Nyt bet, med opstart 2/4 - 2016.
Det oprindelige bet blev afsluttet med stor succes skærtorsdag, hvor 22 ud af 32 vejede ud med et vægttab på mere end de krævede 10 %
Nu kommer det svære så, nemlig at holde vægten. Personligt har jeg temmelig mange gange tabt mig 10 - 12 kg, men ved at falde tilbage i gamle vaner har jeg stille og roligt fundet tilbage til kampvægten på den gode side af 100 kg.
Derfor stabler vi nu et vedligeholdelsesbet på benene. Dette skulle gerne medvirke til at holde motivationen oppe så vores nyvundne vægttab ikke stille og roligt fordamper igen.
Jeg selv og flere andre er ikke helt i mål med vores personlige målsætninger, så derfor kan disse også tænkes ind i dette, ligesom nye deltagere der ønsker at tabe sig også er velkomne.
Kort sagt er der tre måder at deltage på. To for "gamle" deltagere, og en for nye.
De nye først :
Tab 10 % af din kropsvægt fra lørdag 2/4 til lørdag 25/6. Der er mellemvejninger lørdag 30/4, og lørdag 28/5. Når man i mål får man sit indskud tilbage, og deler indskuddet fra dem som ikke når deres mål.
De gamle :
Vedligehold : Vær under din udvejningsvægt fra forrige bet pr. 25/6. Mellemvejninger 30/4, og 28/5.
Nyt mål : Sæt dig et nyt mål, og kom i mål med det til 25/6. Mellemvejninger 30/4, og 28/5 hvor der dog ikke er noget krav om at man skal veje noget specielt.
Prisen er som sidst 1.000,- som skal være mig i hænde inden væddemålets start !
Spørgsmål og kommentarer er meget velkomne.
Der er indvejning lørdag 2/4 ml. 8 og 10 (med et par enkelte dispensationer pga. ferie etc.)
Mellemvejning 30/4 - 1/5
Mellemvejning 28/5 - 29/5
Slutvejning 25/6 ml. 8 og 10 (Er man forhindret der kan man evt. veje ud lidt tidligere)
Man vejer ved at sende et billede af sin vægt, og dagens ord til mig i PM (dagens ord frigives i tråden inden vejningen), derudover skal man ved ind - og udvejning sende et billede af sig selv i det tøj man vejer sig i. Man skal helst veje ind/ud i det samme. Så vejer man ind i shorts og T-Shirt, vejer man ud i det samme så der ingen vægtforskel er.
Eksempel :
Håber reglerne er klare.
Jeg indsætter vægte på de enkelte ind i en post om eftermiddagen, når alle er vejet ind. Billeder bliver naturligvis ikke offentliggjort.
Held og lykke til alle !!