VM-optakt 1/8-finale: Colombia mod Uruguay

#1| 2


Lørdagens sene ottendedelsfinale er mellem den suveræne vinder af gruppe C: Colombia, og et godt kæmpende Uruguay, der ganske vist er kommet igen efter en svag start, men som må undvære Luis Suarez efter en noget særpræget opførsel i deres seneste kamp. Som i aftenens første kamp, så er det et rent sydamerikansk opgør og i det hele taget kunne det godt ligne, at det bliver de sydamerikanske hold, der ender med at triumfere i år. Lad os se på, hvilke hold vi får på banen i aften:

Colombia's vej til 1/8-finalen:

Colombia-Grækenland 3-0
Colombia-Elfenbenskysten 2-1
Colombia-Japan 4-1

Gruppe C var en af de svagere grupper ved VM, men 9 points kan ikke gøres bedre, og vi må forvente at se et Colombia med selvtillid til mødet med fodboldstorebror Uruguay. Colombia's første resultat mod grækerne var måske lige stort nok set i forhold til spil og chancer. Både Colombia og Grækenland spillede frisk til, og 3 mål var ikke for lidt, men der var flere tidspunkter, hvor Grækenland bestemt godt kunne have fået en scoring eller 2. Sejren var fortjent til Colombia, men 3-målssejr var lidt unfair overfor grækerne. Det skulle så senere vise sig ikke at betyde noget, da Grækenland endte med at følge Colombia videre til ottendedelsfinalerne.

Anden runde mod Elfenbenskysten skulle vise sig at blive en lige så intens affære. Målchancerne var der ikke mange af, men der var masser af kampgejst. I anden halvleg kom målene på stribe og Colombia kørte relativt sikkert en 2-1 sejr hjem, selvom Elfenbenskysten gjorde deres for at presse en udligning ind. En tommelfinger op til Colombia for denne kamp.

Mod Japan i tredje runde var Colombia allerede videre, og det betød at de sparede hele otte spillere i forhold til den normale startopstilling. Japan derimod var pisket til at vinde for derigennem måske at kunne klare sig videre på målscore. Japanerne lagde også tempoet i den første del af kampen, men det blev besværliggjort af, at de valgte at begå straffespark på Colombia's Ramos allerede efter et kvarter. Japan havde indtil da styret spillet ganske godt, men det er målene, der tæller og nu var det op af bakke for japanerne. Vi skulle helt hen til meget kort før halvleg, før det japanske pres gav bonus og dermed stod der 1-1 ved pausen.

Colombia startede anden halvleg som de gjorde i første. Langt tilbage på banen og levende på kontrastødene. Og igen gav det bonus. 10 minutter inde i anden halvleg kom Colombia endnu en gang i front. Da det var en succes, der fungerede, så fortsatte de med det. Japan fik bolden og presset, og Colombia levede på kontrastød. Det gjorde de perfekt og kørte en 4-1 sejr hjem. Samtidig fik Colombia lige erobret en verdensrekord, da de satte Faryd Mongradon på banen i de døende minutter. Mongradon er reservemålmand for Colombia, og han er 43 år gammel. Det er lige præcis nok til at stjæle 42-årige Roger Milla's rekord som den ældste spiller, der nogensinde har spillet ved en VM-slutrunde.

Se her, hvor effektiv en kontrastrategi kan udføres:



Colombia er et hold, man godt kan regne med. De kom igennem en gruppe, hvor de måtte gå ind og styre kampen ved flere tilfælde. Det magtede de, og da det drejede sig om at spille kontrabold, så fungerede det også upåklageligt. Det virker som om colombianerne har gang i noget godt i år, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis Colombia sender Uruguay samme vej som Luis Suarez.

Uruguay's vej til 1/8-finalen:

Uruguay-Costa Rica 1-3
Uruguay-England 2-1
Uruguay-Italien 1-0

Det var noget af en rocky start, Uruguay fik sig. En 1-0 føring mod Costa Rica blev vekslet til et endda fortjent 1-3 nederlag. Costa Rica er den største overraskelse ved dette VM, og det fik Uruguay i den grad at føle. På det tidspunkt lignede det et exit til Uruguay, men der var der heller ingen, der vidste at Costa Rica var så gode, som det skulle vise sig. Uruguay stod overfor at skulle slå både England og Italien for at kunne avancere, og England var først på menuen. Det blev et nervøst opgør, hvor taberen ville være ude, og derfor blev der ikke taget de store chancer. Luis Suarez endte med at blive det store samtaleemne efter 2 scoringer, og en kamp, der kunne være gået begge veje, faldt ud til Uruguay's fordel. Dermed levede drømmene om at avancere fortsat. Man skulle bare liiiige slå Italien også.

Og netop kampen mod Italien endte med at få stor mediebevågenhed. Ligesom Suarez var midtpunkt i kampen mod England, så skulle han også vise sig at blive det i kampen mod Italien. Dog for noget helt andet. Kampen startede som en taktisk affære, hvor italienerne - der kunne nøjes med uafgjort - blot ventede på, hvad Uruguay kunne diske op med. Det var ikke meget og 0-0 ved pausen kunne der ikke indvendes noget imod.

Efter en times spil, så skete der noget, og det var ikke noget pænt. Endnu en af VM's uforståelige og unødvendige svinestreger indtraf, da Claudio Marchisio bevidst stemplede sin modstander lige foran dommeren. Et meget farligt træk, og det gav fortjent rødt kort. Det efterlod Italien i en noget sværere situation, men til gengæld var der kun 30 minutter tilbage at forsvare i. Efter udvisningen kom Uruguay frem til lidt flere chancer, men kampen vil nok allermest blive husket for Luis Suarez's aktion 10 minutter før tid. Tilsyneladende fuldstændig umotiveret bider Suarez Italiens Chiellini hårdt i skulderen. Dommeren ser ingenting og selvom Chiellini forsøger at vise bidemærkerne, så er dommeren kold. Luis Suarez slipper i kampen for videre tiltale. Ingen tvivl om, at dét var til et rødt kort!

I stedet fortsætter Uruguay med at spille en mand i overtal og det udmøntede sig i den livsvigtige scoring bare 10 minutter før tid. Uruguay er videre til 1/8-finalerne og Italien må tage hjem. Uruguay må resten af turneringen undvære Luis Suarez, der efterfølgende af FIFA blev bortvist fra turneringen med 9 spilledages karantæne og et totalt ban fra al fodbold i 4 måneder.

Se målet og episoderne med Marchisio og Suarez her - i kronologisk rækkefølge:







Kampen spilles kl 22 lørdag aften og de bedste odds er i skrivende stund:

Colombia: 2.00 hos Bet365 og MermaidBet
Uafgjort: 3.50 hos Bet365 og Tipico
Uruguay: 4.20 hos en række bookmakers

Colombia mod Uruguay bliver helt sikkert en kamp med intensitet. Uruguay har spillerne, der kan tage over efter Suarez, men de har været temmeligt anonyme indtil videre. Det er tid til at steppe op, hvis Colombia skal besejres. Colombia har et godt kollektiv, der fungerer fint uden Falcao. Nu må Uruguay vise, at deres kollektiv fungerer uden Suarez.
Redigeret af ZorroDk d. 28-06-2014 09:27
27-06-2014 14:59 #2| 0
OP

Nu har 888poker fyret Suarez: www.pnn.dk/artikler/888poker-har-droppet-luis-suarez/

Så mangler vi bare, at Liverpool gør det, men mon dog :)

27-06-2014 17:45 #3| 0
ROI: 119.61% (48)

Fed optakt som altid!

Det er nu, at kampene begynder at blive rigtig sjove.. Glæder mig meget til den her kamp..
Forleden spillede jeg Columbia dnb til 1.5.. Så ja, jeg tror (klart) på Columbia, og det er egentlig kun fordi, jeg er en tøs, at jeg ikk spillede ren sejr, da Uruguay er væsentlig svækket uden Suarez, og kommer til at få det virkelig svært uden ham.. Self. har de en hårdtarbejdende Cavani, men det kommer ikk til at være nok mod et hold som Columbia imo..

27-06-2014 17:47 #4| 0

Stooooort ude på Colombia

27-06-2014 19:22 #5| 0
ROI: 292.5% (2)

Lugter langt væk af under 2,5 med to hold der hverken kan eller vil skabe kampen...

27-06-2014 19:32 #6| 0

Lugter langt væk af forlænget spilletid.

27-06-2014 19:42 #7| 0
ROI: 102.93% (492)

Stinker langt væk af Columbia sejr til rigtig flotte 2,00

27-06-2014 21:13 #8| 0
ROI: 121.83% (11)

jeg regner med at spille uruguay. Tror sagtens de kan fedte en 1-0 sejr hjem

28-06-2014 09:23 #9| 0
OP

Bump på dagens opgør :)

EDIT: Nyt klip med målet oppe. Jeg har taget et af dem med falmede farver, da det vist har større chancer for at få lov til at blive der :)

Redigeret af ZorroDk d. 28-06-2014 09:28
28-06-2014 12:22 #10| 0
OP

Nu har Suarez selv været ude med en udtalelse omkring episoden med Chiellini:

"- Jeg mistede balancen med åben mund. Derfor faldt jeg ned over Chiellini og munden ramte hans skulder. Det var ikke noget bid."

Taget fra: ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/vm2014/article2316875.ece

Altså WTF? :D

Redigeret af ZorroDk d. 28-06-2014 12:22
28-06-2014 12:28 #11| 4

Manden er jo bare en komplet retard altså. Fuck han tilter mig :D

28-06-2014 12:52 #12| 0
ZorroDk skrev:
Nu har 888poker fyret Suarez: www.pnn.dk/artikler/888poker-har-droppet-luis-suarez/

Så mangler vi bare, at Liverpool gør det, men mon dog :)


Mon vi ligefrem mangler at Liverpool gør det? ;)

Fin optakt. GO URUGUAY!
28-06-2014 13:10 #13| 0

Over 1,5 guld kort i første halvleg til odds 2,3

28-06-2014 13:26 #14| 0

Håber og tror på en Colombiansk storsejr.

28-06-2014 14:36 #15| 0
ROI: 119.11% (17)

gooooo uruguay!!

28-06-2014 20:29 #16| 0

Colombia sejr spillet til odds 2,3 for nogle dage siden

28-06-2014 21:02 #17| 0
ROI: 79.97% (227)

Nogen fiduser? Any1?

28-06-2014 21:05 #18| 0
ROI: 79.97% (227)

Nakker Cavani ene mand Colombia? ;)

28-06-2014 21:13 #19| 0
ROI: 79.97% (227)

Colombia & begge hold scorer, odds 5.

Redigeret af gutshooter d. 28-06-2014 21:14
28-06-2014 21:50 #20| 0
ROI: 98.91% (96)

Over 3.5 @ 4.80
Over 4.5 @ 11.0

28-06-2014 21:56 #21| 0
ROI: 104.96% (232)

Jackson Martinez scorer til odds 3 :)

28-06-2014 21:59 #22| 0
ROI: 158% (1)

tror denne kamp bliver federe!! kom sååå

28-06-2014 22:00 #23| 0

Forlan på stolpen eller overliggeren til odds 15

28-06-2014 22:01 #24| 0
ROI: 79.97% (227)

Gider ikke have høje forventninger denne gang. Fedt i bare en 0-0 hjem. Der er vel andet i tv end lousy VM...

;)

28-06-2014 22:02 #25| 1
ROI: 98.91% (96)

/ban gutshooter

28-06-2014 22:02 #26| 0
ROI: 121.83% (11)

Endte med at spille på X/2.

28-06-2014 22:03 #27| 0
ROI: 158% (1)

Det kan både blive en dreng og en pige

28-06-2014 22:07 #28| 0

Den dommer må godt begynde at give gule kort NU!

28-06-2014 22:10 #29| 0

Sidder allerede og keder mig.

28-06-2014 22:28 #30| 0
ROI: 158% (1)

booooom

28-06-2014 22:28 #31| 0
ROI: 98.91% (96)

BOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOM !

28-06-2014 22:28 #32| 0
ROI: 104.96% (232)

Booooooooooooom!

28-06-2014 22:28 #33| 0

puhadadada

28-06-2014 22:28 #34| 0

Vanvittigt mål!

28-06-2014 22:29 #35| 0

GOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOL


Hold kæft en æske

28-06-2014 22:29 #36| 0

av for en kasse!!

28-06-2014 22:29 #37| 0
ROI: 104.96% (232)

Klasse basse kasse!

28-06-2014 22:29 #38| 0
ROI: 158% (1)

sgu flot

28-06-2014 22:30 #39| 0

Hold nu kæft et mål!!

28-06-2014 22:30 #40| 0
ROI: 104.84% (30)

Klasse mål

28-06-2014 22:31 #41| 1
ROI: 104.96% (232)
Guldmageren skrev:
Sidder allerede og keder mig.


Håber ikke du faldt i søvn, ellers kan du få et vækkeur hos en urmager :D
28-06-2014 22:37 #42| 0

wtf 2-0 på scoreboardet

28-06-2014 22:38 #43| 0

Står kampen ikke kun 1-0?

28-06-2014 22:38 #44| 0
Guldmageren skrev:
Står kampen ikke kun 1-0?


jo
28-06-2014 22:38 #45| 0

Wow lignede et kæmpe straffe på den replay

28-06-2014 22:38 #46| 0

Der blev det rettet..

28-06-2014 22:43 #47| 0

Nu gider Columbia da bare intet

28-06-2014 22:44 #48| 0
ROI: 102.93% (492)

Skal de jo heller ikke?

28-06-2014 22:44 #49| 0
ROI: 79.97% (227)

Trist for underholdningen.

28-06-2014 22:45 #50| 0

Ej come on. Nok handler det om at vinde, men at stå og trække tiden 40 min inde? Det handler altså også om underholdning.

28-06-2014 22:47 #51| 0
ROI: 102.93% (492)

De vil da bare ha' 1-0 med til pausen.
Ingen grund til at rushe fremad og evt blotte sig bagude.

Offensivt indtil de kommer foran, og så ellers bare være i kontrol.
Tegn på et klassehold...

28-06-2014 22:49 #52| 0

hvad snakker du om Guldmageren?. Uruguay er bagud 1-0 og stiller bussen. Columbia som er foran er stadig mere offensive end Uruguay

28-06-2014 22:49 #53| 0

@Shsdestar

Tegn på et dødkedeligt hold. Jeg troede vi havde fået smidt Spanien ud, som netop praktiserede den slags bold førhen. Så super kedeligt at sidde og se på!

Redigeret af Guldmageren d. 28-06-2014 22:49
28-06-2014 22:50 #54| 0

@Allmin

Har heller ikke sagt at Uruguay har gjort det bedre. Synes bare tidsudtræk er det mest nedern i verden!

28-06-2014 22:52 #55| 2
ROI: 102.93% (492)

@Guld
Du forventer da vel ikke, at et hold der er foran 1-0 i en VM 1/8-finale, skal spille offensivt sambabold med risiko for en udligning, bare fordi publikum vil have underholdning?

28-06-2014 22:54 #56| 0

@Shade

Jo.

28-06-2014 22:55 #57| 1
ROI: 102.93% (492)

I'm sorry to hear that :/

28-06-2014 22:57 #58| 0
ROI: 105.06% (82)

Isnt it ironic.
Guldmager holder med chelski, der bruger milliarder på deres hold og så alligevel vælger at parkere bussen.

28-06-2014 22:59 #59| 0

@Werder
Har holdt med Chelsea siden Zola's tid. Er på ingen måde fan af Mourinho's stil - elsker dog Pellegrini's stil i City hvor man bare aldrig parkerer bussen eller slapper af.

28-06-2014 23:03 #60| 0
ROI: 158% (1)

Håber på x, kunne passe godt på mange af de ludo spil jeg fik lavet i min brandert ;)

28-06-2014 23:07 #61| 0
ROI: 98.91% (96)

222222222

28-06-2014 23:07 #62| 0
ROI: 158% (1)

nevermind:)

28-06-2014 23:07 #63| 0

klask

28-06-2014 23:08 #64| 0
ROI: 79.97% (227)

Colo scorer i begge HL, odds 3,60. JADAK!!

28-06-2014 23:08 #65| 0
ROI: 158% (1)

lille ronaldo

28-06-2014 23:09 #66| 0
Columbia
28-06-2014 23:12 #67| 1

Av av av mulig VM topscorer :)

28-06-2014 23:20 #68| 0
ROI: 0% (0)

Han er godt nok afgørende. 5 scoringer samt 4 assist må vel siges at være godkendt i 4 kampe.

28-06-2014 23:48 #69| 0

Cavani er godt nok sølle for Uruguay

28-06-2014 23:51 #70| 0

Ja, man må bare erkende at uden Suarez er Uruguays angreb meget tandløst.

28-06-2014 23:53 #71| 0
ROI: 104.96% (232)
Allmin skrev:
Ja, man må bare erkende at uden Suarez er Uruguays angreb meget tandløst.


Cavani og Forlan er for meget stationære :)
29-06-2014 00:23 #72| 1
ROI: 105.06% (82)

Og uden bid :-)

Problemet med suarez lange karantæne er jo at man risikerer at han vender endnu mere sulten tilbage :-)

29-06-2014 01:41 #73| 0
Mags skrev:
Han er godt nok afgørende. 5 scoringer samt 4 assist må vel siges at være godkendt i 4 kampe.


Han har godt nok kun 2 assists.
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar