Vi er i USA og min datter, der ikke har data inkluderet i sit Oister abonnement, har netop fået en sms fra dem som advarer om, at hun er begyndt at bruge data i USA og prisen er 75 kr/MB.
1 GB er lig 1024 MB
Når der streames film/tv så afhænger data-forbruget af kvaliteten der streames i og her er forbruget:
- Standardkvalitet 700 MB pr. time
- HD-kvalitet 3 GB pr. time
- UHD-kvalitet (4K) op til 7 GB pr. time
Det vil betyde, at en film på f.eks 1,5 time i “blot” HD kvalitet vil koste:
1,5 (timer) * 3 (GB) * 1024 (MB) * 75 (kr/MB) = 345.600 kr.
Jeg er godt klar over at data i udlandet udenfor EU kan være dyrt, men kan det virkelig være rigtigt at prisen på data kan være så ekstrem høj?