Hej PN.
Jeg ved jo PN har godt styr på det meste så spørger lige her, da jeg synes det virker lidt svært at finde frem til det jeg konkret leder efter.
Situationen er den at en af mine venner bor i et hus, hvori der er tre lejligheder, en i stuen, 1. og 2. sal.
Deres udlejer havde en person til at komme rundt og kigge på lejlighederne og en fotograf til at tage billeder af huset og lejlighederne, hvor udlejer fortalte lejerne at det gjorde de fordi de skulle omlægge deres lån..?
Min ven har så fundet ud af at udlejer har sat huset til salg på en ejendomsmæglers side under erhvervssalg.
Spørgsmålene er således:
1. Skal udlejer informere lejerne om at de har sat huset til salg?
2. Hvilke konsekvenser kan et salg have for lejerne? Tænker i forhold til regler, huslejestigning og den slags.
Et spørgsmål min ven stillede som jeg umiddelbart ikke helt kunne se logikken i, men here goes:
3. Kan lejer få annulleret sin lejekontrakt og få sit depositum tilbage. (Hvis der sker en masse ændringer, som ikke er en del af det som man skrev under på ved den gamle udlejer?)
På forhånd tak
Brugernavnet
Udlejer sælger bolig med 3 lejligheder. Hvilke konsekvenser
Man er fandens godt beskyttet i sådan en situation som lejer. Udlejer kan godt sælge erhvervslejemålet, men det indbefatter at leje den ud med lejere. Han kan altså ikke udsætte lejerne pga. et evt. salg - og så er der noget med 12 mdrs opsigelse i tilfælde af at en anden overtager lejekontrakten. Tror ikke han skal være særlig nervøs, da lejelovgivningen virkeligt tilgodeser lejerne.
Mener også at have læst at hvis man ikke har en tidsbegrænset kontrakt samt boet i ejendommen i mere end 2 år, så kan den nye ejer ikke smide lejeren ud, med mindre han begynder at finde nogle andre årsager til opsigelsen.
Hvis din ven har en god kontrakt, og den er korrekt udfyldt, så burde han på ingen måder opleve nogen problemer.
Korrekt at den gamle lejekontrakt overdrages til den nye ejer med alle de "betingelser" som kontrakten indeholder.
Dvs den nye ejer er forpligtet iht. loven at følge den tidligere lejekontrakt.
Spørgsmålet er hvornår hans lejekontrakt udløber, samt betingelserne for at lave en ny kontrakt ved udløb.
"Ved salg af en ejendom, hvor der bor en eller flere lejere, så overtager køber rollen som udlejer fra overtagelsesdagen. Lejer har lejet lejligheden og kan som udgangspunkt være ligeglad med, hvem der er ejer af lejligheden. Lejeaftalen fortsætter på uændrede vilkår. Lejer skal selvfølgelig have besked om ejerskiftet, og at huslejen for fremtiden skal indbetales til den nye ejer. De rettigheder som lejer havde overfor sælger, har lejer også overfor køber. Køber må derfor finde sig i de vilkår, der fremgår af lejekontrakten, uanset om køber har været bekendt med disse, herunder pligten til at tilbagebetale lejers depositum ved fraflytningen."
Taget fra: www.advokatgruppen.dk/flx/dansk/diverse/nyheder/naar-lejeren-flytter-med/
Det besvarer:
1) Ja.
2) Ingen reelle ændringer (det med, at den nye ejer kan opsige de tidligere lejere, er hvis den nye ejer selv vil anvende det til beboelse OG har boet der tidligere ELLER lejeaftalen er fra FØR 1986, så det er ikke noget at være nervøs for). Der er nogle regler om, at han kan opsige lejerne, hvis bygningen skal nedrives og andre langt-ude-scenarier, som du helt sikkert ville være klar over, hvis det var tilfældet. Men det er også det hele. I praksis er det ligegyldigt. :)
Lige en paragrafhenvisning til det med om udlejer/den nye ejer kan smide den nuværende lejer ud (hvilket han ikke kan pga begrænsningen i § 84, så husk at læse begge!):
"§ 83. Andre lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88:
a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede."
(Der er mange flere punkter, men de er som nævnt irrelevante, da de helt sikkert ikke passer på den her situation. Hvis du gerne vil se dem alligevel, så kan de findes her: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132875#KXIII )
"§ 84. I opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende begrænsninger:
a) Vedrører lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en betingelse, at udlejeren selv agter at bebo lejligheden. Er denne en ejerlejlighed, som udlejeren ikke tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået før 1. juli 1986."
3) Nej. Køber overtager på samme betingelser som sælger. Man må gerne sælge en lejlighed videre uden samtykke fra lejer, men man kan ikke omvendt skifte lejer uden samtykke fra ejer. Det skyldes, at man kan være ligeglad med, hvem man betaler huslejen til, så længe det er den samme, men man kan ikke være ligeglad hvem man kan forvente at få betalingen fra (ikke alle er lige gode betalere).
Er der ikke noget med, at der skal være X antal lejemål?
læs: jeg er for doven til selv at slå det op og lejeret er ikke min business :)
@Panter
Du har ret. Jeg slettede det sidste indlæg igen.
(I bakspejlet skulle jeg nok bare have editteret det, for nu ved man ikke, hvad du henviser til - jeg skal lade være med at være oppe hele natten, når jeg skal møde tidligt i skole dagen efter - mit hoved fungerer alt for langsomt så :P )