Ulovlig gasinstallation - WTD?

#1| 0

Fruen og jeg købte for lidt over et halvt år siden en andelslejlighed og har, indtil videre, været glade for købet. Det ændrer den her sag heller ikke ved.


Anyhow... i forbindelse med vi købte et nyt gaskomfur (det gamle har set bedre dage), fik vi besøg af en VVS-mand, der kunne fortælle os at han ikke kunne installere det nye komfor da gasinstallationen er ulovlig. Det ulovlige består i at gasmåleren er skjult under et sænket loft, hvor man lige kan klemme en arm op og tage et billede når man f.eks. skal aflæse måleren.


Vi bliver nu nok nød til at fjerne det sænkede loft (og hvad deraf følger), eller finde en anden løsning, så gasinstallationen ikke længere er ulovlig.


Vi har kort snakket med ejendomsmægleren (som vel mere er på sælgers side), der ca. sagde "I har jo købt som beset", hvilket er sandt, og "kontakt andelsforeningen og hør om tidligere ejer har fået lov til at sænke loftet". Det har vi ikke gjort endnu.


Spørgsmålet er så om der mon er mulighed for at vi kan tørre regningen af på den tidligere ejer eller andelsforeningen.


Hvad gør PN herfra?

23-10-2015 15:06 #2| 1

Købt som beset holder sku ikke her.


Mener det er ti år tilbage der hæftes, hvis jeg husker korrekt med en sag jeg kender til hvor det var et badeværelse der ikke var "godkendt".


Om det er sælger eller forening der må hjælpe ved jeg ikke, men du kommer ikke til at hænge på det hele selv.


Få fat i foreningen og tag den derfra.

23-10-2015 17:00 #3| 0

Det er jo ligegyldigt om andelsforeningen har givet lov eller ej, hvis installationen er ulovlig... ja så er den ulovlig :)


Desuden må man ikke, pga brandfare, ikke have nedsænkede lofter i lejligheder med så stort hulrum at der kan sidde en gasmåler inde under !


( hvis man overhovedet må have nedsænkede lofter i lejligheder )


"Der stilles krav til loftshøjde (afstanden fra gulvet til loftet), brandsikkerhed og installationer. Loftshøjden i en lejligheds beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,5 meter i gennemsnit
Loftshøjden i parcel- eller rækkehuses beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,3 meter i gennemsnit
Loftet i en lejlighed må ikke være sænket og udført af umiddelbart brandbare materialer (træ, lister, brædder eller plader)
Er
der over loftet (dvs. mellem det sænkede og det oprindelige loft) er
udført elektriske installationer, som ikke opfylder
stærkstrømsbekendtgørelsen (bl.a. samlinger, bløde ledninger m.v.) er
det ulovligt
Hvis der er et sænket loft som forhindrer, at man
kan inspicere tekniske installationer, der er anbragt i det lukkede rum,
er det ulovligt
Hvis du har lofter, der er
omfattet af et eller flere af disse punkter, er de ulovlige. De bør
derfor fjernes eller bringes i overensstemmelse med gældende regler."


ned med loftet og tag den derfra.

23-10-2015 19:19 #4| 0

Ejendomsmægleren er jo "bare" mægler ved køb/salg, men bør selvfølgelig ikke ævle om købt som beset, men bare se medfølende ud.

Andelsforeningen administrerer normalt bare papirarbejdet og den almindelige administration. De inspicerer sikkert lejligheden for at se om den er ok på overfladen, og at der ikke er lavet pool i stuen.

Skurken er sælger eller jeres synsmand.

23-10-2015 21:33 #5| 0

Start med at læse i foreningens vedtægter og undersøg, hvem der er ansvarlig for installationen. Lyder i øvrigt som noget, der kan afhjælpes for max 2-3 oplæg i et ordentligt homegame, så tag det ikke for tungt...👍

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar