Hej PN,
Jeg har fået stjålet min cykel, der stod mig i 11.519 kroner - der var lidt ekstra udstyr som lygter, lås rullebremser og barnesæde som altsammen fremgår af den kvittering jeg har sendt dem.
Jeg har fået en erstatningssum på 7700 kr. heraf er der fratrukket 1775 kr. i selvrisiko. Når jeg kigger på sagen kan jeg overhovedet ikke se hvordan de er kommet frem til beløbet - er der nogen som ved om det er normal procedure at man får en sum uden det er specificeret ud hvordan de er nået frem til det beløb? Jeg har selvfølgelig skrevet og spurgt dem ad.
Siden jeg i øvrigt købte min cykel er priserne på cykler steget omkring 50 pct. pga. den akutte mangel på cykler og reservedele.