Videndeling: Mine bedste PC programmer

#1| 0

Jeg er ikke superskarp til computere, men vil gerne holde mig informeret om hvad man bør have, og måske få øjnene op for et nyt program der kan berige min computer:

Skriv dine bedste programmer, og gerne lidt om hvad de kan!


Mine bedste:
Div. Poker klienter,
PT3
Teamviewer - så jeg kan se med på en andens computer
Ccleaner - renser computeren grundigt
FreeMind - program til at lave mindmaps, som jeg ofte har brug for
Any Dvd, Clone Dvd - brænder alt
The Jukebox'er - Jukebox som er god til fester.
Tvu player, veetle, sopcast - til at se fodbold over nettet
AVG - virus


Hvad bør man mere have?
Hvad er jeres bedste?

-DaBLAM

30-03-2009 21:08 #2| 0

Firefox med DTA
Winamp
Photoshop & Illustrator
Notepad++
Msn
PT3 & Diverse pokerklienter
Winrar
Eraser

30-03-2009 21:32 #3| 0

Fjernbetjen din pc
Med et museklik kan du fjernbetjene din pc fra enhver anden computer. Det kræver blot, at begge computere er på nettet. Og at du registrerer dig på: www.logmein.com. Start med at vælge det gratis tilbud, som hedder »LogMeIn Free«. Senere kan du opgradere til Pro-udgaven, som for et beskedent beløb tilbyder lyd, filhåndtering og andre finesser. Tjek også: www.gotomypc.com.


Få svar på alt
Svarene på alverdens spørgsmål findes ikke kun på nettet - men også i bøger, aviser, magasiner og databaser. Men hvor skal man lede? Det ved de på: www.biblioteksvagten.dk - og de svarer gratis på dine spørgsmål om alt muligt. Du kan endda spørge via sms (send til 1919 og start med ordet Spørg).


Send store filer
Filer over en vis størrelse (typisk 5-10 MB) kan ikke sendes med email. Brug i stedet: www.drop.io. Vælg filerne fra harddisken (op til 100 MB) og klik på den røde knap for at lægge dem ud på nettet. Herefter skal du bare sende den oplyste webadresse til dem, der skal hente filerne. Prøv også: www.pando.com.

Din egen radiostation
Det er fint nok, at du kan høre alle DR’s FM- og DAB-kanaler på www.dr.dk/radio. Men hvad med en radiokanal, der lærer din smag at kende - og kun spiller din yndlingsmusik? Det får du på: www.last.fm. Skriv din yndlingsmusiker i boksen til venstre for at komme i gang. Når du har registreret dig, kan du vurdere hver ny sang. Og musikken bliver bare bedre og bedre.

Et rigtigt leksikon
Hvis du har fyldt reolen ud med Gyldendals kostbare encyclopædi, er det måske lidt surt at se værket gratis tilgængeligt på: www.denstoredanske.dk. Men for vi andre er det et scoop. Og muligheden for brugerskabt indhold - oven på den enorme base af ekspert-artikler - gør dette til en stærk konkurrent til: www.wikipedia.dk.

Send gratis sms
Det er gratis at sende sms-beskeder fra computeren. I hvert fald hvis du kan leve med en lille reklametekst i bunden af hver besked. Og pc’ens tastatur er en del nemmere end mobilens. Prøv selv på: www.frisms.nu og www.coolsms.dk.

Find en håndværker
Det nye tilskud til boligrenovering har skabt travlhed hos håndværkerne. Heldigvis kan du indhente så mange tilbud, du orker, og nettet gør det nemt. Beskriv opgaven på: www.3byggetilbud.dk, og du vil blive kontaktet af tre håndværkere. Det er selvfølgelig gratis og uforpligtende. Tjek også: www.gratisbyggetilbud.dk.

Konverter filerne
Hvis du har en video, noget musik, et billede eller et andet dokument, der skal konverteres til et andet format, kan du klare det direkte på: www.zamzar.com/. Savner du nogle muligheder, så tjek det lidt mere nørdede: www.media-convert.com.

Hjælpen er nær
Hvordan skifter man harddisk? Hvorfor drukner plænen i mos? Hvilken tagpap er bedst til carporten? Og hvordan fik vi nogensinde svar på noget som helst, før vi havde hjemmesider som: www.kandu.dk, www.ask-alex.dk og www.eksperten.dk?

Hent manualen
Mangler manualen? Tjek producentens hjemmeside - eller prøv: www.safemanuals.com. Skriv produktets navn i søgefeltet - og hent manualen ned i pdf-format. Se også: www.manualsmania.com. Og husk at manualer også kan være en nyttig guide, før du køber produktet.

Sikkerhedstjek
Du kan ikke undvære virusskjold og firewall (findes gratis på f.eks.: www.kortlink.dk/6ea4 og www.kortlink.dk/6ea7). Men det er lige så vigtigt, at dine programmer er opdateret med de seneste rettelser. Så tag et tjek på: www.f-secure.com. Vælg fanebladet »Security« og klik på »Check now« (kræver Internet Explorer). Skanningen tager nogle minutter og munder ud i en oversigt, hvor eventuelle problemer markeres med rødt.

Hent gratis musik
Mange danskere har adgang til TDC Play, som findes på: www.tdc.dk/musik. Ellers er der Bibliotekernes musikudlån på: www.netmusik.dk. Begge steder er musikken kopisikret, så sangene ikke kan overføres til cd eller iPod. Dette kan løses med programmer som Tunebite og Soundtaxi, men i de fleste tilfælde vil dette være ulovligt.

Tag bedre billeder
Hvis det digitale kamera skal bruges til mere end snapshots fra ferier og fødselsdage, så læg vejen forbi: www.phosee.dk, hvor danske foto-entusiaster fremviser og kommenterer hinandens billeder. Se også: www.fotokritik.dk. Eller det internationale www.dpchallenge.com, hvor niveauet er en tand højere.

Backup af computeren
Når du melder dig til www.mozy.com, bliver dine dokumenter løbende kopieret til en server på nettet, hvor hverken brand eller indbrud kan skade dem. Du får to gratis gigabyte - eller uendelig plads for 28 kr. om måneden. Tjek også www.carbonite.com og www.keepit.dk.

Backup af mobilen
Din mobiltelefon er sikkert fyldt med vigtige kontaktoplysninger. På www.zyb.com kan du lave en sikkerheds­kopi, så informationerne nemt kan gendannes, hvis din mobil går i stykker, bliver stjålet - eller du bare køber en ny. Zyb gør det også nemt at opdatere dine kontakter - og arbejder fint sammen med sociale webtjenester som Facebook og Twitter.

Lån fra alle biblioteker
Dit lokale bibliotek har et begrænset udvalg, og de mest populære dvd-film, cd’er og bøger er ofte udlånt. På: www.bibliotek.dk kan du i ro og mag skrive dig op til udgivelserne. Du skal bare logge på med dit lånerkort. Du får en mail, når det bestilte materiale er klar til afhentning på nærmeste bibliotek.

Alverdens omregninger
Dagens valutakurser finder du på: www.valutakurser.dk. Drejer det sig om mål og vægt, tøjstørrelser, temperaturer, datamængder, kalorier - og uendeligt meget mere - findes svaret på: www.onlineconversion.com.

Find den bedste pris
Prisdatabaser er et af de mest lukrative værktøjer på nettet. I princippet bør man aldrig købe noget som helst, før man har tjekket priserne på f.eks.: www.pricerunner.dk, www.kelkoo.dk, www.edbpriser.dk, www.mobilpriser.dk, www.hvidevarepriser.dk, www.hifipriser.dk, www.spilpriser.dk...

Tjek anmeldelserne
Før du køber eller lejer film, musik og spil, kan du læse anmeldelserne på www.metacritic.com. Her samles og sammenfattes anmeldelser fra mange forskellige medier. Tjek også de danske anmeldelser på www.scope.dk (film) og www.bogrummet.dk (bøger). Eller søg i Google efter produktets titel efterfulgt af »review«.

Oversæt til dansk
Hvis det er svært at forstå den udenlandske tekst på en hjemmeside, kan du få den oversat til en slags næsten-dansk. Oversættelsen er langt fra fejlfri, men som regel er den på samme tid komisk og brugbar. Gå til: www.translate.google.dk - og indtast enten den kopierede tekst eller adressen på den uforståelige hjemmeside. Husk at vælge sprog, før du klikker på Oversæt.







30-03-2009 23:00 #4| 0

Som en tilføjelse til de første to posts:

- ObjectDock Plus - www.stardock.com/products/objectdock/ - helt genialt program, kan slet ikke leve uden.

- Rainlendar - www.rainlendar.net/cms/index.php

31-03-2009 10:49 #5| 0
OP

@vappe
det er jo som sådan ikke programmer men websites, www.logmein.com skal jeg dog lige se nærmere på!

@Ihadrepsak
Stardock må jeg også lige teste.


ellers synes jeg bare andre skal byde ind med yndlingsprogrammerne!

31-03-2009 10:55 #6| 0

@DaBLAM

Ja, helt sikkert et besøg værd. Det tager dog lidt tid at få det sat op, og få finjusteret, som man nu vil ha' det. Men når det er tunet, så er det helt uundværligt :)

En anden app jeg ikke kan leve uden:

KeepIT - www.keepit.com - super nem back-up uden begrænsninger (tror jeg bruger 50+ GB) til kun 30 kr. om måneden :)

31-03-2009 11:03 #7| 0

vil lige tilføje www.digsby.com/
Program a la MSN Live, dog kan du både gå online med messenger og facebook, samt en del andre online kommunikations steder. så er du fri for at have facebook åbent i et explorer, firefox eller chrome vindue :)



31-03-2009 11:04 #8| 0

Firefox FTW!!!! - er ca dobbelt så hurtig som IE
DAEMON TOOLS - når man ikke gider brænde sine ISO's er det rart med det viatuelle cd/dvd-drev
Avast Antivir - bedste gratis anti-virus
Comodo Firewall - god gratis firewall
MediaMonkey - efter at være skiftet kan jeg slet ikke forestille mig at gå tilbage til Winamp som primær musikafspiller

31-03-2009 11:19 #9| 0
Spotify

Den mest geniale musiktjeneste til dato. Du signer up (gratis), og downloader klienten, og så kan du ellers streame alverdens musik i et itunes-lignende interface. Man kan også lave playlister, som endda kan deles med andre spotify-brugere, og man kan sætte numre i kø, hvilket er helt genialt til fest. Som sagt er det gratis, og 100% lovligt.

programmet har dog en ulempe: Det er ikke tilgængeligt i DK, og er pt. i beta, så man skal have en invitation. Jeg har vist en 5 stykker tilbage, så send endelig PM hvis du vil være med :) Du skal dog selv kunne finde ud af at oprette dig via en web proxy (UK), og google dig til et UK post nummer. Herefter kan du bruge spotify i 14 dage, hvorefter den vil have dig til at logge ind fra UK igen. Dette kan ordnes med en m8 i UK der logger ind for dig, eller en alm. proxy, som kan sættes op i selve programmet.

Men det er det hele værd, det program har næsten alt musik, og det er jo genialt hvis man fx lige har lyst til at høre hvad hypen er ved fx den nye Kanye West plade, eller hvis man ikke lige har fået hørt et af 2008's mest geniale albums, "Fleet Foxes" med Fleet Foxes.

Twirhl

Program til twitter. Der findes mange alternativer, især til Mac, men jeg har PC, og bruger dette. Er udmærket tilfreds. Hvis du ikke ved hvad twitter er, er det nok ligegyldigt :)

Mikogo og Teamviewer

Begge programmer kan bruges til at fremvise sin skærm til en anden over nettet. Med teamviewer kan den anden endda styre musen på den anden skærm, er usikker på om den funktion findes i mikogo.

KeePass

Bruger dette til at holde styr på alle mine adgangskoder. GE-NI-ALT.

Camtasia

Bruges til at optage sessions.






31-03-2009 11:29 #10| 0

Google Earth

31-03-2009 11:32 #11| 0
OP

Yes baby... kom bare med flere kan se der er massere af programmer jeg ikke kender som jeg har brug for!

DaBLAM

31-03-2009 11:34 #12| 0

Lige mht antivirus. NOD32 > alt.

putty.exe er et af mine foretrukne programmer samt newsleecher.

31-03-2009 12:53 #13| 0

CC Cleaner (must have støvsugning af temp internet files og meget meget andet. Utrolig let at bruge. Freeware)


Revo Uninstaller (must have afinstalleringsprogram, 1000 gange bedre end windows egne, da Revo scanner div mapper efter afinstalleringen, således ALT blir fjernet )


VLC Player (Glem codecshelvedet. Kan afspille næsten samtlige formater og codecs)


AusLogics Registry Defrag (Titlen giver svaret)


31-03-2009 15:58 #14| 0
OP

Det fedeste er altså når i giver et lille review af hvad programmet kan!!

31-03-2009 17:02 #15| 0

FireFox
iTunes
Messenger
PT3 + PAhud + PT Omaha + poker..
PhotoShop
SketchUp 7 Pro
Nero
BitTorrent
Counter Strike (WTF :D)

Har mange andre programmer jeg leger lidt med en gang imellem, men her er nogle af dem :)

31-03-2009 18:33 #16| 0

Jeg er superglad for Irfanview. Ikke tungt som mange af de andre billedeprogrammer men kan alligevel det meste - og så er det gratis :)

31-03-2009 18:58 #17| 0

Mht. backup, findes der et program, der kan tage backup af 2 computere samt netværksharddisk?

keepit, kan kun klare en enkelt samt ingen netværksharddisk.

31-03-2009 19:03 #18| 0

utorrent - klart den bedste bittorrent-klient jeg har prøvet.

VLC player - som svenningsen

adium - msn/aim/etc.-klient til mac

Firefox - Bedre end IE til PC og langt bedre end Safari til mac.

31-03-2009 19:50 #19| 0

Opera > Firefox > IE imo

Brugte Firefox i laaaaaaang tid og synes det er glimrende. Opera er bare en tand bedre :)

31-03-2009 20:35 #20| 0

@ DaBLAM

Det FreeMind du snakker om, hvad er det for noget ?

31-03-2009 20:41 #21| 0

Jeg kan ikke forstå hvordan man på nogen måder kan anbefale andre at bruge MSN

31-03-2009 20:45 #22| 0
OP

@Hakka
Free mind: Et program til at lave mind maps, jeg har næsten altid et par mind maps igang, og kan godt lide at have dem elektronisk (papir har det med at blive væk i min besiddelse)
Jeg bruger primært programmet fordi jeg kan have mine mind maps med mig, dels så jeg kan dele dem med andre.

DaBLAM

31-03-2009 20:48 #23| 0

kan se Photoshop bliver nævnt og ja det er fedt, men dyrt, der findes dog et gratis billedebehandligs program der kan det samme.
www.gimp.org

31-03-2009 20:53 #24| 0

@ DaBLAM

Det lyder bestemt spændende.. Det må jeg vist hellere se nærmere på!

31-03-2009 21:16 #25| 0

Ccleaner..
Er det gratis ?
Hvad skal dette bruges til når man allerede har AVG ?

31-03-2009 21:20 #27| 0
OP

@hakka
jeg skal ikke kunne sige om der findes bedre løsninger hvis man vil betale (dette er et gratis program) - det udfylder dog fint mine behov, som i princippet er på skitse plan.
_______________________________________________________

@vappe + andre
jeg har installeret www.logmein.com. på 2 computere og har tænkt mig at forsøge mig med lidt fjernstyring af konens computer imorgen den 1 APRIL.
faktisk tror jeg, jeg med tiden vil få reelt brug for programmet, men imorgen har jeg lagt i kakkelovnen til en aprilsnar med konen (som bruger computeren til sit arbejde i dagtimerne)

Hele aftenen har jeg sagt der ligesom er bøvl med computeren, at den opfører sig mærkeligt, som om den gør hvad der passer den. åbner forkerte vinduer og hjemmesider når man ber den om noget osv osv.
min plan er selvfølgelig at tage styringen over den fra arbejdet - jeg håber det ikke er alt for obv. <- ved du noget om hvordan hendes skærm vil se ud??
Jeg ved dog ikke om jeg skal køre virus/ hacker besættelsen eller om vi skal køre poltergeist??

31-03-2009 21:20 #26| 0

Teamviewer er genialt. Fyrer lige gennem firma firewallen (kunne RealVNC ikke), og er bedøvende ligeglad med om man har dynamisk ip da man tildeles et unikt id nummer af teamviewer "masterserveren".

Shadowprotect Desktop: genialt drev backup program.

mIRC: brugt det siden 1996, så ikke så meget andet at sige end at det er fundamentalt nødvendigt hvis man er "født med det" =)

SlanXP2: XP theme, i en virkelig nice og "quiet" stil. Dog har jeg den originale windows classic blå baggrundsfarve på desktopppen.

Autohotkey: bruger når jeg spiller DoTA til at vælge inventory slots.

Threatfire: gratis sikkerhedsprogram der forstærker antivirus programmer.

31-03-2009 21:33 #28| 0
OP

Ccleaner er gratis, muligvis er der bedre løsninger - men jeg læste en del positive reviews af det på nettet og har brugt det siden.

prøv at køre en 'renser' og se hvor man gb/mb den sletter hos mig var første gang ca. 4gb lort jeg havde liggende

01-04-2009 01:18 #29| 0

xobni - organisering af emails i outlook.

Dejlig nemt.

05-04-2009 01:41 #30| 0

Hvad hedder det program, hvor man kan gemme indhold fra websider? Fx skulle det være muligt at "rippe" databasen fra eksempelvis wikipedia - ganske brugbart til eksempelvis terminsprøver eller lignende, hvor man er offline.

05-04-2009 02:19 #31| 0

* Second Copy til automatisk backup (koster 30$).
* HoldemRanger (eller PokerStove) til equity analyser ("hvor mange procent har AKs mod JJ-AA", den slags spørgmål). Begge programmer er gratis.
* I samme kategori har vi gratisprogrammet StoxEv, som ser imponerende ud (med det forbehold at jeg endnu ikke er kommet rigtig i gang med det). Det kan vist det samme som HoldemRanger (og mere til), men til gengæld tager det længere tid at sætte sig ind i.

05-04-2009 15:46 #32| 0

Det er tråd efter min smag. Skal prøve at bidrage, når jeg kommer i tanke om noget.

Her er mit første bud:

www.jango.com
Radioen som kan lære det!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar