Tak for alle svar, beklager jeg har været så langsom om selv at hoppe ind i tråden igen.
WombatInCombat skrev:Jeg er selv kæmpe fan af Bordeaux vine og synes der er rigtig mange vine herfra der ville være særdeles velegnet til at drikke om 20-25 år.
Typisk er Bordeaux i den lidt dyre ende, så du kommer nok lidt højre op end de 250kr flasken du linkede til. Et par bud på “prisvenlige” Bordeaux vine med gemme potentiale:
Chateau leoville poyferre
Chateau cantenac brown
Chateau lagrange
Jeg får tjekket dem ud. Prisen i sig selv er ikke det afgørende, det var lidt tilfældigt jeg lige faldt over de flasker i linket. Jeg er også selv blevet varmere på Bordeaux efter jeg var i byen et par dage forrige år og derfor smagte lidt mere. Der blev mit eget billede mere nuanceret og fandt vine der ikke faldt i den 'kasse' jeg havde puttet dem i.
Ved du eller andre om 2022 var et godt år i Bordeaux? Og hvor meget skal der tillægges på holdbarheden at vi er i 3. cru? Jeg er helt blank på om kvaliteten er til 25 år dernede eller om det måske mere er et lidt forældet system og der er tæt på samme lagringspotentiale.
Jones skrev:Jeg har masser af grunde til at Piemonte er stedet at kigge, når nu aldring er så lang.
Men det har du valgt fra :)
Husk at opbevaringen er vigtig når det er så lang tid.
Den skal ikke ligge 20 år i køkkenet oven på køkkenskabet.
Jeg havde kigget på noget Champagne, måske
Denne her fra Vinifikant
Der er mange andre fremragende ting fra '22 hos dem - men lagrings potentialet på Saalwächter og Wagner's 22'ere må @xitaah svare på.
Eller Riesling fra Mosel
Brandis har den her - Der kan du sagtens bevæge dig op i pris, hvis der skulle være behov for det.
Chardonnay bliver også stort, når det har ligget så lang tid - og badmintondrengene hos Volant har denne her
Fantastisk producent - igen mulighed for at gå op.
Den vin du linker til, har et anbefalet modningspotentiale på 5-10 år - det kan man være uenig i eller ej.
Ja, men du har aldrig fået modbevist mig, og jeg stritter nok også lidt imod ;-)
Opbevaring er ok tænker jeg, min bror har en tør kælder, kan vi være enige om at det er ok?
Tanken om Champagne er rigtig spændende, det trigger helt klart noget i mig.
Sød Riesling er ikke lige mig, så den springer jeg over.
Chardonnay er også spændende, vidste faktisk ikke det kunne klare så længe. Jeg hælder nok lidt mere til champagne dog.
Hvor finder du modningspotentiale på vine? Jeg googlede selv uden held.
hermod skrev:En mulighed er også at gå I Rhone.
Både Chateuneuf du pape og to af kommunerne i Nordrhone (Cote Rotie og Hermitage) er gode bud.
Bestemt. Igen, ikke mit favoritområde, men antager det minder lidt om mit forhold til Bordeaux, så det rigtige er jeg sikker på jeg er glad for. Kan man få lidt mere for pengene vs. Bordeaux tror du? Selvom Chateneuf du pape er hypet, er det jo ikke Bordeaux.
Claus skrev:For mig at se vil det være oplagt at købe noget portvin, det vil stort set være i starten af sit drikkevindue når han er blevet voksen.
Køb et par flasker lbv til alder 20-30 og lidt flere vintage port til de efterfølgende årtier.
22 årgangen bliver der deklareret anden vine fra de store producenter så den bliver typisk ikke så dyr.
Giver rigtig fin mening, personligt smager jeg bare ikke så stor forskel på dyr og billig portvin. Jeg ville ønske jeg gjorde, men samtidig er det også fint at noget billigt pis også tilfredsstiller mig ;-)
NanoQ skrev:Jeg kan sagtens følge tanken... Men jeg synes også det er lidt... Meh...
- Nevøen forstår intet af gaven, før han bliver voksen. Så ingen glæde nu.
- Risiko for, at flasken bliver poppet til en pizza i en 17-års fødselsdagsbrandert med vennerne.
-Risiko for, at god vin aldrig bliver en ting for ham
uanset de bedste hensigter, ville jeg ikke gå den vej i en tidlig alder.
Tja, forstår godt hvor du vil hen. Og enig, han er sgu ligeglad nu, men det er også ok, det er ikke en gave til ham nu, men mere noget til den fremtidige 'ham' og at vi har noget fælles. Min onkel nævnte i en tale til min konfirmation at han havde købt noget lignende til mig og vi skulle dele den når jeg blev 18. Jeg gik obv ikke op i vin som teenager, men det betød noget. Og da vi endelig åbnede den var den komplet død og vi åbnede noget istedet :-D Og det gjorde ikke rigtig noget.
En af mine gode venner fik en kasse Bordeaux også af hans forældre. Den betød virkelig meget for ham (næsten for meget) og de er blevet drukket henover ti år. Jeg har selv drukket med på en enkelt, den var desværre død. Men nogen af de andre var ikke og det havde været store oplevelser, f.eks. at have en flaske med på restaurant og sommelier var helt oppe og køre over den.
Så jeg ser det mere som at bruge nogle tusind på at have noget fælles over nogle år, og så accepterer jeg hvis drikkeoplevelsen er 'mindre'. Men derfor kan man godt gøre sig umage med at købe noget der holder.
Og var der andet der kunne give samme følelsesmæssige oplevelse ville det også være spændende, f.eks. en tønde whiskey der skal ligge i 20 år før man tapper sammen eller lignende (aner intet om whiskey og om det er fremgangsmetoden btw)
HamsterAce skrev:I øvrigt på kant med markedsføringsloven, at vinen i linket i OP markedsføres som Sassicaia Tenuta San Guido Guidalberto 2022 …
Det har i nok ret i, havde jeg ikke tænkt over. Jeg læste det som det er, producenten af Sassicaia har et billigere produkt på markedet, og så håbede jeg at det måske kunne være næste supertoscaner. Men ja, Tenuta san Guido bruger jo ikke selv den betegnelse på deres hjemmeside, selvom de selv betoner at fødslen af Guidalberto er lidt ligesom hvordan Sassicaia blev startet op.
Jensen skrev:Husk at det kræver ordentlig opbevaring hvis den skal ligge i +20 år. Tænker ikke at mørkt er nok. Ideelt set skal der også lidt køling på.
Portvin, sød riesling, Bordeaux eller Nebbiolo ville jeg nok også gå efter.
Portvinen og rieslingen er nok de bedste valg. Tror du skal noget op i pris for at du er sikker på at de to sidstnævnte er noget værd om så mange år. Min svigerfar har rigeligt med 20 år gammel bordeaux i vinkælderen, som er ren eddike. Han har helt klart et temperatur issue (om sommeren), men efter lige at have hørt et afsnit “Vin for begyndere” hvor der blev snakket om lagring, så skal der altså være noget kvalitet bag, og dermed en højere pris for at flasker kan ligge så længe.
Hvor køligt tror du? Det er jo lidt bekymrende hvis vi skal på 12 grader, men hvis konstant leje mellem 17 og 20 er ok, så er det mere muligt at lykkes med projektet.
Nu hvor flere har nævnt sød Riesling, hvordan udvikler den sig? Har ikke selv smagt med alder, bliver den mindre sød?