Mandagen slutter af med en kæmpefavorit. En af VM's allerstørste favoritter, Tyskland, skal op mod en af VM's allerstørste overraskelser, Algeriet. Det er svært at finde gode grunde til, hvorfor Algeriet skal slå Tyskland ud - udover at det måske vil være en passende hævn for 1982, hvor Tyskland og Østrig på det nærmeste præsterede at lave aftalt spil i sidste runde og sende Algeriet ud. Episoden, der førte til, at man siden har spillet alle sidsterundekampe samtidigt. 32 år er der gået, og nu har Algeriet endelig chancen for at hævne det. Det vil kræve et mindre mirakel, men bolden er rund, så man ved aldrig. Lad os tage et hurtigt kig på de to mandskaber:
Tyskland var sammen med Holland første rundes helt store sejrherrer. Holland rundbarberede Spanien og Tyskland udraderede Portugal. For Tysklands vedkommende, så tog det blot 12 minutter før de havde overtaget i kampen og de slap det aldrig igen. Thomas Müller på straffe + Mats Hummels efter hjørnespark og 2-0 blev for meget for Portugals Pepe, der stangede en siddende Thomas Müller. Det var på alle måder unødvendigt, så Pepe blev sendt under den kolde bruser for at køle af. Med 10 mand var det nærmest slut for portugiserne og Tyskland øgede da også efter behag. 4-0 blev slutresultatet, Thomas Müller fik turneringens første hattrick, og Tyskland lignede et virkeligt godt bud på en VM-vinder. Det kunne ikke være meget bedre.
Efter Portugalkampen gik gassen så lidt af den tyske ballon. Mod Ghana var der ikke mange chancer i løbet af første halvleg, selvom intensiteten var der. Det virkede lidt specielt, at et tændt tysk mandskab ikke formåede at komme til chancer, så måske havde man overvurderet dem?
I anden halvleg kom der skred i tingene. Mario Götze scorede med knæet efter et kikset hovedstød. Lidt heldigt, men det hele tæller. Og så forventedes det, at det tyske tog var kørt. I så fald var det med Ghana som blind passager, for indenfor det næste kvarter havde Ghana vendt 0-1 til 2-1. Det var en yderst chokerende udvikling og selvom det ikke for alvor ville besværliggøre Tysklands videre færd, så gav det alligevel en smule rynker på næsen. Miroslav Klose endte med at redde dagen en smule for tyskerne, da han tangerede Ronaldo's VM-rekord på 15 mål efter et hjørnespark. 2-2 og Tyskland var stadig på ret kurs og højst ramt en lille smule på æren.
Kampen mod USA lignede på forhånd en uafgjort. Begge hold ville gå videre med det resultat, og Tyskland ville vinde gruppen. På forhånd havde tyskerne sagt, at de ikke ville spille på uafgjort:
Det skulle de naturligvis sige, så ingen troede dem helt alligevel. Der var dog kun spillet få minutter, da det stod lysende klart, at tyskerne mente det alvorligt. De lagde et solidt pres, og de ville have oprejsning efter det uafgjorte resultat mod Ghana. Når Tyskland vælger at spille i stedet for at gå efter uafgjort, så er USA tvunget til også at gøre det, og så havde vi pludselig en uventet god kamp. Tyskland dominerede første halvleg og især Thomas Müller fik flere gode chancer, men ind ville bolden ikke, så 0-0 ved pausen var alt det kunne blive til.
I anden halvleg skulle der ikke gå lang tid før det endelig lykkedes for Thomas Müller. Efter et hjørnespark og en redning af Howard i det amerikanske mål kunne Thomas Müller med indersiden dirigere bolden i mål og så var æren genskabt. USA kom længere frem på banen, men egentlige chancer kom der ikke før i dommerens overtid, hvor USA havde hele to store chancer for at udligne. På det tidspunkt vidste de godt, at Portugal kun var foran med 1 over Ghana og dermed var det ikke den store katastrofe, at de chancer blev spildt. Der var hele 5 mål at give af. Kampen sluttede med en fortjent tysk sejr på 1-0 og begge hold gik videre.
Tyskland markerede sig allerede i første runde, og det er noget folk husker. Men de efterfølgende to kampe var ikke overvældende, så Tyskland skal lige huske, at én kamp gør dem ikke til verdensmester. Det er for tidligt at hvile på laurbærene.
Algeriet kom til VM som underdogs, men de har alligevel formået at score i samtlige opgør og været med til det sidste i alle 3 kampe. Det er imponerende og langt mere end man kunne forlange af nordafrikanerne.
I første runde stillede Algeriet op til forventede tæv af et belgisk hold, der var blandt outsiderne til titlen. Det var dog Algeriet, der startede bedst. Belgien havde bolden, men der var slet ikke styr på afleveringerne og Algeriet var farligst i første halvleg. Det var da også Algeriet, der i første halvleg kom foran efter Feghouli blev hevet omkuld i feltet og der korrekt blev dømt straffespark. I anden halvleg fandt Belgien så sig selv, og det var desværre en modstander, der var for stærk for algierne. Algeriet havde ikke meget derfra, og 2-1 sejren til Belgien kan der ikke indvendes meget mod. Algeriet havde stor ære af kampen, men da Belgien trådte på speederen var der alligevel forskel.
Folk bemærkede godt den udmærkede indsats fra Algeriet i første kamp, men tilskrev det i høj grad Belgiens uduelighed og dårlige start. Algeriet fik med andre ord ikke helt den ære, de fortjente. Det skulle der vendes op og ned på i kampen mod Sydkorea. Allerede efter 2 minutter blev Algeriet snydt for et straffespark, mens der skulle gå en halv times tid, før der kom hul på bylden - og så gik det ellers stærkt. På det sidste kvarter af første halvleg nåede nordafrikanerne at score 3 gange og 3-0 ved pausen havde ingen set komme. Sydkorea kom ud til anden halvleg med tro på tingene og efter en hurtig reducering så man da også koreanerne hente bolden i målet og skynde sig op til midten med den. Sydkorea troede tydeligvis på, at de var så meget bedre end Algeriet, at de ville kunne nå at hente føringen. Det var ikke tilfældet denne aften. Algeriet svarede lynhurtigt igen og bare få minutter efter stod der 4-1. Så var Sydkorea færdige, og selvom de kæmpede og gjorde hvad de kunne i bedste asiatisk-ære-agtige stil, så blev det kun til en enkelt reducering mere. Med 4-2 sejr over Sydkorea kunne ingen længere afskrive Algeriet som mulig ottendedelsdeltager.
I sidste runde kunne Algeriet formentlig nøjes med uafgjort mod Rusland. I hvert fald så længe, at Sydkorea ikke gik helt målamok mod Belgien i den anden kamp. Det gjorde de ikke, så derfor kunne Algeriet fra start til slut spille efter det uafgjorte resultat. Men allerede efter 5 minutter var den gal. Kokorin med et fænomenalt hovedstød bragte russerne i front. Algeriet var med det samme nødt til at omstille sig til at gå efter at score. I første halvleg førte det ikke for alvor til nogle chancer, der er værd at nævne. Det var en spand koldt vand for algierne og de havde brug for en pause til at komme sig.
Starten af anden halvleg var lige ved at blive en kopi af den første. Samedov kom helt fri og truede med at lukke kampen, men M'Bolhi i det algierske mål sørgede for at holde spændingen intakt. I stedet var det Akinfeev i det russiske mål, der endnu en gang kom i en uheldig hovedrolle. Mod Sydkorea droppede han fælt, og mod Algeriet gik han helt skævt ud på et frispark. 1-1 og nu kunne Algeriet gå tilbage til deres oprindelige taktik. Den lykkedes til fulde, da Rusland ikke formåede at dirke Algeriets forsvar op. For første gang i historien er Algeriet videre til ottendedelsfinalerne, og det blev fejret i stor stil af spillerne, der løb æresrunder på banen med det algierske flag. Se målene i klippet her:
Algeriet har spillet flot under VM. Mod Belgien var der lidt klasseforskel, da det virkelig gjaldt, og det kommer der formentlig også mod Tyskland. Uanset resultatet, så kan Algeriet dog rejse hjem til Afrika som meget stolte. De har gjort langt mere end der var forventet af dem.
Kampen spilles kl 22 mandag aften og de bedste odds er i skrivende stund:
Tyskland: 1.30 hos en række bookmakere
Uafgjort: 5.75 hos Bet365 og Unibet
Algeriet: 12.50 hos Betsafe
Spørgsmålene til aftenens kamp er mange:
- Hvor går handicaplinien for et fair bet i aftenens opgør?
- Har Algeriet nogen chance for at få deres hævn fra 1982?
- Har Tyskland overhovedet mandskabet til at kunne blive verdensmester?
Det er da for galt at ZorroDK ikke har taget ALLE aspekter med i sin optakt til kampen..
OMFG. Det er vel selve meningen med disse optakts-indlæg at andre brugere skal komme med deres input, og Filosoffens formulering er bare så typisk for utaknemmelighed at det er til at brække sig over.
Det kan godt være det er en fundamental information omkring kampen, men hvis man bare har en smule common sense, så bør man kunne formulere sig bare en smule høfligt.
For at være ærlig, så var jeg ikke opmærksom på, at ramadanen er startet. Det sagt, så er jeg sikker på, at de algierske spillere har oplevet ramadanen før og prøvet at skulle lave noget fysisk i den måned. Så jeg er ret sikker på, at det for dem ikke betyder så meget, som folk gerne vil gøre det til. Det er jo helt normalt for muslimer at have den måned, så det kommer ikke ligefrem som et chok for dem.
Jeg tror i forvejen, at Algeriet står med en temmelig lille chance for at gå videre, så selv hvis ramadanen forringer dem med lad os sige 10%, så går de måske fra en 6% vinderchance til 5.4%
Men du har da helt ret i, at det er en stor begivenhed og en ting, som jeg sikkert ville have taget med, hvis jeg var opmærksom på, at den var startet.
Mine indlæg er også kun ment som optakt, og meningen er, at vi i fællesskab skal kunne finde de ting, der er relevante for kampen. Derfor er jeg kun glad for, at I er opmærksomme på de ting, som jeg selv har overset.
Jeg vil gerne indrømme, at det kan til tider være svært at overskue 32 lande og skrive om op til 8 af dem om dagen :)
Brugernavnet skrev:
Det er da for galt at ZorroDK ikke har taget ALLE aspekter med i sin optakt til kampen..
OMFG. Det er vel selve meningen med disse optakts-indlæg at andre brugere skal komme med deres input, og Filosoffens formulering er bare så typisk for utaknemmelighed at det er til at brække sig over.
Det kan godt være det er en fundamental information omkring kampen, men hvis man bare har en smule common sense, så bør man kunne formulere sig bare en smule høfligt.
Nu ved jeg fra mange af Zorros OT kommentarer (både når det gælder fodbold og mange andre forhold) at han både er en intelligent og fornuftig person, og at han højest sandsynligt udmærket godt er klar over at min kommentar (reelt er det jo spørgsmål) til ham på ingen måde er uhøflig ment.
Her har bare overset et kritisk aspekt som naturligvis bør indrages i enhver pre-game analyse af kampen, og længere er den ikke.
Hvis dommeren giver en drikkepause pga. varmen, så får man se hvem der er rettroende og hvem ikke.
Mon ikke de tanker op inden kampen og lader de algeriske befolkning i troen om at de ikke har indtaget væske eller mad inden kampen. Jeg kender en del muslimer der bøjer reglerne for mindre end en 1/8 finale ved VM.
Jeg vil mene at det kan være direkte sundhedsskadeligt ikke at indtage som minimum væske under ekstrem varme, især når man skal yde ca. 10-11 km løb under disse betingelser.
Det kommer lidt an på, hvor tidligt den cooling break kommer, for solnedgang sker 36 minutter efter kampen er startet... Så derefter må de gerne spise og drikke... (Men det er det sydligste af Brasilien og det er kort før solnedgang, så mon ikke temperaturen er udholdelig)
"He noted that fasting was not always a total hindrance to players. “We are often asked to urge players not to fast, but oddly, in some cases, there are athletes that get better results during Ramadan because they are fasting and want to,” he said. “It can be a spiritual and psychological aid.”
Varmen bliver en klar faktor i Nigeria vs Frankrig, men hverken luftfugtigheden eller varmen er vel af en nævneværdig grad til dette opgør, eller er jeg off her?
Brugernavnet skrev:
Det er da for galt at ZorroDK ikke har taget ALLE aspekter med i sin optakt til kampen..
OMFG. Det er vel selve meningen med disse optakts-indlæg at andre brugere skal komme med deres input, og Filosoffens formulering er bare så typisk for utaknemmelighed at det er til at brække sig over.
Det kan godt være det er en fundamental information omkring kampen, men hvis man bare har en smule common sense, så bør man kunne formulere sig bare en smule høfligt.
Löws taktik med midtstoppere på backpladserne holder bare ikke. Han kan fodre svin med verdensklasse midtbane spillere, i stedet lader han Mustafi spile højre back og Lahm, måske verdens bedste på den position, spille defensiv midt.
Steffen Dam virker knivs skarp, han har ramt på nærmest alt jeg har set ham melde op. Kunne være man skulle begynde at taile ham noget mere.. Har han en dokumenterede betting stats over en større sample nogen steder online?
Steffen Dam virker knivs skarp, han har ramt på nærmest alt jeg har set ham melde op. Kunne være man skulle begynde at taile ham noget mere.. Har han en dokumenterede betting stats over en større sample nogen steder online?
Jeg har været ryg på alle hans opmeldinger hele året.
Han er altså skrap...
ej men altså det er bare ringe nu. de får jo ingen retning på deres afslutninger, de rører den bare. fandme ringe. så må man jo spille med en decideret angriber
han er sku uskarp, skinner virkelig igennem at han ikke er angriber, på trods af hans hattrick.
han har jo haft 5 100 procent chancer alene i denne kamp, synes han er overvurderet, ihf som angriber. vil skdie på hans indløb når han ikke kan afslutte
killuminati skrev:
han er sku uskarp, skinner virkelig igennem at han ikke er angriber, på trods af hans hattrick.
han har jo haft 5 100 procent chancer alene i denne kamp, synes han er overvurderet, ihf som angriber. vil skdie på hans indløb når han ikke kan afslutte
Og havde Algeriets målmand ikke haft marginalerne med sig, så havde Müller nok scoret 2 og så havde I alle kaldt ham verdens bedste angriber.
o0RP0o skrev:
Jeg har aldrig kunne lide ham vil jeg gerne understrege.
Jeg bryder mig nu heller ikke om ham, men synes han generelt gør det godt.
Synes bare det er morsomt at læse folks kommentarer herinde, og hvor hurtigt spillere lige pludselig går fra stjernestatus i sidste kamp, til lort med lort på i denne kamp, bare fordi man ikke har scoret på sine chancer.
Enig, at tyskland burde ha' scoret et par stykker, men nogle gange er timingen bare ikke lige i skabet.
Det gør jo ikke spilleren dårligere end tidligere ;)
Jeg er færdig med betting (indtil næste gang). Svinestegeren mølleren og schurle burde have lukket kampen. .. øcil var så langt under niveau at jeg tænker grimme konspirations teorier.
2.25 på mal i 1. halvleg lækkert nok, hvis man kan hive det tilbage på det 0-0 man hat sat til. tror på flere mål, enten udliging eller kontra til tyskerne
Haha Schmeichel sejler helt :)
Syntes faktisk ikke at Tyskland spiller så ringe som der bliver diskuteret.
De skaber jo et hav af chancer, jo vel de scorer ikke på dem, men kan jo være de har lidt mere (tysk) held mod Frankrig.
Syntes bestemt ikke at Frankrig imponerede, men så heller ikke hele kampen.
Den er meget åben, men syntes nu stadig Tyskland står med de bedste kort på hånden, mest fordi de er et fantastisk turneringshold.