Udtrække gevinst løbende på aktier?

#1| 0

Hej.

Jeg har små 400.000 kr. investeret i danske aktier og aktiebaserede investeringsforeninger. Jeg har efterhånden en fortjeneste på ca 45.000 kr. Jeg har en yderligere tidshorisont på 1,5-2 år, hvor jeg forventer at sælge for at investere i bolig. Jeg er pt på SU og er færdig med min kandidatuddannelse om 1,5 år.

Kan jeg med fordel sælge mine aktier løbende hvert år, så jeg derved holder min aktieindkomst under 48.300 kr. pr år, og dermed kun betaler 28 procent skat af min aktiefortjeneste? Alternativt skal jeg jo betale 42 % af min fortjeneste over 48.300 kr, hvis jeg sælger hele min portefølje samlet om 2 år, hvor min fortjeneste forhåbentlig er mere end 50.000 kr. Hvad er det bedste valg? Er der problemer ved at tage gevinst løbende? Andet? På forhånd tak.

03-12-2010 20:38 #2| 0

Hvad er dine indkomstforhold ved siden af SU?

03-12-2010 20:45 #3| 0

Hvad er din forventning til aktiens kurs?

Hvis du forventer at de vil stige yderligere, kan det ikke betale sig at sælge nu.

Du vil vel hellere betale 42% af stigningen fra nu af, end at betale 28% nu.

I forhold til dit spørgsmål, ser jeg ikke det store problem, hvis din fortjeneste er 45.000 kr. Så er du jo under de 48.300 kr.

03-12-2010 21:35 #4| 0

Krabbefar, så han kan vel sælge nu, og købe igen om et par uger.

03-12-2010 21:46 #5| 0

@ Toganim

Ja det har du i princippet ret i. Men det forudsætter at de så rent faktisk vil stige. Ellers vil han jo få tab på de nye han køber, og disse vil han så få et fremførselsberettiget tab på.

Man skal også huske på, at der nogle handelsomkostninger ved at sælge og købe igen.

03-12-2010 21:49 #6| 0

Jeg antager at hero regner med de vil stige, ellers bør han slet ikke have dem.

@OP
Du kan realisere gevinsten nu og sikre dig at du når under beløbsgrænsen (husk eventuelt udbytte også tæller med) men som Krabbe siger så er derh andelsomkostninger ved det. Derudover vil du også risikere at realisere en gevinst og så stå med et urealiseret tab - og du har altså mistet likviditet i form af den skat du har betalt.

Du bør overveje det grundigt i hvert fald

03-12-2010 23:01 #7| 0
OP

Tak for svar til jer begge.

Jeg tjener ca. 35.000 ved siden af studiet på mit studiearbejde. Poker er som bekendt ikke skattepligtig, og indgår ikke i udregningen af mit fribeløb ved siden af SU'en.

Jeg forventer en forsat stigning i aktiernes kursværdi, men gør alle aktieejere ikke det :)

Idéen var selvfølgelig at sælge under beløbsgrænsen. Hvis jeg f.eks. forventer at have 144.000 kr i afkast samlet (optimistisk i know:)) , så dermed sælge, så jeg har ca. 48.000 kr i fortjeneste hvert år i 2010, 2011 og 2012, og derfor kun beskattes 28 % af min samlede fortjeneste over de 3 år. Jeg vil jo så købe de samme aktier op kort efter, blot for at at være forpligtet til at betale 28 % skat af kursgevinst og udbytte det pågældende år. Et mindre problemet er vel at der selvfølgelig er handelsomkostninger, men ca 100 kr. pr køb/salg er ikke så væsentlig i forhold til den skattemæssige besparelse, jeg kan opnå. Det store problem eller risiko er vel, at jeg ikke kan være sikker på yderligere stigning i aktiekurserne, hvorfor jeg kan "brænde inde" med kurstab uden fremtidige kursgevinster at modregne det i? Desuden vil jeg så skulle betale 13.440 kr. i skat hvert år, hvilket ikke kan betales med kursgevinsten, da den er geninvesteret. Derfor har jeg færre likvide midler til rådighed.

Løbende realiserede kursgevinster:
Fordele: Lavere skat.
Ulemper: Risiko for ikke at kunne benytte kurstab i modregning af fremtidige kursgevinster + Handelsgebyr + færre likvide midler.

Samlet realiseret kursgevinst 2012
Fordele: Mindre risiko + færre handelsgebyr + flere likvide midler
Ulemper: Højere skat

Det samler vist tråden op, men hvilke afvejninger skal jeg gøre mig præcist? Jeg er meget i tvivl om "best practise" her.


03-12-2010 23:34 #8| 0

Ja det lyder som det rigtige.

Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til reglerne for aktieavancebeskatning, men du skal være opmærksom på, at gevinsten opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Det vil sige, at hver gang du sælger aktier og køber nye, så ændrer din anskaffelsessum sig.

04-12-2010 00:03 #9| 0

Det giver da ikke meget mening at "daytrade" aktierne ved at sælge dem nu, og købe dem tilbage efter nytår.

Hvis han kan lide aktierne, men gerne vil realisere en gevinst til beskatning (jeg har ikke checket reglerne), så skal de vel bare købes og sælges i samme hug, da gevinsten så realiseres og de stadig indgår i porteføljen.

04-12-2010 06:14 #10| 0

Svært a svare på. Idet du risikerer at gå glip af væsentlige fradrag, hvis du sælger og genkøber nu og den efterfølgende falder. Til gengæld sku du se at blive gift - så kan du nøjes at betale 28% op til 96000 i aktieindkomst.

04-12-2010 07:14 #11| 0
04-12-2010 10:04 #12| 0
OP

@ Krabbefar

Jeg ved absolut ikke alt. Du skriver:
"Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til reglerne for aktieavancebeskatning, men du skal være opmærksom på, at gevinsten opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Det vil sige, at hver gang du sælger aktier og køber nye, så ændrer din anskaffelsessum sig."

Hvis jeg køber 100 stk. aktier i virksomhed A/S til 1000 pr. stk i 2009, og sælger disse i 2010 til 1500 kr. pr. stk. Så har jeg en fortjeneste på 50.000 i 2010 kr. Hvis jeg så en uge senere køber 100 stk af de samme aktier i virksomhed A/S til 1600 pr. stk og sælger de "nye" aktier i 2011 til 2100 pr. stk., så har jeg en fortjeneste på 50.000 kr i 2011 ligeledes.
Vil jeg så ikke blive beskattet 28% af de 48.300 kr i både 2010 og 2011 (og så 42% af de sidste 1700 i kursgevinst pr år)

Er det ikke sådan det opgøres, eller har jeg misforstået noget?

@ Werder
Kan da godt være jeg skal på knæ for kæresten inden 2012, så hun kan få en tur på rådhuset samme år ;)

04-12-2010 10:38 #13| 0

@ Jensen

Jeg forstår ikke helt hvad du mener?

Hvis jeg har skrevet, at han skal sælge nu og købe efter nytår, så er det forkert. Jeg mener at han skal sælge og købe nogle nye med det samme.

@ DanM

Jo du har fuldstændig ret i dit eksempel. Jeg fik nok ikke formuleret mig helt klart. Det jeg mener er, at hvis du kun sælger en del af din beholdning, så vil anskaffelsessummen på dem du beholder ændre sig, hvis du køber nye aktier.

Et eksempel.

Du køber 100 stk. til 1.000 kr. pr. stk. Derefter sælger du 50 stk. til 2.000 kr. pr. stk. Opgørelsen af avancen hedder så, Salgssum pr. stk - anskaffelsessum pr. stk. = (2.000-1.000) Avance = 1.000 kr. pr. stk. x 50 stk. Avance = 50.000 kr.

Herefter køber du 50 stk. til 2.000 kr. stk. Nu vil din anskaffelsessum ændre sig.
Du har nu 50 stk. anskaffet for 1.000 kr. og 50 stk. anskaffet for 2.000 kr.
Men når du sælger en del af disse igen, så er det ikke bare de første 50 stk. til 1.000 kr. Så er din anskaffelsessum 50x1.000 + 50x2.000 = (50.000+100.000)/100 = 1.500 pr. stk.

Undskyld hvis det blev lidt rodet...

04-12-2010 10:51 #14| 0
OP

Helt fint Krabbefar, jeg takker fordi du gider at deltage konstruktivt:)

Dog er jeg stadig i tvivl om hvad jeg bør gøre. I første omgang vil jeg nok ikke sælge ud, og i stedet se hvordan kurserne udvikler sig næste år. Så må jeg se om jeg skal sælge eller om jeg kan "nøjes" med at gifte mig med kæresten :P

04-12-2010 10:59 #15| 0

@ DanM

Det betyder jo heller ikke så meget lige nu hvad du gør.
Min tommelfingerregel ved investering er, at man ikke skal lade skatten styre.
Hvis du tror de stiger, så behold/køb flere.
Hvis du tror du falder, så sælg.
Når din gevinst pt. er omkring 50.000 kr., så er det jo heller ikke mange penge du kommer til at betale ekstra i skat, hvis du solgte allesammen + hvis du bliver gift, så bliver din bundgrænse på 48.300 kr. fordoblet - såfremt din kommende kone ikke har aktieindkomst.

04-12-2010 11:41 #16| 0
OP

Jeg er enig i dine betragtninger, men hvorvidt jeg tror de falder eller stiger er tilnærmelsesvis gætværk fra min side, hvorfor jeg satser på at beholde den samme portefølje indtil jeg køber bolig om ca 2-3 år.

04-12-2010 12:36 #17| 0

Du skal sørge for at have haft en risiko for kursændringer hvis du vil sælge/købe. Du kan derfor ikke gøre det samme dag da dette højst sandsynligt ikke vil blive betragtet som realisering/nyerhvervelse af aktierne.

04-12-2010 13:32 #18| 0

hvis du endelig skulle gøre noget, så sælg en fast procentuel andel af alle papirer fx. (og køb igen, hvis du er vil)

fx. 50% - så vil du jo stadig kunne udnytte en del af et evt. fremtidigt kursfald, da den gennemsnitlige anskaffelsessum stadig vil være en del lavere, end den værdi de reelt har på genanskaffelsestidpunktet for de genkøbte 50%.

09-12-2010 10:18 #19| 0

Hvorfor beholder du ikke alle aktier i min. 3 år fra købsdato? så er man da ikke skattepligtig af noget af gevinsten overhoved hvis jeg husker rigtigt?

09-12-2010 11:06 #20| 0

Du husker forkert

09-12-2010 11:08 #21| 0

Må hellere uddybe så jeg ikke fremstår som en idiot.

Du tænker på reglerne for selskaber som tidligere var "hold i 3 år og det er skattefrit". De er dog blevet ændret

09-12-2010 12:14 #22| 0
OP

Enig med toganim.

Men hvis du kan bekræfte MrC, så smid gerne link. Så holder jeg dem da med glæde 2 år længere :D

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar