[wptvideo]
Video-interview med Peter Eastgate
Lyden er ret ringe. :(
Fedt at høre hans tanker omkring de forskellige hænder. Det har han vist ikke været omkring før?
Jævnt ringe interviewer, hvilket er ganske vigtigt, når man interviewer en mand af få ord, som Eastgate er.
short3 skrev:
Hvorfor er alle videoer blevet grønne nu her?
Ja, videoerne på redtube gør det også... Meget irriterende!
"its only been about the money, not about the prestige"
Nice quote faktisk - måske lidt et wakeup call for nogen af os der spiller det som en sport hvor prestigen betyder noget?
Hey
Jeg har på opfordring selv set interviewet igennem og der er lange passager, hvor jeg heller ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Skyldes dels ringe lyd og dels, at jeg har den slemme uvane at mumle og tale i knappe, knudrede og afbrudte sætninger.
Men for at holde mig til de 4 forskellige hænder, der gennemgås, vil jeg prøve at oversætte, hvad der bliver sagt i videoen, så det forhåbentlig fremstår mere forståeligt.
Min umiddelbare målsætning var, imodsætning til Hilms året forinden (Hvor præmieudbetalingen også var væsentligt mere stejl) at skvisse mig i top 5, hvor jeg var garanteret 3 mio. dollars ud fra devisen om at de første millioner er væsentligt mere værdifulde end de følgende. Af den årsag prøvede jeg at undgå inflattede 3-bettede pots. Mine modstandere gjorde heldigvis begrænset modstand, når jeg åbnede, og jeg tog de fleste mindre potter ned pf eller med et enkelt continuationbet og forøgede derved gradvist min stack.
Hånd 1.
Bordets shorteste stack,Chino, AK vs min egen AQ. 7 Spillere tilbage. Blinds 200/400 k 50 k ante.
Chino shover fra MP, hvad der minder om færre end 10 bbs og jeg sidder vist på knappen med en stack på lidt over 20 millioner chips og Craig Marquis og Kelly Kim er allerede bustet med mulighed for at slå en tredje ud. Virker som et meget nemt call, når jeg kun risikerer ca. 15 % af stakken.
Hånd 2.
4 spillere tilbage. Blinds 300/600 k 50 k ante.
Mit mål om at skvise mig i top 5 er mere end indfriet og jeg sidder sammen med Ivan Demidov på de klart største stacks i omegnen af 35-45 millioner.
Ivan Demidov limper ind fra sb og jeg skal ingen vegne med 32o i bb.
Flop 7♥6♠3♦.
Jeg stikker ud for enten at tage ned her eller tage initiativet, da han typisk vil checke en hvilken som helst turn.
Da han nøjes med at betale, sætter jeg ham på en svag range af enkle par, da jeg ville tro, han ville checkraise 2-par, str8 og sets. Højere par ville jeg tro, han havde raiset pf.
Turn K♥
Egentlig en fin mulighed for at skyde endnu en tønde, da den ikke burde hjælpe ham særligt ofte. Dog valgte jeg at give op på potten, da jeg ikke fandt spottet særligt værdifuldt og jeg ville hellere opsøge spots imod den langt svagere Dennis Phillips.
River 3♣
Da jeg ikke satte ham til nogen stor hånd på floppet, forventer jeg, at jeg langt oftest har den stærkeste hånd her og jeg frygter egentlig ikke jeg bliver bluffet, hvis jeg havde mødt et 3bet. Da jeg samtidigt med ikke rigtig burde sidde med en str8 eller hus, da jeg havde bettet dem på turn, håbede jeg på, at Ivan Demidov ville opfatte mit raise som et snedigt bluff, der vil skubbe ham af marginale valuebets.
Såfremt jeg havde siddet med en Kxkombinationen, tror jeg, at jeg ville have fortsat med at bette turn.
Så årsagen til Demidov folder river er, at han forventer, jeg havde fortsat med bette mine stærke hænder på turn og Demidov kan vanskeligt forestille sig, at jeg havde fantasien til at finde et kreativt bluff frem på river.
Hånd 3.
HU vs. Demidov. Stacks er nogenlunde evenish (65 mil hver). Blinds 500/1000k med 100 k ante.
Vi har vist spillet et par timer, da følgende hånd udspiller sig.
Han clickraiser A♣9♠, jeg forsvarer min bb med 7♦4♦.
Flop: K♦10♦7♣.
Jeg checker. Kan dårligt huske om, jeg havde tænkt mig at checkraise, men en smule underordnet eftersom Ivan nøjes med at checke bag.
Turn: J♦
Jeg leader 2 millioner med, hvad jeg forventer er den bedste hånd. Han raiser til 8 millioner. Man kan sagtens argumentere for at 3bette her for at beskytte mig imod en fjerde ruder og charge Ivan, hvis han skulle have turnet en str8 eller to par. Kan dårligt se ham have et set, da han ville have cbettet dem.
River 3♠
Blank river. Jeg instacaller, da jeg var betænkelig ved, om han ville betale med svagere hænder end en flush. Denne hånd var naturligvis super afgørende, da den dels sikrede mig en betragtelig del af hans stack og sekundært fordi momentum nu var i min favør.
Hånd 4. -Vinderhånden
Jeg har taget et andet stort indhug i Demidovs stack til jeg nu har en ca. 7-1 chiplead (120 mil imod hans hans 16 millioner)
Blinds 500/1000k
Jeg limper ind med A♦5♠. Ivan Demidov checker sin BB med 4♥2♥. I retrospekt tror jeg, jeg ville have foretrukket at shove pf, da effektive stacks kun er 16 bbs dybe.
Flop K♠3♥2♦.
Jeg stikker i forventning om oftest at tage den ned her og hvis Ivan betaler har jeg nogle få lukrative kort på turn.
Turn 4♣.
Han checkraiser mit udstik på 2 millioner til 6 millioner og Ivan har hermed committet tæt ved halvdelen af sin stack. Årsagen til jeg kun betaler er med håb om, at hvis han bluffer, at han fortsætter med at hænge sig selv på river. De riverkort som kan spolere min action, kan han ligeledes prøve at repræsentere.
I retrospekt tror jeg dog, at jeg ville have foretrukket at skubbe turn. Kan ikke rigtig se ham holde par imellem 4 og K, da han ville have raiset dem pf og jeg tvivler på han ville floate oop med en så lavvandet stack, hvorfor han burde sidde med en made hand, der autobetaler, hvis jeg rester.
River blanker og jeg tog som bekendt hjem. For at summere op ramte jeg ufatteligt godt og jeg var heldig med mine modstandere mistimede deres bluffs, hvor de gentagne gange løb ind i toppen af min range.
Håber det opklarer noget af den tvivl, videoen efterlader. Hvis I måtte have andre spørgsmål inden for emnets rammer, fyr løs.
Go weekend til jer alle, hvor jeg håber inderligt på sejre til Arsenal og Barcelona (Har dog ikke sportsbettet i små 2 år, da det viste sig at være en yderst bekostelig affære, som jeg har fortalt om i andre medier.)
Isser
Du virker ufattelig ydmyg (ikke ment med negativ klang). Har dette været en hæmsko igennem din poker-karriere? Influerer det ikke på det psykiske aspekt af både up- og downswings? Bliver det ikke sværere at forholde sig objektivt til sine egne evner?
Tak for oversættelsen.
@tåbeligt
Tak for uddybende indlæg. Lækkert, - undtagen at du holder med Barca!
8)
Jeg har egentlig aldrig hørt dine tanker om WSOP hænderne før- rigtig spændende/sjov læsning, mate
@ I_use_WH
Glimrende spørgsmål.
En anden lidt mindre ydmyg, men stadig reel vurdering af hvorfor jeg vandt finalebordet, går på, at jeg havde den mest omfattende succesfulde erfaring med at spille højt NLHE og på dagen traf de bedste beslutninger. Altså en kombination af flere forskellige faktorer, men den relativt smalle favør står naturligvis ikke mål med den kolossale præmie, som førstepladsen indbragte.
Det er naturligvis vigtigt, som du selv påpeger, at man har et realistisk, objektivt billede af sine egne evner for at kunne skelne mellem tilfældighder og hvem der er den kløgtigste beslutningstager. Jeg har både før og særligt efter triumfen i Vegas begivet mig ud i nogle hovmodige udfordringer på de højeste takster inde på PokerStars, hvor jeg havde været langt bedre tjent med en mere ydmyg holdning til mine egne evner.
Omvendt kan modet til at spille imod folk, der er bedre end en selv, også udvikle en til en bedre pokerspiller. Det er dog en hårfin balancegang og mange gange kan varians og ego sløre ens dømmekraft, for hvem der har fat i den lange ende.
Det er et individuelt spørgsmål om, hvad der fungerer bedst for een - Bumhunter eller liberal game selection eller noget midt imellem.