
Søndagens sene ottendedelsfinale er nok den mest overraskende af alle. Hvis man inden slutrunden havde sagt, at den ene ottendedelsfinale ville være mellem Costa Rica og Grækenland, så ville man være blevet aldeles meget til grin. Sådan er fodbold så forunderligt. Costa Rica er blevet hele VM's kæledægger efter at overraskende at have vundet 'Dødens Gruppe' foran de 3 tidligere verdensmestre fra Italien, Uruguay og England. Sympatien hos tilskuerne hele verden over (undtagen i Grækenland) vil formentlig ligge hos costaricanerne, når de i aften løber på banen. Men hvordan kom det så vidt, at Costa Rica og Grækenland gik videre?:
Costa Rica's vej til 1/8-finalen:
Costa Rica-Uruguay 3-1
Costa Rica-Italien 1-0
Costa Rica-England 0-0
Costa Rica løb på banen til deres første kamp som kæmpe underdogs. Uruguay var ganske vist uden Luis Suarez, men indeholdt stadig en lang liste af stjernenavne, som alle kostede mere end Costa Rica's landshold tilsammen. Uruguay startede kampen lidt rodet, men da Costa Rica klodset begik straffespark, så kørte alt alligevel efter bogen - i hvert fald indtil pausen. Efter pausen var det Costa Rica overalt. 3-1 endte kampen til costaricanerne og det var fuldt fortjent. Cavani havde et enkelt godt hovedstødsforsøg,da Uruguay var bagude 2-1, men ellers var det Costa Rica, der havde alle chancerne trods Uruguay naturligt havde mest boldbesiddelse. Verden var chokeret over Costa Rica's sejr, men det skulle blive til endnu mere.
En sejr over Italien i næste runde ville sikre Costa Rica's sensationelle avancement. Men at besejre Italien er ikke bare sådan noget, man lige gør. Costa Rica gik dog frisk til opgaven, og det var da også tæt på at blive 1-0, da Joel Campbell blev nedlagt i det italienske felt kort før pausen, men som det ofte går, så fik favoritterne lidt længere snor, så dommeren fløjtede ikke på trods af et klokkeklart straffespark. Bare et minut senere skete retfærdigheden alligevel fyldest, da Ruiz via overliggeren og målteknologien headede Costa Rica foran. Mange forventede et italiensk stormløb i anden halvleg, men sådan skulle det ikke være. De andre resultater i gruppen betød nemlig, at en italiensk udligning ville være ligegyldig, hvorimod et costaricansk mål til 2-0 ville være katastrofalt for italienerne. Det hele handlede om, hvorvidt de kunne nøjes med uafgjort mod Uruguay i sidste kamp, og det kunne de med et 1-0-nederlag. Så begge hold var tilfredse og Costa Rica forlod endnu en gang banen som sejrsherrer.
Tredje runde blev en lidt kedelig affære. England var ude og Costa Rica var videre. England spillede med reserver og Costa Rica ville vinde gruppen med uafgjort. Der var chancer, men aldrig nogle helt store, så England måtte tage meget skuffede hjem, og Costa Rica kunne fejre den helt store triumf som vindere af gruppe C. Det blev fejret hjemme i Costa Rica. Hvis man er det mindste i tvivl om, hvor meget det betyder på de hjemlige breddegrader, så se med her. Det er lige til kuldegysninger:
Costa Rica har allerede gjort det umulige, men hvor går det lille holds grænser? Grækenland må være en overkommelig modstander, når man ser på, hvad de allerede har været igennem, så måske ligger der en kvartfinale og venter?
Grækenland's vej til 1/8-finalen:
Grækenland-Colombia 0-3
Grækenland-Japan 0-0
Grækenland-Elfenbenskysten 2-1
At klare sig videre til ottendedelsfinalerne efter ikke at have været i stand til at score i de første to opgør er et særsyn. Alt flaskede sig resultatmæssigt for Grækenland undervejs, og en sejr over Elfenbenskysten i sidste runde gjorde særsynet en realitet.
Starten på turneringen var alt andet end imponerende. 0-3 mod Colombia var et lidt større nederlag end spillet berettigede til, men nederlaget var stadig fortjent. Colombia viste gode takter ved den lejlighed, og det var et niveau over grækerne. Grækenland er et af de mest rutinerede mandskaber til VM, så de kunne ikke give nervøsiteten skylden. Det var bare ikke godt nok.
Da Japan stod på menuen var det knald eller fald. Grækenland ville ikke være ude med uafgjort, men nederlag ville virkelig få det til at se sort ud. Og sort ud så det, da Katsouranis kort før halvleg blev vist ud efter hans anden advarsel i kampen. Med 10 mand mod 11 var opgaven nærmest uoverkommelig og uafgjort var et resultat, som grækerne måtte være tilfredse med, selvom det gjorde deres videre færd meget vanskelig.
I sidste runde var kravet en sejr, samtidig med at Grækenland skulle håbe på hjælp fra Colombia i den anden kamp, da deres egen målscore var forfærdelig efter 0-3 mod netop Colombia. Colombia havde ikke noget at spille for, så det var lidt et longshot, men det gik efter en højdramatisk afslutning i grækernes egen kamp.
Grækenland var ramt af uheld i starten af kampen mod Elfenbenskysten, hvor både målmanden Karnezis og midtbaneprofilen Kone måtte lade sig udskifte med skader. Alligevel kom grækerne foran kort inden pausen og i pausen lå Grækenland til at gå videre. Grækenland sad på chancerne fra anden halvlegs start og burde i adskillige omgange have lukket opgøret. Overliggeren har været Grækenlands fjende i den her slutrunde og således også hele to gange mod Elfenbenskysten. Bolden vil lige de få centimeter for højt op hver gang. Når man ikke scorer, så lukker man ofte modstanderen ind igen, og bare et kvarter før tid var Elfenbenskysten lidt ufortjent tilbage i opgøret. Indskiftede Wilfried Bony udlignede for afrikanerne, og så var det pludseligt dem, der lå til at gå videre.
I overtiden fik vi så dramatik for alle pengene. Med få sekunder tilbage blev Georgios Samaras nedlagt i det kriminelle felt, og da tiden var udløbet, så var det dét straffespark alene, der ville afgøre Elfenbenskystens og Grækenlands skæbne. Samaras sparkede selv og sekundet efter var Grækenland videre. Det var et uheldigt begået straffe og bestemt ikke med overlæg. En hård skæbne for Elfenbenskysten, der har spillet en fin slutrunde. Se, hvordan det gik til her:
Mere seriøst, så er highlights her :) :
Grækenland gjorde det svært for sig selv med det røde kort mod Japan, hvor de dårligt kunne nøjes med ét point. Det blev de efter omstændighederne nødt til. Heldigvis tilsmilede lykkens gudinde efterfølgende grækerne, da det hele gik op i en højere enhed og grækerne som de eneste med negativ målscore lige netop klarede sig videre til ottendedelsfinalerne. Det har sine fordele at være i besiddelse af Olympen og deres guder. Selvom lykkens gudinde Tyche ikke tilhører Olympen, så refereres hun oftest til som datter af Olympens Guder, og det må grækerne siges at have nydt godt af.
Kampen spilles søndag aften kl 22 og de bedste odds i skrivende stund er:
Costa Rica: 2.50 hos en hel række bookmakere
Uafgjort: 3.20 hos Bet365
Grækenland: 3.25 hos MermaidBet
Aftenens sene opgør er en åben affære som odds'ene viser. Det er to af de største overraskelser ved VM, og hvis man gerne vil se lidt anderledes fodboldstjerner end de sædvanlige eller blot er en af dem, der har kastet sin kærlighed på Costa Rica, så er kampen en must see.
Hvem holder PokerNet på i aftenens opgør?