Godaften Pokernet.
Jeg har netop vendt sidste side i Pontoppidans "Lykkeper". Hvilken fantastisk bog. Jeg vender mig derfor mod PN's litteraturkyndige, og vil høre, om der er nogle der kan anbefale bøger i samme retning, der kan gå ind og ramme en 18 - årig knægt som mig, ligesom Lykkeper gjorde. Gerne i samme filosofiske, eksistentielle retning.
På forhånd tak :)
Udviklingsromaner
The Alchemist af Paulo Coelho. Konge bog.
+1 AubreyGraham
The Alchemist/Alkymisten er fortrinlig og fås på bedre engelsk og dansk!
Lykkeper er fantastisk. Jeg kan anbefale Pelle Erobreren ligesom fryd eller Hærværk af Tom Kristensen - fantastisk værk.
Ellers er Phantasterne af Hans Egede Schack også et rigtig godt bud. Fremragende roman.
Alkymisten er en fin bog, men overvurderet imo.
Har ikke læst lykkeper, og ikke sikker på at de er regnet som udviklingsromaner, men kig evt i retning af kundera eller coetzee. Der er ihvertfald dybde og personudvikling.
Løpenthin skrev:
Hærværk er nok nærmere en afviklingsroman.
Lol, skulle lige til at bruge samme formulering.
Niels Klims Underjordiske Rejse af Ludvig Holberg fra midten af 1700-tallet. Er vidst lige kommet i en ny-oversættelse, så vidt jeg erindrer :-)
The Catcher in the Rye
Den første bog jeg tænker på er The Power of One af Bryce Courtenay. En Boer dreng, som vokser op i sydafrika i 1940'erne, og hans rejse mod at blive boksechamp...
Kommer nok på et par andre, men jeg synes lige netop denne her har en del lighedspunkter med Lykkeper....
Her er et Goodreads link: (ps.fortræffeligt sted at finde nye bøger, hvis du har det fint med engelsk)
www.goodreads.com/book/show/122.The_Power_of_One
Jeg tror, du vil kunne lide en rejse gennem de store danske litteraturklassikere. Det tager tid og kan til tider virke som en lang, møjsommelig rejse, men det er det hele værd. Jeg læste mig igennem de fleste, da jeg var på din alder og årene efter, og det sidder stadig dybt i mig. Om værkerne kvalificerer sig som udviklingromaner, dannelsesromaner eller afviklingsromaner differentierer lidt fra titel til titel. Jeg tror, du er på udkig efter store danske klassikere.
Her er dem, jeg bedst kan lide, alt er selvfølgelig en smagssag (Lykke-Per er i øvrigt i min smag i den absolutte top-2 sammen med Kongens Fald).
Johannes V. Jensen: Kongens Fald
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren
Jacob Paludan: Jørgen Stein
Peter Seeberg: Fugls Føde
Martin A. Hansen: Løgneren
Tom Kristensen: Hærværk
J.P. Jacobsen: Niels Lyhne
Søren Kierkegaard: Enten-Eller
Knud Sønderby: Midt i en Jazztid
Digte:
Emil Aarestrup
Morten Nielsen
Tom Kristensen
Johannes V. Jensen
Læs lidt om værkerne, hvis du ikke allerede kender dem. Nogle af dem falder nok lidt udenfor den klassiske definition af en dannelsesroman.