du kontakte dit pensionsselskab, hvis det er vigtigt for dig, at pengene er kreditorbeskyttet. Jeg er næsten sikker på, at de ikke kan kreditorbeskyttes, men de ved de sikkert.
Kan i øvrigt være derfor de bare har indsat på nemkonto og troet, at den specielle konto kun var til ménerstatningen. Ménerstatningen kan utvivlsomt kreditorbeskyttes.
Henry
Grunden til den kritiske sygdom kommer til udbetaling skyldes, at jeg har fået en mengrad på over 5% efter et røveri. Betingelserne på forsikringen giver udbetaling som følge heraf.
Det er dog stof til eftertanke. Jeg må hellere få en skriftlig bekræftelse på, at den er omfattet af retsplejelovens paragraf 513.
Jeg har som følge af ovennævnte været hel og deltidssygemeldt i næsten 1 år. Jeg er dog tæt på fuld tid. Jeg har aldrig været særlig udsat på mit job, men føler mig det nu, hvorfor kreditorbeskyttelse virker fornuftigt. Det er gratis og kan gøres nu, men kun nu.
Det er dog vigtigt, at få svar på det du siger, så jeg ikke får blandet det sammen med en eventuel udbetaling af menerstatning.
Tak for indput :)
Fik bekræftet at kritisk sygdoms forsikringen var omfattet af kreditorbeskyttelsen i mit tilfælde :)
Jeg har fået dommen fra ankestyrelsen og den faldt ud med samme resultat. Samme mengrad, men med forskellig begrundelse - de har sat afgørelsen som absolut minimum og samtidig sat en revurdering på om 2 måneder.
Det betyder vel de har tabt ankesagen? Nu risikerer jeg ikke en nedsættelse, men derimod kun en forhøjelse såfremt vurderingen bliver til min fordel?
De skal vel så også udbetale minimums erstatningen nu....?
Pas det må Henry komme med bud på.
Jeg fik udbetalt de første 5% indenfor 4 uger jeg var kommet hjem fra sygehuset. Husk du kam stadig klage over Ankestyrelsen så de skal revurdere din sag hvis du ikke er enig.
Men rådgiv dig først med en jurist med speciale i erstatning. Jeg sendte min sag til en jurist. Det var for lidt penge i det for hende med mindre hun mælkede en stor del af et evt ekstra beløb, og det mente hun ikke hun ville være bekendt. Men det var self mit valg, så jeg fik bare 30mins gratis rådgivning om hvordan jeg selv skulle tackle det videre forløb.
Det tager to uger fra de har de nødvendige oplysninger, du kan med fordel selv indsende disse dokumenter til dit forsikring selskab da det skaber en hurtigere sagsbehandling!:).
fs905 skrev:
Fik bekræftet at kritisk sygdoms forsikringen var omfattet af kreditorbeskyttelsen i mit tilfælde :)
Jeg har fået dommen fra ankestyrelsen og den faldt ud med samme resultat. Samme mengrad, men med forskellig begrundelse - de har sat afgørelsen som absolut minimum og samtidig sat en revurdering på om 2 måneder.
Det betyder vel de har tabt ankesagen? Nu risikerer jeg ikke en nedsættelse, men derimod kun en forhøjelse såfremt vurderingen bliver til min fordel?
De skal vel så også udbetale minimums erstatningen nu....?
Jeg kan ikke overskue hele din sag ud fra det, du skriver, men der er en del, der er kompliceret på det her område. Her kommer nogle generelle pointer, måske kan du selv passe dem ind på din egen sag.
1) En mengrad for en arbejdsskade eller ikke det samme som en mengrad for et ulykkestilfælde. Det skyldes, at mht. arbejdsskader anerkendes skader, der ikke opstår nær så pludseligt. Over ulykkesforsikringen anerkendes kun pludselige skader.
Hvis Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har taget stilling til mengraden i arbejdsskadesagen, er dette derfor ikke nødvendigvis afgørende for ulykkesforsikringen.
2) Arbejdsskadestyrelsens (eller Ankestyrelsens, hvis der er appel) afgørelse er som udgangspunkt ikke bindende for ulykkesforsikringsselskabet. Derfor kan forsikringsselskabet fastholde sin afgørelse trods de foreliggende udtalelser. Hvis de fastholder en for dig ufordelagtig mengrad, så bør du klage til Ankenævnet for Forsikring. Eller i det mindste ringe og snakke med dem om sagen.
3) Forsikringsbetingelserne for en ulykkesforsikring kan dog bestemme, at en indbringelse for Arbejdsskadestyrelsen sker med bindende virkning for både forsikringsselskab og den sikrede. Læs derfor dine forsikringsbetingelser. Jeg tror dog (men er ikke sikker), at hvis der virkelig var en sådan bestemmelse i dine forsikringsbetingelser, så ville det have afskåret appel til Ankestyrelsen.
4)Selskabet er forpligtet til at udbetale acontoerstatning (delvis foreløbig erstatning) for den del af skaden, de anerkender. Men de er altså som udgangspunkt ikke forpligtede til at anerkende nogetsomhelst, de ikke finder bevist. Du kan som sagt klage til Ankenævnet for Forsikring.
5) En revurdering fra Ankestyrelsen kan godt gå dig imod, vil jeg tro, mht ulykkesforsikringen. Jeg ved dog ikke rigtig noget om Ankestyrelsens revurderinger.
6) Du kan meget vel være berettiget til renter, hvis ulykkesforsikringsselskabet ender med at betale mengradserstatning. Det kan dreje som en pæn slat penge. De skal betale renter fra 14 dage efter, de kunne have opgjort erstatningen. Så hvis alle disse appeller ikke bringer ting frem, som ikke lå der allerede, er de forpligtede til at betale renter fra et godt stykke tid tilbage. Det er morarentesatsen, der gælder.
Ovenstående er sikkert forvirrende, men jeg vil helst ikke udlede noget forkert om fakta i din sag og vurdere noget konkret forkert.
Min skade sker ved et røveri, hvilket opfylder begge betingelser om pludselig udefrakommende skade.
Mit og arbejdsgivers forsikringsselskab er det samme og der er 4 forsikringer der skal udbetales.
Forsikringsselskabet sendte sagen til arbejdsskadestyrelsen med det samme og har derfor ikke selv fortalt hvilken mengrad de mener er rigtig.
Ankestyrelsen tiltrådte arbejdsskadestyrelsens afgørelse og satte den som sikker minimums mengrad. Der er dog fastsat en revurderingsdato som jeg selv tolker som et tjek på en evt. Højere mengrad + tjekke op på erhvervsevnetab der ikke er tilfældet pt. Da jeg har samme løn som før også under sygdom.
Samlet er mine dækninger meget høje, så de spiller i min verden højt spil med at anke en lav mengrad.
Personligt har jeg et behov for at få lukket sagen, da såret springer op hver gang de arbejder med sagen.
Ved godt jeg kan gå glip af flere 100k, men så må jeg tage den en anden gang ved yderligere gener.
Jeg har kort læste tråden igennem og bemærker at du kun omtaler en méngrad, den del ser det ud til flere andre har styr på.
Du skriver at der er tale om et røveri, altså må du jo have været på arbejde og har haft en indtægt ved det, ved ikke om du har været sygemeldt i den forbindelse, men hvis du har skal du være opmærksom på, om din arbejdsgivers erhvervsansvarsforsikring ikke dækker for tabt arbejdsfortjenenste og svie og smertegodtgørelse, kan være at alt dette er på plads og du bare er ved sagens afslutning også kan du bare se bort fra mit indlæg.
Ingen tabt arbejdsfortjeneste, da jeg får fuld løn og har gjort det i hele forløbet.
Svie og smerte er sendt videre i forbindelse med retssagen mod røverne.
Status:
Arbejdsskadeforsikringen fra arbejdsgiver har udbetalt incl. Renter fra 4 uger efter afgørelsen i arbejdsskadestyrelsen.
Mangler nu fra de 2 ulykkesforsikringer + en tillægs dækning. Det er klart de største af forsikringerne. Ved ikke om der kommer rentebetalinger af dem. Der er vidst andre regler her....
(Da de fleste tråde på nettet stopper før udbetaling, så følger jeg lige min til dørs, da jeg er stødt ind i den mange gange i søgninger om emnet)