Halløj PN'ere
Jeg har efterhånden i et års tid arbejdet med min podcast Rollemodellerne, hvor jeg interviewer succesfulde og inspirerende mennesker.
Formålet med podcasten er at forsøge at finde ind til de inspirationskilder, vaner og strategier, som de interviewede selv har brugt, til at skabe succes i deres eget liv og forretning - nå ja og ikke mindst høre nogle fede historier fra deres liv. Jeg ligger aldrig skjul på, at jeg er blevet meget inspireret af Tim Ferriss podcast, hvor jeg savnede et dansk alternativ til (ikke at jeg på nogen måde tør sammenligne mig med sådan en superstjerne, men jeg synes hans format er fedt)
Der går rigtigt fint med podcasten, og der er pt. udgivet 16 afsnit, hvor jeg, via en kombination af flid og held, har fået mulighed for at interviewe en række super inspirerende danske og internationale though-leaders. Af inspirerende gæster jeg har haft hidtil kan nævnes bla. Lars Tvede, Mads Faurholdt-Jørgensen og Jakob Jønck.
(jeg kan forresten som en bonus afsløre at der indenfor den næste måneds tid kommer en gammel PN'er med som deltager)
Min strategi er, at være relativt lukket om hvem jeg inviterer i podcasten, så det kommer som en positiv overraskelse for mine lyttere, men i denne post gør jeg en lejlighedsvis undtagelse, af grunde som kommer nedenfor.
Som sagt det går rigtigt fint for podcasten, og dette opslag skal ikke ses som marketing (jeg har været ret bevidst om ikke at selv-promovere herinde i diverse podcast tråde).
Grunden til jeg skriver dette indlæg er for at give jer en baggrund til det reelle problemstilling, og der hvor jeg virkelig har brug for PN's hjælp!
Sagen er den, at når jeg tænker tilbage på min pokerkarriere, så har jeg erfaret at de ting jeg har lært gennem mit tid som professionel pokerspiller, har givet mig nogle uvurderlige erfaringer, og know-how, som jeg bruger dagligt (både arbejdsmæssigt og privat). For mig har det været genial læring i forhold til at forstå nogle centrale aspekter, som mange ikke-pokerspillende mennesker ganske simpelt ikke forstår (det er min erfaring anyhow).
Nogle af de erfaringer kunne jeg godt tænke mig at give til lytterne, samtidig med det er en god mulighed for at introducere poker, (som jeg stadig er helt vild med selv efter mere end 12 års grinding).
Problemet er dog, at der kun er en pokerspiller som er bredt nok kendt i den danske befolkning, til det giver mening at interviewe i podcasten.
The one and only GUS med læderjakken!
Podcasten giver mulighed for at få en fed snak om hvad han har lært af poker, og hvordan han er lykkedes som forretningsmand og pokerchef (og ja selvom onlinetallene er blodrøde, så er han stadigvæk en kæmpe chef), og så håber jeg selvfølgelig også vi kan lokke nogle fede gambling historier ud af ham. Og ja, jeg har tænkt mig, at få flettet et spørgsmål om læderjakken ind selvfølgelig (PN for life ♥)
Jeg har faktisk været i kort dialog med Gus, gennem en fælles ven, men han er, som man måske kan forestille sig, en svær mand at få i tale, så derfor forsøger jeg at skaffe noget leverage.
Derfor prøver jeg en lidt anden approach, og her har jeg virkelig brug for jeres hjælp:
Min fornemmelse er, at en af de primære grunde til, det lykkedes Joey Ingram at få Gus med i sin podcast, var det lykkedes ham, at få sine følgere til at vise massiv interesse for en podcast med Gus. Fordi Gus kunne se, at der var mange der gerne vil høre et interview med ham. Jeg håber du vil hjælpe mig med at gøre det samme.
Og det er her jeg har brug for din hjælp:
Hvis du på nogen måde synes det kunne være fedt at høre et dansksproget interview med Gus i min podcast, hvor vi får et indblik i hans mindset og mentale strategier og evt. nogle gambling historier, gider du så ikke gøre mig den kæmpe tjeneste, at give dette indlæg en thumbs up, og en kort kommentar fx ja tak eller lignende. Så vil jeg være dig rigtig taknemmelig. Jo flere jo bedre, og spørg gerne en god pokerven.
Som en ekstra PN bonus vil jeg, hvis det lykkedes at få et interview i hus, lave en tråd, hvor i har mulighed for at komme med forslag til spørgsmål, som måske kan komme til at indgå i podcasten ( jeg kan af naturlige grunde ikke love det).
På forhånd tak og god søndagsgrind til jer ;)
Bjørn
PS. opslaget handler kun om at skaffe opbakning til podcasten med Gus, så jeg vil sætte pris på, hvis evt. kommentarer, feedback eller andet snak om min podcast generelt, eller diskussion om Gus blev givet i en PM eller evt. seperat tråd, for at undgå for meget derail.
TL;DR
Jeg har en podcast og vil gerne interviewe Gus Hansen og har brug for din hjælp :)