Hvis der nogensinde er en stor favorit under VM, så er det mellem Holland og Australien. Holland lammetævede verdens- og europamestrene Spanien med 5-1 i deres første opgør, mens Australien fortjent tabte 1-3 til Chile. Den første intuition siger, at Holland kvaser Australien totalt, men lad os se engang på, hvad der rent faktisk skete i deres førsterunde-kampe. Nogle gange er tingene ikke så sorte og hvide, som man gør dem til.
Først et kig på Australien kamp mod Chile. Chile er et godt hold, og der var på forhånd ikke de store forventninger til Australien. Omvendt, så når de andre modstandere i gruppen hedder Spanien og Holland, så var det nok der, at Australien havde den bedste chance for at gøre en god figur.
Det gik dog hurtigt helt galt for Australien, hvilket var endnu dårligere end forventet. Allerede efter 10 minutter gav et noget rodet Chile-angreb en tilfældig bold til Alexis Sanchez, der eksperede den ind i nettet allerede efter 10 minutter. Og bolden var dårligt givet op igen, før Jorge Valdivia knaldede den tilbage i kassen fra helt fri position. Det begyndte at ligne et mareridt for australierne.
Heldigvis for Australien, så kom de tilbage efter lidt over en halv times spil. De får fra højrekanten lavet et perfekt indlæg til Tim Cahill, som ikke svigter. At komme til pause med 1-2 var slet ikke så slemt som det kunne have været, og Australien levede fortsat i en kamp, hvor de reelt kunne have været helt væk. Det gav en smule håb til 2.halvleg.
Det håb kunne man tydeligt se. Australien kom ud fra pause-teen som fyr og flamme. De fik endda bolden i mål, men korrekt blev det annulleret for offside. Derudover måtte Chile's målmand Bravo leve op til sit navn et par gange for at holde Chile i front.
2.halvleg blev en underholdende affære med masser af chancer i begge ender, og Australien var slet ikke så underlegne, som det så ud til i det første kvarter. Chile var det bedste hold, men Australien spillede deres chance fuldt ud, og det gjorde de godt. Men som det så ofte sker, når et hold er bagude med ét mål, så satses der lidt rigeligt til sidst, og modstanderne scorer i overtiden. Sådan gik det også i denne kamp, og Chile endte med en 3-1 sejr i en kamp, som Australien i bund og grund havde ganske stor ære af.
Stor ære, det havde Holland bestemt også af Spanienskampen. 5-1 over de regerende mestre var et resultat ingen - selv ikke hollænderne - kunne have forudsagt. At beskrive alle målene vil blive overvældende, så det har jeg hyret en gut til at gøre for mig:
Efter denne glimrende forklaring, så lad os selv se dem med vores egne øjne :) :
Det er svært at finde ord for Hollands præstation, for ikke bare vandt de 5-1 over verdens måske bedste hold. De gjorde det i overlegen stil og sejren kunne være blevet større. For at bruge Tour de France-lingo, så var deres præstation ikke bare 1.klasse - den var "Uden for kategori". Det er sjældent set før, hvis nogensinde. Hvis man ikke kunne lide at se det, så kan man lige så godt stoppe med at se fodbold nu, for større bliver det ikke.
Holland spillede fredag aften som en kommende verdensmester, og oddset på dem som verdensmester styrtdykkede selvsagt efter kampen. Hvor man før slutrunden kunne få omkring odds 40, så er oddset nu nede omkring odds 10-15. Og hvis Holland spiller hele turneringen i det tempo, de gjorde mod Spanien, så er odds 10-15 sommerens julegave. Nu var det kun første runde og meget kan ske, men der kan ikke sidde mange rundt omkring, der ikke blev dybt imponeret over Holland i fredags.
Kampen mellem Australien og Holland bliver ikke særlig spændende. Underholdende måske, men spændende bliver den ikke. Australien gjorde det bestemt hæderligt mod Chile, men Holland er flyvende, så det er formentlig et spørgsmål om sejrens størrelse. Det i sig selv kan nu også blive underholdende nok.
- Hvad er PN's råd til kampen?
- Hvor højt skal vi op i handicap for, at det er værd/spændende at spille på?
Kampen spilles kl 18 onsdag, og kan følges på DR 1 med optakt fra kl 17.