Sagen er den, at jeg til sommer skal på rundtur i USA sammen med 4 andre drenge. Vi starter ud i New York, hvorefter vi tager turen nedenstående rækkefølge: NYC -->
Philly
Washington DC
Great Smoking Mountains
Kennedy space center
Orlando – Islands of adventures
Fort Lauderdale
Miami
Everglades
Key West
Fra Miami flyver til Vegas
Hvorefter turen går til Grand Canyon, Yellowstone, Rocky Mountains, Denver --> Danmark
Så nu vil jeg høre PN om folk har nogle anbefalinger til hvad vi skal se de forskellige steder (naturoplevelser, kultur, boligsteder, restauranter og natteliv) samt om vi eventuelt mangler et must see sted, når vi tager denne rute. Alt har simpelthen interesse - dog ikke selve vestkysten, da vi var der for tre år siden og kørte LA --> San Francisco --> Yosemite --> Vegas. Vi har selvfølgelig ideer om hvad vi skal se de forskellige steder, men håber, at folk kan komme med deres erfaringer hvad de har oplevet. Det skal siges, at vi lejer en bil fra Philly og afleverer den i Miami, når vi flyver til Vegas og lejer en ny, når vi skal videre fra Vegas.
/Pokalmester
USA tur
Der var en tråd om en helt tilsvarende tur for nogle måneder siden - prøver lige at finde den.
Edit - ok huskede lidt fejl, den var ikke helt tilsvarende men måske der aligevel er tips at hente : www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=227146
Zion national park og Bryce canyon ligger begge indenfor ca. 300 miles fra Grand canyon og er begge bestemt et besøg værd.
Ved ikke hvordan I har tænkt jer, at komme fra NY til Philly - men kan klart anbefales at tage en "kina-bus". Hurtigt, enkelt og ikke mindst meget billigt. Herudover, skal I være meget opmærksomme på hvor I aflevere bilen henne. Kan nemt hentes mange penge på at tjekke forskellige afleveringssteder ud. Desforuden, søg på e-bay om I kan få nogle rabatkuponer på billeje.
Vedr seværdigheder - der er satme så mange. Personligt var gåturen på Brooklyn bridge en stor ting for mig, i DC var museumer simpelthen fantastiske og vi fandt ud af, at vi havde afsat alt for lidt tid her. Fort lauderdale - fede strande, dejligt vejr, men ellers intet helt vildt (når man er på ferie med sine børn).
God tur.
/Henrik
Turen fra DC til The Great Smokeys skal køres ad Skyline Drive gennem Shenandoah NP, som bliver til Blue Ridge Parkway. Det tager nok nogle dage, men udsigten og omgivelserne er det hele værd. Et stop ved Linville Falls på den sidste 1/3 af ruten er anbefalelsesværdigt.
Angels landing-vandreruten er nuts i Zion. Glaciers Point er nuts i Yosemite.
Bryce Canyon er ret overvurderet imo. Den gad jeg ikke køre langt for, efter jeg havde set den.
Der findes et område i Yellowstone de kalder USAs Serengeti, hvor der er god chance for at se bjørne osv. Jeg kan ikke huske hvilket område der er, men spørg når I kommer frem.
@pccp. Det har vi også allerede kig på, da det lyder til at være en fantastisk smuk tur.
@Mr-Nurse Lyder, som en god ide med en "kina-bus". Vi har nemlig set, at det skulle være billigere at leje bil Philly i stedet for NYC. Yderligere har vi snakket om at have base i Miami og derefter tage endagsturer til Fort lauderdale og Everglades
@ThomasJJ. Super fedt med nogle tips til hvad der skal ses i de forskellige national parker.
Er der nogen, som kan give et foreslag til en vandretur i Grand Canyon, som er bare end de andre?
Har været i Orlando området og også Philly, NY og DC så her får du lige mine forslag:
I Philly foregår det meste fra 8-10'th street så det er der jeg vil gå for at shoppe og man er jo nød til at få en Philly cheesesteak som kan fås mange steder i byen. Dette sted er nok et af de bedste:
www.visitphilly.com/restaurants-dining/philadelphia/pats-king-of-steaks/
National mall kan man nemt bruge en del dage på hvis man vil se det hele var der selv kun 1 dag dog men synes man bør opleve det når man nu er i området.
Hvis man er interesseret i krigshistorie er gettysburg et must see.
I NY er brooklyn bridge et smukt syn om aftenen så gåturen der blev foreslået er en god ide.
Så vidt jeg husker kan man se alle museerne gratis om søndagen i Washington så det vil jeg afsætte i hvert fald en hel dag til og der bør være noget for en hver smag. Derudover er der jo også the vietnam memorial.
I Orlando området er der jo Disney world hvilket jeg absolut IKKE vil anbefale. Var en kæmpe skuffelse da jeg var der og man kan sagtens se alle parkerne på en dag selvom flere sagde at det kunne man ikke.
Universal studios var til gengæld et kæmpe hit og kan klart anbefales. Vi to begge parker på 1 dag. Vi var der fra start til luk så det var kun lige med nød og næppe at vi nåede det...
Sea world er også i det område men det nåede vi ikke da vi var der som om det er godt er jeg svar skyldig.
Kennedy space center var ok men medmindre man interessere sig for det vil jeg ikke anbefale det hvis man ikke har tid. Hvis i vælger det er den fedste ting derinde den simulerede oplevelse af at blive sendt op i rummet samt Imax-forestillingerne. Så prøv lige at tjekke hvad der kører hvornår så i for set de forestillinger i gerne vil. Hvis det er muligt så prøv at time det med en opsendelse skulle være noget af en oplevelse. Desværre har jeg ikke set det selv da opsendelsen blev udskudt pga. vejr da vi var der :(
En alligatorride i sumpen med en fan boat er helt sikkert en af de fede ting vi prøvede og heller ikke noget der tager en hel dag.
Det var hvad jeg lige kunne komme på. Så må i have en god tur derovre :)