Unibet. Svindel og humbug?

#1| 0

Hej alle.

Onsdag den 9 Juli bestemte jeg mig for at spille Unibets nye promotion der hedder 1-2-3, 3-2-1.
Kort fortalt går det ud på, at de har to turneringer der starter på samme tid, hvor buy-in er 1 eller 3 euro, rebuy er 2 euro, og add-on er 1 eller 3 euro.
Hvis man når finalebordet i begge events på samme aften, fordobler Unibet gevinsten.

Normalt spiller jeg ikke den type turneringer, men ville da lige prøve om man kunne være den første der kunne nå finalebordet i to events på samme aften, med henholdsvis 700 og 300 spillere.

Nu gik det faktisk ret godt, og jeg endte med at vinde den ene, og blive nummer to i den anden til en total på 660.43 euro.
Dette beløb skulle så fordobles, og min samlede gevinst ville så være 1320.86 euro.
Egentlig meget godt for en indsats på 12 euro, hvis jeg altså havde fået pengene...!!!!!

De oprindelige 660.43 euro blev krediteret min konto da turneringerne var slut, men da jeg ikke fik udbetalt bonus pengene skrev jeg følgende mail til unibet:

I reached the final table in both the 1-2-3 and the 3-2-1 event, starting the 9th of June. As per your conditions for the tournament, you will double the winnings for any player reaching the final table in both events on the same night. The software has not settled the winning, so please credit the missing 660.45 euro to my account. Best regards xxx


Til det kom der følgende svar fra unibet:

Tak for din henvendelse.
Vil du fortælle os hvilke turneringer det drejer sig om?
Hvis de stadig ikke er kommet på din konto.


Jeg syntes det var lidt underligt at Unibet ikke havde styr på deres egne turneringer, men svarede høfligt:

Det drejer sig om turneringerne:

3515381 & 3515382

Turnerings-reglerne siger at hvis en spiller kommer på finalebordet i begge events, så bliver gevinsten fordoblet.

Pengene er ikke krediteret min konto.
Mvh, xxx



Så kom der et temmeligt uforståeligt svar fra Unibet:

Hej xxx,

Tak for din henvendelse.

Det er ikke noget vi kører med på vores side, og hvis du mener det står i vores regler så må du meget gerne tilsende det link til os så vi kan se det.


Hvis du har du yderligere spørgsmål, er du velkomme til at kontakte os igen.

Med Venlig Hilsen,

Jesper

Unibet Support



Man må undre sig over at Unibet ikke selv er klar over deres egne promotions, men så måtte jeg jo sende dem et link:

Der tager i fejl.... Det er i høj grad noget i kører med.

Linket til promotion er her: www.microgaming.com/pnpromotions.aspx?pid=2

Jeg har ligeledes vedhæftet et screendump, af de to turneringlobbyer efter afslutningen.

Bemærk hvad der står i "Tournament description" feltet.

Jeg ser frem til jeres snarlige svar,......


Nu kunne Unibet godt se at der nok var noget om snakken, og jeg fik så følgende svar:

Tak for din henvendelse.

Ja det kan jeg se via microgaming siden også men så skal vi have fat i dem. Da det umiddelbart ikke er os der står for den del. Men jeg går videre med det.


Hvis du har du yderligere spørgsmål, er du velkomme til at kontakte os igen.

Med Venlig Hilsen,

Jesper

Unibet Support



Nu hørte jeg ikke mere fra Unibet, og skrev så til dem igen om fredagen:

Der er stadig ikke gået penge ind på min konto, for min dobbelte finalebordsplacering i 1-2-3 & 3-2-1 turneringerne i forgårs.

Vil i betale de penge, eller vil i ikke?

Jeg skal bare bruge et ja eller et nej. Syntes det er under al kritik, at i laver en promotion, og når man så vinder den, så udbetaler i ikke.
Hvordan jeres forhold er til Microgaming kommer ikke mig ved. Jeg har ikke nogen konto hos Microgaming, men hos Unibet.


Nu var der pludselig andre årsager til at pengene ikke blev betalt:

Tak for din henvendelse.
Jeg beklager mange gange de stadigvæk ikke er blevet udbetalt.
Pengene vil selvfølgelig blive betalt som lovet.
Dog er Der virkelig travlt på alle sider og kanter da det er op til VM og samtidig også weekend.
Pengene burde komme idag eller i løbet af weekenden.


Følte mig egentlig til grin nu, men der var jo ikke meget andet at gøre, end at vente på at pengene kom i løbet af weekenden.
Så blev det mandag, og surpirse, surprise... Stadig ingen penge, og ingen mail fra Unibet.
Så skrev jeg til dem igen:

Man må da sige at i forstår at holde jeres kunder for nar.....

Jeg har stadig ikke modtaget mine penge, på trods af at i skrev følgende i jeres mail fra i fredags:
Pengene burde komme idag eller i løbet af weekenden.

For at gøre hele sagen endnu mere grotesk, så kan man læse følgende hos microgaming:

Congratulations to ComputerG who is our first ‘Double Winnings’ qualifier!

ComputerG plays at Uniibet and battled through fields of 672 and 292 respectively to come 1st and 2nd in the Jackpot 1-2-3 and 3-2-1 Tournaments on June 9th. ComputerG picked up €660.43 as tournament winnings and a further €660.43 from the Jackpot for a total of €1,320.86 - all this from a spend of just €12!

Findes på dette link:

www.microgaming.com/pnpromotions.aspx?pid=2

Pengene skulle have været udbetalt i torsdags, men der er selvfølgelig VM, for slet ikke at tale om at det netop har været 2. søndag i trinitatis, der på Svalbard netop har været trekvart solformørkelse og at der i en landsby med 75 indbyggere i Zimbabwe er udbrudt forkølelsesepidemi.

Det står jer frit for at bruge en af ovenstående muligheder i jeres næste dårlige undskyldning.



Den mail kunne bringe Unibet tilbage til tasterne igen:

Tak for din henvendelse.



Microgaming har svaret os at de har udbetalt gevinsten, ja det er microgaming og ikke Unibet der står for dette, vi har nu rejst atter en sag hos microgaming for at høre hvor din velfortjente gevinst bliver af, du vil høre tilbage fra os når vi får svar fra dem.


Hvis du har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os igen.

Med Venlig Hilsen,

Alex



Nu mente de altså at jeg havde fået beløbet udbetalt.
Mig tilbage til tasterne:

Det svar minder til forveksling om det svar jeg fik for 5 dage siden.........

Prøv nu at forstå, at jeg IKKE er kunde hos Microgaming, men derimod hos Unibet.
Hvis jeg køber en leverpostej i Netto som ikke er iorden, så kan Netto heler ikke henvise til Stryhns, da mit kundeforhold er med Netto.


Den mail har Unibet så ikke svaret på, og jeg hørte heller ikke yderligere fra dem mandag.
Så prøvede jeg at skrive idag, tirsdag:

Så er vi på syvende dagen for manglende udbetaling.

Jeg hører kun fra jer når jeg selv skriver. Er det jeres plan at tie det ihjel, og så håbe jeg bliver træt af at brokkke mig på et tidspunkt?

Jeg er blevet lovet de penge 4 gange nu, og de er stadig ikke dukket op.

HVEM SKAL JEG TALE MED?

Hvis i bliver ved med at pege på Microgaming, så bedes i venligst give mig et telefonnummer til den ansvarlige. Så skal jeg nok selv ringe.


Den mail har de så hellet ikke svaret på.

Jeg beklager det lange indlæg, men syntes bare jeg ville dele mine oplevelser hos Unibet med jer allesammen, og advare mod deres måde at håndtere sagen på.

15-06-2010 15:35 #2| 0

Lyder som en træls situation, både for Unibet, men så sandelig også dig. Dog ville jeg slå koldt vand i blodet da det virker til Unibet ikke har været bekendt med Microgaming's promotion. Hvis det er sådan sagen ligger og de venter på en betaling fra Microgaming kan det være derfor det trækker lidt ud.

Jeg er dog sikker på du nok skal få dine penge! :)

WP btw.

15-06-2010 15:37 #3| 0
ComputerG battled through fields of 672 and 292 respectively to come 1st and 2nd in the Jackpot 1-2-3 and 3-2-1 Tournaments on June 9th. ComputerG picked up €660.43 as tournament winnings and a further €660.43 from the Jackpot for a total of €1,320.86 - all this from a spend of just €12!

Det lader da til at være dig de har skrevet om her, right?

Og hvorfor dælen er du så mistroisk? Det er jo tydeligt, at det er microgaming der står for promotionen ud fra det link du selv sender til Unibet. Dit leverpostejseksempel er langt ude, og kan på ingen måde bruges til at drage paralleller til pokerverdenen i et tilfælde som dette imo.

Derudover håber jeg du får dine penge, selvom jeg synes din tålmodighed er lige lav nok overfor en meget troværdig virksomhed som Unibet.
15-06-2010 15:42 #4| 0

Vil give Mads ret, du bør nok slappe en smule af. Du vandt og skide godt gået :) Som sagt er jeg også overbevist om at Microgaming skal stå for betalingen, derfor skal pengene jo lige gives til Unibet siden de skal ind på din konto. Dog kunne man sige at god kundeservice ville være at de lagde ud for Micro, ved dog ikke om deres regnskab vil fungere med dette dog.

Michael

15-06-2010 15:43 #5| 0
OP

Tjoh, det kan godt være at min tålmodighed er lav, men de skriver følgende i deres egne vilkår:

Payouts will be made the next business day once the full audit of the game play for both chip dumping and/or collusion has been conducted.

I min verden handler det om tillid. I dette tilfælde overholder de ikke deres egne vilkår. Gad vide hvad der ville ske med mig, hvis jeg ikke overholdt vilkårene??

Blev også ekstra "træt", da de begyndte at påstå jeg havde fået pengene allerede...

15-06-2010 15:45 #6| 0

Selvom jeg er enig i, at du virker en kende aggressiv i din tone, så kan jeg kun stikke dig thumbs up for Stryhns kommentaren!

Held og lykke med resten, jeg ville dog ikke være urolig, det lader jo til, at du nok skal få dine penge. Flot bedrift i øvrigt

15-06-2010 15:45 #7| 0

Jeg foreslår også, at du tager den med ro, selvom det er super træls, at tingene ikke bare fungerer.

Som de andre siger, så tyder det på en miskommunikation mellem Unibet og Microgaming. Jeg er dog helt sikker på, at dette problem vil blive løst.

15-06-2010 15:52 #8| 0

@Mads og Dikki

Der er jeg bestemt ikke enig. OP kan være ligeglad om det er microgaming der har lavet det tilbud da det er Unibet han spiller hos. At de ikke aner hvilke promotions der kører er jo bare inkompetent.


Her:

ComputerG picked up €660.43 as tournament winnings and a further €660.43 from the Jackpot for a total of €1,320.86 - all this from a spend of just €12!


her antyder det jo at det er udbetalt, selv om efter 7 mails stadig ikke er kommet dato på betaling eller penge.


Hvis det var microgaming der skulle udbetale gevinsten så burde det fremgå, og så burde "support" medarbejderen henvise dertil eller i hvertfald virke lidt mere hjælpsom.


@OP

Det er bestemt ikke første gang at der er problemer med unibet og nok heller ikke sidste men jeg håber da du for dine penge

15-06-2010 15:55 #9| 0
OP

Har i dette øjeblik fået følgende mail fra Unibet:

Tak for din henvendelse.

Den seneste opdatering af sagen fra kl 11,15 , er at din gevinst vil blive udbetalt senere på dagen.

Beklager ulejligheden ...



Det bliver jo spændende.....;)

15-06-2010 15:56 #10| 0

Forstår 100 procent din harme... Det er til af brække sig over at unibet bliver bevidst om at der er en manglende udbetaling og du intet hører fra dem...

Jeg har svært ved at se af man skal være ekstra tålmodig med en poker udbyder end med alle andre virksomheder.

15-06-2010 16:15 #11| 0

Jeg fatter nada af, at folk ligefrem beskytter unibet og syntes det er helt ok og iorden at pengene ikke er sat ind som lovet.

Mærkelig verden.

/Henrik

15-06-2010 17:23 #12| 0

Ejendommeligt nok kan man åbenbart bedre leve af at levere dårlig service i spilleverdenen end man kan i andre domæner - måske fordi folk søger tilbage til der hvor de har vundet / føler sig heldige uanset hvor ringe kundebetjening der er .

15-06-2010 17:57 #14| 0
OP

Så skal det retfærdigvis bemærkes, at pengene nu er udbetalt...

Lad mig gætte på, at denne tråd har haft indflydelse på udbetalingen.

Jeg havde ikke fået svar fra Unibet på mine sidste 2 mails, men efter jeg startede denne tråd, gik der 20 min før jeg fik et svar fra dem, og yderligere 2 timer før pengene stod på kontoen.

Jeg kan kun sige følgende: INSTA-cashout.

15-06-2010 17:57 #13| 0

Synes da det virker som om at Unibet leverer en fin kundeservice her, men at de desværre bliver holdt tilbage af microgaming. Jeg ville have lidt tålmodighed og afvente pengene, de skal jo nok komme :O)

15-06-2010 18:05 #15| 0

Tja... Det link du sender i mailen til Unibet er jo heller ikke et link til en promotion på Unibets egen side men derimod til Microgaming og den promotion de åbenbart kører. Det fremgår nemlig ikke umiddelbart af Unibets hjemmeside, at der findes denne promotion.

Så hvis Stryhns kører en konkurrence om at vinde 1 års gratis forbrug af grovhakket leverpostej, så kan du heller ikke forvente, at gå ned i den lokale Netto og bede dem give dig en ordentlig røvfuld grovhakket leverpostej blot fordi det er der du har indleveret den gevinstgivende konkurrencekupon.

Du skal nok få dine penge. WP iøvrigt.


15-06-2010 18:32 #16| 0

Muhsen siger det meget præcist:
Så hvis Stryhns kører en konkurrence om at vinde 1 års gratis forbrug af grovhakket leverpostej, så kan du heller ikke forvente, at gå ned i den lokale Netto og bede dem give dig en ordentlig røvfuld grovhakket leverpostej blot fordi det er der du har indleveret den gevinstgivende konkurrencekupon.

15-06-2010 18:47 #17| 0

Synes bestemt OP overreagerer lidt her, især da Unibet absolut intet har med det at gøre.

15-06-2010 18:57 #18| 0

Op overreagerer max! Giv dem lige en chance?

Men flot resultat med de 2 ft's :)

15-06-2010 19:03 #19| 0

OP+1

15-06-2010 19:06 #20| 0

Jeg stiller mig komplet uforståelig overfor de kommentarer der forsvarer Unibet i denne sammenhæng. Manden har da efter min mening været mere end tålmodig. Hvorvidt microgaming og unibet ikke kan finde ud af at snakke sammen, bør da aldrig nogensinde blive kundens problem.

15-06-2010 19:12 #21| 0

wtf sker der for folk...pengene skal sgu da bare falde med det samme...den almene hobbyspiller ville sgu da ikke vide hvad fanden microgaming er når de logger ind på deres unibet konto.

Og hvad pokker sker der for at

1. unibet medarbejderen ikke kender denne promotion.

2. medarbejderen udstiller sin uvidenhed på skrift for kunden...meget prof..

15-06-2010 19:22 #23| 0

Selvfølgelig ville det være bedst hvis pengene kom med det samme, men personligt har jeg kun haft positive oplevelser hos Unibet. Prøv evt. at bruge LiveChatten næsten gang, (hvis du vender tilbage) det plejer at gå hurtigere.

15-06-2010 19:22 #22| 0

Jeg er også 100% på OP's side i den her..

I det øjeblik Unibet bliver opmærksom på den promotion må de bare udbetale og så efterfølgende ordne det internt med microgaming.. Det skal sgu aldrig gå ud over kunden fordi en leverandør af en vare og forhandleren af denne har interne kommunikationsproblemer..

WP OP!!!

15-06-2010 20:17 #24| 0

Det er mig en gåde hvordan nogen har gode oplevelser med Unibet. Jeg har inden denne tråd ellers nærmest ikke hørt andet end brok om deres nærmest mafia-agtige metoder over for deres kunder.

15-06-2010 21:19 #25| 0
OP

Sjovt at se de forskellige holdninger og meninger herinde :)

Jeg var og er stadig at den overbevisning, at Unibet ikke kan skubbe ansvaret over på Microgaming.

Nogle henviser til at det er Microgamings promotion. På det punkt er jeg personligt uenig. Linket til Microgaming stod på Unibets klient under "tournament description".

Det kan godt være at det er Microgaming der opererer Unibets pokerdel, men jeg mener bare ikke det friholder Unibet for ansvar. Det er hos Unibet jeg har en konto, og der står Unibet på klienten. Så er det også Unibet der skal betale i min verden. Hvor de så får pengene fra, eller hvad deres aftale er, det er sådan set mig uvedkommende. Jeg handler med Unibet og derfor forventer jeg også at Unibet betaler.

Det skal siges at jeg rent faktisk skrev en mail til Microgaming, og den har jeg aldrig fået et svar på. Så det er en ret svær situation for mig som forbruger. Det firma jeg handler med vil ikke betale, og det firma som de siger skal betale, svarer ikke på mine henvendelser.
Personligt må jeg bare sige at jeg er færdig med Unibet.

15-06-2010 21:27 #26| 0

Jeg kan 100% sætte mig ind i YatzyT's tankegang og ville agere på samme måde.

Yatzy +1

15-06-2010 21:28 #27| 0

Sgu ingen der overreagerer her imo.

16-06-2010 00:14 #28| 0

Hvis linket er fundet via Unibet, er jeg selvfølgelig 100% enig med OP1!

16-06-2010 00:37 #29| 0

Unibet gør da hvad de kan. Er der sket en misforståelse skal de jo lige have tjekket det op, og så hjælper det jo ik du overbombaderer med mails.

Har aldrig haft negative opleveler med dem. Unibet ftw.

16-06-2010 00:42 #30| 0
OP

@clrawe

Ja, linket var i turneringens Unibet lobby.
Det var med andre ord ikke noget jeg fandt hos Microgaming, men på Unibets egen side.

@siw2

Jeg syntes ikke cirka en mail om dagen er i overkanten. Husk også, at da Unibet om fredagen skriver "i dag, eller i løbet af weekenden", sender jeg dem ikke flere mails, men stoler på deres løfte. Det viste sig så ikke at holde stik, på trods af de fik 3 dage til at klare det, uden jeg sendte dem så meget som et ord.

16-06-2010 01:12 #31| 0

Den afsluttende "Hvis du har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os igen", som er obligatorisk i alle mails fra supportmedarbejdere, sætter mig altid på abetilt :P

16-06-2010 01:47 #32| 0

Surt at du ikke shippede begge tours btw... Så kunne du have fået lov at brokke dig over yderligere 4K euro :)

16-06-2010 02:43 #33| 0

OMG der er mange medarbejdere fra Unibet i denne tråd.

Efter det link er sendt skal Unibet bare shippe instant, om de så selv må ligge ud.
At de ikke er bekendt med de turneringer der indgår på den software de har købt sig ind på, er sku også en joke.

Sidst men ikke mindst at skyde skylden over på VM holder ikke, poker og sportsbetting holdes vel adskilt.

16-06-2010 03:43 #34| 0
OP

@BobbyOlsen

Jeg kunne ikke være mere enig....!!!

16-06-2010 08:54 #35| 0

Som sidebemærkning vil jeg da lige sige, at selvom OP er færdig med Unibet, skal han måske lige holde lidt øje med den MTT Jackpot.

Som jeg læser det, så vil den komme til udbetaling iblandt dem, der når de to FT's, såfremt, der ikke er nogen der vinder begge FT's, inden jackpotten når €50.000.

Når/hvis den når det, så ryger 20% vel videre til en ny jackpot, og resten bliver som nævnt fordelt (eller har jeg totalt misforstået noget?).

Godt nok står der, man kan se jackpottens størrelse, men det har jeg ikke formået at kunne finde, men der er da nok relativt få, der kan prale af, at nå begge FT's (til den tid), så der er da i mine øjne, en relativ god chance for, at der falder en god sjat skillinger af, engang ude i fremtiden.

Man man skal jo så nok selv holde øje med tingene, lader det til.

Mvh Michael

16-06-2010 10:11 #36| 0

totalt skidt af unibet, de slanter skal bare falde som det står beskrevet i promotion, og alt det pis med undskyldninger og ikke at svare på mails, samt at fremstå fuldstændig som en abe i dem man så svarer på (ikke at kende egne promotions osv)... Jesus

Jeg ville også insta være færdige med dem, der er fanme ikke noget værre end når man skal kæmpe for noget man har vundet og fortjent.

WP Yatzy og tak for info om Unibet.

16-06-2010 10:20 #37| 0
"Pengene skulle have været udbetalt i torsdags, men der er selvfølgelig VM, for slet ikke at tale om at det netop har været 2. søndag i trinitatis, der på Svalbard netop har været trekvart solformørkelse og at der i en landsby med 75 indbyggere i Zimbabwe er udbrudt forkølelsesepidemi."

- hahahah :D sådan :D
04-07-2010 15:01 #38| 0

Bobby +1..

De må sku da vide hvilken promotions deres software udbydere kører.

TIL GRIN at man skal vente på det.

05-07-2010 16:45 #39| 0

har oplevet samme inkompetente service fra full tilt, og efter et hav af emails frem og tilbage lukket min account der, det der undrer mig lid er: hvor tit man hører folk brokke sig over de forskellige site's og de så alligevel fortsætter deres spil der.

synes OP's fremgangsmåde her er helt fin (ligner min egen) først pæn og høflig dernæst må der lidt sarkasme, ironi og hidsighed og trusler ind i mails.

Full Tilt brød sig ikke om at jeg bad dem kigge lidt over skulderen på "storebror" når det galdt kundeservice.

05-07-2010 17:02 #40| 0

Enig med alle dem der er på OPs side. Det er bare for ringe, og når man selv skal henvende sig hver gang (efter man er blevet lovet noget), så er det i min verden bare skidt..
Derefter at forsvarer sig selv overfor OP med alle mulige ting som miskontakt og VM, det er også håbløst.. Hvis der er miskontakt med en leverandør eller VM tager deres tid, så må de droppe den promotion. Om så der havde været gangbang og melodi granprix på samme tid ved Unibet, så skal OP vel have hans pålydende gevinst så snart de to FT er færdig spillet??.
At OP så oveni selv skal skrive turnerings ID og hele tiden bruge tid på at få hans penge, det nytter bare ikke.
Nogle der oplever problemer med indbetalinger.. Således man skal bruge 7 dage og mange mails på at få lov at indbetale?.. Mærkeligt det egentlig kører perfekt hver gang..

05-07-2010 17:28 #41| 0

Hvor er det dog udtur.

Håber på du får dine penge udbetalt, som du selvfølgelig skal have.
Held og lykke!

05-07-2010 18:05 #42| 0
Pokernets ME vinder !

Altså obv slidt nok at OP er blevet snydt, men det har altså INTET med Unibet at gøre.
Det er en promotion netværket Microgaming kører - IKKE Unibet.

05-07-2010 18:10 #43| 0
Pokernets ME vinder !

I øvrigt +1 til Madsreality

06-07-2010 01:56 #44| 0

Håber det hele går iorden!

06-07-2010 08:49 #45| 0

Helt naturlig reaktion af OP.

Synes bestemt ikke at han overreagerer. Tror jeg ville reagere på samme måde....

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar