Vandskade i solgt ejerlejlighed

#1| 0

Hej PN,


Har svært ved lige at finde ud af hvad reglerne er så håber en venlig sjæl kan hjælpe.


Solgte min lejlighed i sommers hvor der var overtagelse 15. august. Nogle måneder senere havde jeg fået udbedret en utæthed omkring toilettet der gjorde at der røg små mængder vand ned til underboen hvis der lå meget vand omkring toilettet - det var altså ikke hver gang jeg var i bad men et par få gange hvor der havde samlet sig meget vand.


En VVS kom og tog toilettet af og puttede silikone rundt om som skulle hold al vand ude.


Nu har jeg så fået et opkald fra den nye ejer om at der kommer vand ned til naboen (det er hans søn der bor der). Sønnike havde ikke renset vandlåsen så der havde tilsyneladende samlet sig meget vand på gulvet hvor der igen var kommet lidt ned til underboen. Tilsyneladende har VVS ikke lavet arbejdet ordentligt eller der er et andet problem som jeg ikke ved hvad er.


Mit spørgsmål er hvordan jeg står med hensyn til udbedring af skaden - jeg har jo på ingen måde været i ond tro da jeg solgte lejligheden.


På forhånd tak


Prangstar

12-01-2016 21:06 #2| 0

det korte svar (der er et hav af undtagelser) er at hvis du har underskrevet at du har fravalgt huseftersynsordningen, så hæfter du i 10 år.

12-01-2016 21:14 #3| 0

Så vidt jeg kan se handler det om tilstandsrapport og byggesagkyndige. Det er jo ikke noget som foretages på enkelte lejligheder men på hele bygningen og umiddelbart virker skaden som sådan kun at relatere til min gamle lejlighed.



12-01-2016 21:28 #4| 0

ejer eller andel?

Hvor gammelt er dit bad/toilet?

Er der lavet vådrums membran.


Skaden stammer ikke nødvendigvis fra tidligere problem med toilettet.

Så fejlen må findes og så ansvar fordeles.


Jeg ville kigge på gulvafløbet, om det er tæt op mod fliserne, og om det er rustfrit, kunne det godt lyde som om.

Derefter er det at gennemgå fugerne, som skal vedligeholdes, og er det gummi fuger som har sluppet, så er jeg ikke sikker på, at ansvaret ikke påhviler ny ejer.


Juridisk hvordan det hele hænger sammen, aner jeg ikke.


12-01-2016 21:30 #5| 0

Det er ejer.


VVS-mand gennemgik badeværelset for et år siden og kunne ikke se der var noget galt med fugerne andet end ved toilettet som han fiksede.


Aner ikke om der er vådrums membran.


13-01-2016 07:57 #6| 0
Knish skrev:det korte svar (der er et hav af undtagelser) er at hvis du har underskrevet at du har fravalgt huseftersynsordningen, så hæfter du i 10 år.

Er det ikke muligt at tilvælge en ejerskifteforsikring, på trods af fravalgt huseftersyn, som vil dække dette?

13-01-2016 08:16 #7| 0

Jo det er det. Det kræver dog, at OP får adgang til alle lejligheder i komplekset og får dem efterset og skrevet tilstandsrapport på det hele.

13-01-2016 09:26 #8| 0

Der er umiddelbart 3 veje ind i, at det her kan blive dit problem (igen):

1) Hvis du ikke har opfyldt din oplysningspligt om kendte, væsentlig forhold i forbindelse med salget

2) Hvis du selv ikke har håndteret skaden korrekt (men det lyder til du har haft fagmand på)

3) Hvis der er tale om en mangel, der udgør en relativt væsentlig del af værdien af lejligheden, så kan man komme ind i et afslag i købesummen. Men man skal op i udbedringsomkostninger, der i hvert fald er min 5% af købesummen og måske snarere 10+% hvis lejligheden ikke er vildt dyr.

13-01-2016 09:39 #9| 0
Qured skrev:
Er det ikke muligt at tilvælge en ejerskifteforsikring, på trods af fravalgt huseftersyn, som vil dække dette?

En ejerskifteforsikring kræver altid et huseftersyn (= udarbejdelse af tilstandsrapport og elinstallationsrapport). Det sker meget sjældent ved handler af alm ejerlejligheder, fordi der (som andre er inde på) skal laves rapporter både på den individuelle lejlighed og fællesejet (som man ejer en ideel andel af).

13-01-2016 14:41 #10| 0
henry skrev:Der er umiddelbart 3 veje ind i, at det her kan blive dit problem (igen):
1) Hvis du ikke har opfyldt din oplysningspligt om kendte, væsentlig forhold i forbindelse med salget
2) Hvis du selv ikke har håndteret skaden korrekt (men det lyder til du har haft fagmand på)
3) Hvis der er tale om en mangel, der udgør en relativt væsentlig del af værdien af lejligheden, så kan man komme ind i et afslag i købesummen. Men man skal op i udbedringsomkostninger, der i hvert fald er min 5% af købesummen og måske snarere 10+% hvis lejligheden ikke er vildt dyr.

Tak for svar..


Jeg sagde det til ejendomsmægleren men sagde også at skaden var blevet lavet i og med jeg havde en certificeret VVS´er på.


I det jeg har læst står der at man hæfter i op til tre år men har svært ved at se hvad det omfatter???

13-01-2016 14:54 #11| 0

Man hæfter efter de almindelige forældelsesregler, dvs i 3 år, dog op til 10 år hvis det er forhold, som køberen først opdager senere og ikke burde have opdaget noget før.

Hvis ejendomsmægleren har forsømt at videregive en væsentlig oplysning, kan han blive erstatningsansvarlig. Der er ret strenge regler for ejendomsmæglerens erstatningsansvar. Men hvis det er foregået mundtligt, har du det sædvanlige bevisproblem.

Hvis VVS'eren har udført arbejde væsentligt under faglig standard, kan han blive erstatningsansvarlig for sin fejl. Så der kan rettes henvendelse til ham, hvis man mistænker, at han har begået egentlige fejl. Det spiller ingen rolle, at ejendommen er solgt i mellemtiden.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar