Hold nu fast! Brasilien skal spille bronzekamp efter de tabte til tyskerne... Og den korteste og mest præcise måde at beskrive den semifinalekamp på er:
I den anden kamp var det mere jævnbyrdigt og en taktisk affære betød, at Holland måtte nøjes med bronzekampen, men mere om det senere. Lad os se på Brasiliens bedrift først:
Brasilien's vej til bronzekampen:
Brasilien-Kroatien 3-1
Brasilien-Mexico 0-0
Brasilien-Cameroun 4-1
Brasilien-Chile 1-1 (Brasilien videre efter straffesparkskonkurrence)
Brasilien-Colombia 2-1
Brasilien-Tyskland 1-7
Set over hele turneringen, så har Brasilien ikke været ret gode. Her er deres karakterbog for faget 'VM 2014':
- Første kamp indeholdt massiv dommerhjælp på vigtige tidspunkter, og den kunne sagtens være endt såvel uafgjort som med kroatisk sejr. Karakter: 2
- Anden kamp spillede Brasilien godt, og det var Ochoa's skyld, at det ikke blev til brasiliansk sejr. Den kamp er godkendt. Karakter: 7
- Kampen mod Cameroun var uden betydning, men Cameroun fik alligevel lov til at spille med og være farlige til tider. Det var unødvendigt, for Cameroun var virkeligt dårlige i år. Karakter: 4
- Kampen mod Chile var ikke let, men Brasilien sad på det meste, så selvom den gik i straffespark, så var det stadig godkendt uden at være prangende. Karakter: 7
- Colombia gav værterne problemer. De formåede at dominere spillet i perioder og især i slutningen af kampen presse Brasilien helt i bund i jagten på en udligning. Colombia var dog et rigtig stærkt hold, så alene sejren tæller godt opad. Karakter: 4
- Semifinalen mod Tyskland er en klokkeklar -3. Det kan ikke være anderledes.
Samlet karaktergennemsnit: 3.5
3.5 betyder selvfølgelig, at faget er bestået, og Brasilien er da også stadig med i kampen om medaljer, men i forhold til forventningerne, så er det håbløst. En elev, der er vant til at få 10 eller 12 har meget svært ved at stille sig tilfreds med 3.5, og således også de brasilianske fans. Det var en sorgens dag, da Brasilien gik på banen mod Tyskland.
Brasilien manglede Neymar og Thiago Silva. Det gjorde ifølge bookmakerne kampen helt lige. Virkelighedens verden så ud til at være lidt anderledes. Den så ud til at gøre kampen ekstremt ulige til tyskernes fordel. Da der også vil komme et kampreferat af semifinalekampene i finaleoptakten, så vil jeg nøjes med at se på situationen fra Brasiliens side. Og det startede skidt. Marcelo var direkte involveret i at give et unødvendigt hjørnespark til tyskerne, der førte til 1-0 målet. For slet ikke at snakke om den totalt manglende opdækning af Thomas Müller i den situation. Det burde give en del rynker i panden hos Brasiliens træner.
Marcelo var kort efter involveret i en situation i den anden ende af banen. Philip Lahm nedlagde ham, men dommeren mente ikke, at det var nok til et straffespark. Det er sådan noget, der i den sidste ende kan betyde meget. Momentum på dette tidspunkt af kampen er ekstremt vigtigt.
2-0 målet var historisk. Miroslav Klose er dermed den mest scorende spiller i VM-slutrunder nogensinde. Det var hans mål nr 16, og dermed overhalede han den brasilianske Ronaldo, der "kun" nåede 15 i hans karriere.
3-0, 4-0 og 5-0 skete alle indenfor den første halve time. Især 4-0 målet var på en brasiliansk fejl. Fernandinho smed bolden væk og tyskerne drønede direkte ned og scorede. Brasilien var et hold i opløsning, og rigtig mange brasilianere udvandrede fra kampen i pausen. Noget, der er totalt uhørt i en VM-semifinale.
I anden halvleg var kampen selvsagt afgjort, men Brasilien skal have ros for at spille for at score. På den anden side, så havde de jo heller ikke meget at tabe, og 1 mål på tavlen ser altid langt bedre ud end 0. At de danske tv-kommentatorer var forargede over, at Brasilien spillede offensivt, når de var bagude 0-5 fremfor at forsvare og undgå større nederlag siger vist mest om kommentatorerne.
Brasilien fik ikke rigtig hul på bylden, så i stedet blev det 6-0 og 7-0, før trøstemålet faldt. Oscar fik endelig reduceret meget kort før tid, og dermed blev nederlaget på 1-7. Det er Brasilien største nogensinde (sammen med et 0-6 nederlag tilbage fra 1920). Derudover er det første gang i 42 kampe, at Brasilien taber på hjemmebane. Den her kamp er det, som dette VM vil blive husket for i fremtiden. Ikke Costa Rica's eventyr, verdens/europamestrene fra Spaniens 1-5 kollaps, Ochoa's umenneskelige målmandsskills eller skumsprøjt/goal technology. Tysklands sejr på 7-1 vil stadig være samtaleemne om 50 år.
Tilbage er der vist kun at begrave Brasilien:
Brasilien skal genopstå og hjemtage bronzemedaljerne i aften, men det er nok tvivlsomt om de kan motivere sig til det. Et VM helt uden medaljer vil være en katastrofe, og det bliver ikke let. Holland, som er bronzemodstanderen, har overordnet set gjort det bedre end brasilianerne, så lad os se på deres vej til bronzekampen:
Holland's vej til bronzekampen:
Holland-Spanien 5-1
Holland-Australien 3-2
Holland-Chile 2-0
Holland-Mexico 2-1
Holland-Costa Rica 0-0 (Holland videre efter straffesparkskonkurrence)
Holland-Argentina 0-0 (Argentina videre efter straffesparkskonkurrence)
Bemærkelsesværdigt er det, at Holland startede så målfarligt, men ikke har scoret de sidste 4 timer, de har spillet. De gjorde en god indsats fra start i faget 'VM 2014', men da vi nærmede os eksamen gik gassen lidt af ballonen:
- Den første kamp mod Spanien var et rent 12-tal. 5-1 sejren var ikke et mål for lidt, og Holland ownede Spanien på alle ledder og kanter.
- Kampen mod Australien var lidt speciel. Australien kom foran 2-1, men det var på lidt tilfældige chancer, som til gengæld blev eksekveret til perfektion. Holland formåede at ryste Australiens gode run af sig, og det tæller også for noget. Karakter: 4
- Chileopgøret var en trist affære, hvor Holland kunne spille taktisk og Chile ikke ville forsøge noget. På den baggrund kan man ikke rigtig forvente, at Holland går ud og skaber kampen. Alligevel hives der en 2-0 sejr hjem, så et lidt billigt 7-tal kan det blive til. Førstepladsen i gruppen var aldrig i fare, og det var hovedformålet med kampen.
- Ottendedelsfinalen var præget af de ekstremt høje temperaturer. Mexico var lige så godt med i kampen som hollænderne, og det var en kamp, der kunne være gået begge veje. Spilmæssigt var der nok et lille hollandsk overtag, og at udskifte dos Santos allerede efter en time kan i bakspejlet godt have været en afgørende fejl fra mexikanernes side. Karakter: 4
- Uanset at Costa Rica var turneringens store overraskelse, så er det et hold, som Holland bør slå. Der var meget langt mellem snapsene i det hollandske spil, og i den forlængede spilletid kunne sejren lige så godt være tilfaldet Costa Rica. Det er ikke godt nok at skulle ud i et lotteri mod Costa Rica. Karakter: 00
- Semifinalen mod Argentina var en trist taktisk affære. Omvendt så var der to hold på banen, og det, der satsede først ville likely tabe, så taktikken er forståelig nok. Det er bare dødssygt at overvære. Argentina havde formentlig de bedste chancer (hvis det da overhovedet skal være i flertal), så det bliver kun til et 2-tal for i det mindste at fremtvinge straffesparkskonkurrencen.
Samlet karaktergennemsnit: 4.8
Udelukkende på karaktergennemsnittet, så bør Holland tage sejren i aften. Men det er værd at bemærke, at Holland er gået i stå i de seneste to kampe, så måske er de toppet for tidligt. Læg dertil, at Thiago Silva er tilbage for Brasilien og så er det hele måske ikke så sort og hvidt.
Semifinalen mod Argentina var som nævnt en trist affære, så den er det ikke værd at spilde megen tid på. Argentina var uden Di Maria og Agüero, hvilket alt andet lige burde give Holland den chance, de havde håbet på. Hvis Holland ikke slår et Argentina uden de to profiler, så slår de dem nok slet ikke.
I den ordinære spilletid var der nogle få skud fra argentinsk side, mens det fra hollandsk side var begrænset til en enkelt gang helt inde i dommerens overtid, hvor Robben pludseligt var fri i feltet, men hans skud blev blokeret af Mascherano.
I den forlængede var det igen Argentina, der havde chancer og jeg talte reelt 0 til Holland. Så på den baggrund skulle Holland være klart lykkeligst over at klare den til straffesparkskonkurrencen. I kvartfinale skiftede van Gaal målmand til straffesparkskonkurrencen, men denne gang kom Krul ikke ind, fordi van Gaal allerede havde brugt sine udskiftninger tidligere. Måske var det en dårlig disposition, for Cillessen reddede ikke et eneste argentinsk spark. Så da både Ron Vlaar og Wesley Sneijder brændte, så gik Argentina fortjent videre til finalen, og Holland måtte nøjes med at se frem til et bronzeopgør mod værterne.
Der var bare ikke nok 'dutch dynamite' i den i denne omgang:
Det er kampen om tredjepladsen og bronzemedaljerne ved VM. Det er ganske stort, men for de to deltagerhold er der en god chance for, at det lige nu føles som et stort nederlag. Det er ofte svært at rejse sig til at spille om tredjepladsen, når man har drømt om guld. Ikke mindst for Brasilien med det ydmygende nederlag til Tyskland. Jeg satser gerne 3 vingummibamser og en fløjte af træ på, at det var sådan her de følte i minutterne efter kampen.:
Vi kan se frem til et åbent opgør, hvor motivationen spiller den allerstørste rolle. Det er en af de kampe, hvor jeg selv ville foreslå at vente til man har set spillerne og deres spillelyst på banen, og så derefter lægge et livebet ind. Men hvis man gerne vil have klaret det inden, så er de bedste odds netop nu:
Brasilien: 2.20 hos Ladbrokes og Danske Spil
Uafgjort: 3.80 hos Bet365 og Tipico
Holland: 3.40 hos Bet365
- Hvad er PN's bud på en vinder?
- Får Brasilien revanche fra kvartfinalen i 2010, hvor Holland vandt 2-1?
- Hvilket hold er bedst til at rejse sig efter skuffelsen i semifinalen?
Tror nu også Brasilien napper den.
Med Silva tilbage til at styre forsvaret istedet for pivringe Luiz, og 11 hjerter der VIL vinde for deres land, så tror jeg ikke Holland kommer til fadet.
Jeg har en god fidus til Holland. Brasilien kommer til at stå rigtigt godt til det Hollandske kontraspil (hvilket Argentina jo taktisk flot formåede at ødelægge), og netop de 11 hjerter der vil vinde, kan meget nemt gå hen og blive Brasiliens største problem. Et mål imod sig, og de begynder straks at tænke på sidste kamp mod tyskerne.
Jeg synes ikke Brasilien har været gode i den her turnering, og jeg tror knækket de led i semi-finalen var for stort.
Sjovt som linjerne for samlet antal mål er stik modsat for finalen og bronzekampen.. Jo jo, det er naturligt, at der er forskel, men jeg synes, at forventningerne om en meget målrig kamp i denne er en anelse for optimistiske ift. odds..
Jeg har ikke den store fidus til Fred og co. i front, og sådan som Holland formåede ikke at skyde på mål i sidste kamp, så lover det ingen målfest imho.. Så skal det da kun være fordi, at Brasiliens forsvar vælger at spille pik i 90 minutter som i sidste kamp, at kampen på den måde kan blive målrig.. Men mon ikk at de brasilienske spillere alligevel har så meget respekt for sit land, at de ikk lader det ske..
Nu må vi se.. Jeg har hvertfald spillet under 3.5 mål til 1.55 (Ladbrokes)..
birdshake skrev:
Er der noget information ude om hvilket hold Holland op med? Tror i man regne med Robben og RVP inde fra start eller tror i Van Gal laver ændringer?
Der skal nok komme nogle ændringer.
Jeg vil ikke blive overrasket hvis Huntelaar starter inde i stedet for RVP. Robben skal helt sikkert nok være med fra start.
birdshake skrev:
Er der noget information ude om hvilket hold Holland op med? Tror i man regne med Robben og RVP inde fra start eller tror i Van Gal laver ændringer?
Der skal nok komme nogle ændringer.
Jeg vil ikke blive overrasket hvis Huntelaar starter inde i stedet for RVP. Robben skal helt sikkert nok være med fra start.
Yea, tænkte også at Van Gal måske ville "spare" RVP. Tak for indsparket ;)
Jeg læste et sted (EB, måske), at Val Gaal er stor modstander af bronzekampen. Kan det tænkes, at han stiller med reserverne som en form for "protest"?
7913 skrev:
Jeg læste et sted (EB, måske), at Val Gaal er stor modstander af bronzekampen. Kan det tænkes, at han stiller med reserverne som en form for "protest"?
Tvivler stærkt på, at nogen har lyst til at tabe en kamp om medaljer.
3 pladsen giver 15 millioner kroner mere end 4 pladsen. Penge som begge forbund sikkert godt kan bruge.
Van Gaal er så pisse konservativ at han får Thatcher til at ligne en flowerpower pige.
Van Gaal er samtidig blevet kritiseret på den hjemlige front over holdets spillestil.
Jeg tror at Van Gaal helst er kampen foruden, men når den nu skal spilles, så vil han vinde. Han holder derfor fast i stammen på holdet og praktiserer igen den hollandske udgave af italiensk cattanagio.
Jeg tror til gengæld godt at Scolari kunne finde på at skifte 4-5 mand ud. De brasilianske spillere må dog være ekstremt usikker på sig selv efter at tyskerne udraderede dem. Derfor tror jeg at Scolari også fokuserer på at få lukket af, således at man ikke bliver kørt over ende, som Spanien blev det mod Holland.
Jeg tror derfor at vi får en af de kedeligste bronzekampe at se i nyere tid, hvor den defensive organisation står i højsædet.
Hvis holdopstillingerne er som forventet for Holland, så spiller jeg som nimacos på under 2,5 mål
7913 skrev:
Jeg læste et sted (EB, måske), at Val Gaal er stor modstander af bronzekampen. Kan det tænkes, at han stiller med reserverne som en form for "protest"?
Yea, han har ikke ligefrem tilbageholdt sin kritik. Jeg læste dog at en af grundene var hvordan et nederlag her kunne ændre stemningen omkring landsholdets præstation fra "flot, de klarede sig over alt forventning" til "de er skod, tabte to kampe i træk".
Så selvom han er modstander af konceptet bag en bronzekamp, tror jeg alene for eget eftermæles skyld samt folkestemningen i Holland ift. landsholdet, at han vil prøve at vinde kampen (dog muligvis med et lidt mindre "taktisk" approach).
Mexico mener, at Arjen Robben filmede sig til det sidste straffespark og derfor har de lavet ham som Pinata, der er den mexicanske udgave af at slå katten af tønden.
Et lille bet ude på Brasilien, man må trods alt forvente at deres motivation er noget større en Hollands både pga af hjemmebanen og deres store semifinale nederlag, og så tror jeg sku Holland får svært ved at motivere sig når nu de fik sølv for 4 år siden, så virker en bronzemedalje sku lige pludselig ikke som noget særligt.
Efter at have læst på textTV, at van Gall og Holland kan skrive historie som det 1. land der ikke har lidt et nederlag i ordinær eller forlænget tid i en slutrunde, så er jeg alvorligt bange for, at han igen stiller op i sin 6-3-1 og venter på en dødbold/omstilling.
Tilter virkeligt hvis vi skal se en langgaber i en fucking bronzekamp. De kampe er altid højdepunktet ved VM fordi der bare bliver spillet fodbold. Men skal nok passe at Van Gaal fucker den kamp op også.
Håber og tror på en god kamp. Det er Van Gaal's sidste kamp for Holland, og ingen af spillerne tænker på næste kamp, eller hvis de trækker et gult kort for meget. Det er all in pre, og fuld gasolina.
Brasserne vil gerne vaske noget af skammen væk "det bliver svært" , så de kommer nok flyvende. Hvis hollænderne kan modstå det første pres, tror jeg godt de kan vinde på lidt kontra fodbold.
Synes oddset @ odds 3,5 på Holland er en smule højt, så den ska da prøves.
Tak :) Jeg ligger nr 4 i en drømmeholdspulje, hvor der er skillinger til top 3. Alt og alle har tyskere, så jeg er nødt til at gå modsat. Så det er AI på Messi, Aguero og Brasilien ;)
Håber Brasilien kommer tidligt foran så Holland er nødt til at komme ud af hulen. Van Gaal bliver sgu ikke sjov at få i Premier League. Det er rigeligt med en træner i topklubberne der forsøger at slå fodbolden ihjel :(
Jeez, vildt at ingen af de "eksperter" kan forstå at Van Gaal synes bronzekamp SOM KONCEPT er ligegyldigt. Det betyder ikke at han er ligeglad med det resultat han med sit hold kan opnå i en.
"Actually FIFA made a ruling on this matter (in 2012 I believe). Basically they decided that if a player grabbed another player outside the penalty box, and continued to hold him inside the penalty box, the referee may decide on his own whether to award a PK or a free kick."
Vil også mene, der er straffe, selvom jeg selv er tungt på Holland. Blind knæ går tydeligt ind i Oscars løbebane og så er der straffe. Eller er det nemt at være forsvar, hvis du bare kan stikke foden ud og forvente at angriberen dodger.
Der er aldrig straffe i den situation. Oscar har jo ladet sig falde noget tid inden kontakten og han lader sig falde sådan at han selv søger kontakten. Hvis han vil have straffe må han sgu løbe videre og håbe hollænderen laver kontakten eller flæsker ham.
Synes det er klamt at man skal have kontakten. Det er vel ret naturligt at man prøver at dodge en fod, som utvivlsomt vil blive ramt såfremt man ikke gør det.
Tydeligvis ikke den rette træner, nok har Kaka og Ronaldinho ik samme niveau som tidligere, men de vil klart ha forstærket dette svage offensiv, sikkert os mange andre brasilianer.