Betalingsmiddelloven blev ophævet i 2009, men er vel stadig gældende at hvis pinkoden ikke har været i brug, er det banken der skal dække det fulde beløb?
har ledt og ledt og ledt.. men har intet fundet efter 2009
Ved stjålet kort
har noget fra min undervisning i jura hvor der står flg:
Man hæfter personligt for op til 1200kr:
Hvis betalingsmidlet er uberettiget brugt af andre med PIN-kode
Men det kræver, at PIN-kode og kort er opbevaret hver for sig
Også selvom PIN-koden er »afluret«
§ 62.
Kort fortalt:
Man hæfter med en selvrisiko på 1.100 kr, hvis pinkoden har været anvendt. Uanset om man har begået deciderede fejl, dog ikke ved røveri eller lign.
Man hæfter for 8.000 kr., hvis pinkoden har været anvendt og man ikke har spærret kortet i tide eller har oplyst pinkoden til misbrugeren eller i øvrigt har handlet groft uforsvarligt.
Man hæfter for 8.000 kr., hvis kortet har været aflæst og der er brugt falsk underskrift, hvis man ikke har spærret kortet i tide eller har handlet groft uforsvarligt.
Man hæfter ubegrænset, hvis man oplyser pin-koden til en person, hvor man burde have indset, at der var risiko for misbrug.
tak henry..
fandt faktisk noget selv lige nu
www.ret-raad.dk/Offices/Horsens/Private/Articles/Article%20List/Dankortsvindel-ved-nethandel.aspx#.UeRVMo3wn2M
Selvrisikoen har været 1100 kr i 4 år. Når du ser en tekst med 1200, kan dele af teksten være forældet. Selvrisikoen blev nedsat til 1100, fordi den efter EU-regler maksimalt må udgøre 150 euro.
Hvis du vil have svar på en konkret situation, må du bringe den på bane.
Et pigebarn har mistet sit kort..
Der er blevet handlet hos smartguy, streeman, just-eat og lignende for 2700
Hun får at vide af banken de ikke dækker tabet..
Har hun slet ikke gjort noget for at spærre kortet? Praksis er ret streng med hensyn til, at man skal spærre sit kort.
hun har spærret det dagen efter
Dagen efter er ikke godt nok, hvis man er klar over, at kortet er bortkommet.
Kortet skal spærres nogenlunde med det samme, dvs inden for et par timer alt efter, hvad der er praktisk muligt. Som sagt er praksis streng. Hvis ikke hun har en god forklaring, har banket ret til at bruge 8.000 kr-reglen.
Hun har spærret det med det samme hun fandt ud af det.. dagen efter..
Burde jeg have præciseret..
Er misbruget sket på internettet? Jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået det tidsmæssige forløb for det stjålne kort.
Men er også ligegyldigt.. jeg kender godt reglerne før 09, så skulle bare høre om de var ændret.. og det er de så ikke..
Tak for hjælpen.. du er guld værd i disse tråde
Hun mister sit kort, dagen efter finder hun ud af det er væk..
Hun spærrer kortet, og finder ud af der er handlet for 2700kr online..
Ligger lige til højrebenet, men blev i tvivl da jeg ikke kunne finde info efter 09 da betalingsmiddelloven blev ophævet..
Køb af tøj på internettet må da kunne standses, hvis det opdages allerede dagen efter.
8.000 kr-reglen finder ikke anvendelse, når der handles på nettet, idet der hverken sker fysisk/elektronisk aflæsning af kortet + underskrift eller anvendes pin-kode. Jeg havde ikke gjort mig klart, at der var tale om internetkøb.
Banken skal refundere straks. Hvorfor vil de ikke det?
Er jo også det jeg ikke forstår..
Derfor min irritation, og at jeg bruger tid på at hjælpe hende(samme bank som jeg selv har)
@Henry,
Jeg mener faktisk der lige har været en grotesk sag ang. spærring af dankort, hvor dankortet først blev spærret efter 4 uger, og banken blev dømt til at betale det fulde beløb. Kan dog ikke lige finde sagen på stående fod.
@OP
Havde faktisk diskutionen med en ven/bankrådgiver den anden dag hvor han fortæller at banken skal dække det hele, også selvom der er brugt pinkode, så længe du bare har opført dig nogenlunde ansvarligt med dit dankort. og det kan banken jo ikke bevise det modsatte. Din pinkode kan jo nemt aflures eks. når du står i køen til Brugsen eller på den lokale Daisy. Kortet kan være nappet uden du ved det, og måske har du ikke lige skulle bruge det de næste par dage, og ikke har manglet det, deraf ikke spærret det.
Du må kunne gå ind og søge nogle gamle domme fra sager vedr. dankort og henvise banken til de sager. De skal dække det fulde beløb imo.
Såvidt jeg husker fra erhvervsret skal der have været tale om groft uagtsomhed for at banken har en sag, eksempelvis at man har vedlagt sin pinkode i pungen, eller skrevet den på kortet. Og selv i sådanne tilfælde er det banken der bærer bevisbyrden, hvilket i de fleste tilfælde betyder at de ender med at tabe sagen, i hvert fald delvist, det kunne eksempelvis være ved at kortet også er blevet brugt på internettet, hvor pinkoden er irrelevant.
Spærring 1 dag senere er i øvrigt ikke usædvanligt, og under visse omstændigheder ville man sikkert også kunne retfærdiggøre først at spærre kortet 4 uger senere, det kunne være hvis der lige inden kortets bortkommelse er hævet et stort kontant beløb, der kan "retfærdiggøre" at man ikke har haft øje på dankort/netbank i en periode. I den forbindelse har banken jo også et ansvar for at holde øje med usædvanlige posteringer og kontakte kunden ved mistanke om misbrug.
Men ved handler foretaget på Justeat og smartguy burde det være muligt for politiet at opspore en adresse og et navn på kortets misbruger, relativt problemfrit. Så kan der vel rejses et erstatningskrav og føres en retssag mod vedkommende, således banken kan få sit tilgodehavende fra vedkommende, men det er i første omgang bankens ansvar at erstatte pengene.
@ zonki
Der må have været specielle omstændigheder. Pligten til at spærre måles som udgangspunkt i timer, der kan tælles på 1 eller 2 fingre. Men man har selvfølgelig ikke en pligt til at spærre, hvis man endnu ikke er klar over tyveriet.
Selvrisikoen på 1.100 kr, hvis pinkoden har været anvendt, gælder uanset om korthaveren har begået fejl. Banken skal ikke erstatte de første 1.100 kr., når pin-koden har været benyttet. Hvis en bank gør det alligevel, er det pr. kulance.
Pengeinstitutankenævnet antager i sin praksis, at der er en undtagelse til selvrisikoen i helt særlige situationer som hvis kort og kode er fravristet ved vold eller trussel om vold (røveritilfælde).
@ JesperA
Enig. Dog hvis banken skal gøre egen skyld gældende, er lovens norm "grovt uforsvarligt" og ikke "groft uagtsomt". Der skal en del mere til, før man er "groft uforsvarlig" end blot "grov uagtsomhed".