Når man snakker om spektakulære kvalifikationer med at overvinde svære odds i slutkampene, så kan man ikke komme uden om Colombia. Man stod i sidste kamp og skulle bruge ét point på hjemmebane mod Chile, og det i sig selv er måske nok muligt. Men når man med under en halv time tilbage af kampen er bagude 0-3, så ser det pludseligt noget sværere ud. Som I sikkert kan gætte, så lykkedes det, og det fortjener helt sikkert et gensyn:
En anden ting, som Colombia blev verdenskendt for, var selvmålet i 1994. Colombia var på forhånd hyldet som en mulig titelvinder og havde en status, der sagtens kunne måle sig med Danmarks 1986-hold. Efter sigende var der rigtig mange penge på spil fra diverse lyssky foretagender inden slutrunden. Det endte i en stor fiasko og syndebukken blev udpeget til at være Andrés Escobar, der mod USA uheldigvis scorede selvmål, og han blev myrdet kort tid efter VM. Det er endnu uvist, om der var en sammenhæng, men Colombia er helt sikkert et land, hvor man ikke skal træde de forkerte over tæerne. Jeg har valgt at vise hans selvmål, fordi det er en del af Colombia's fodboldhistorie og altså ikke som respektløshed overfor Escobar, som jeg selv husker som en rigtig dygtig forsvarsspiller:
Af de mere farverige og sjove personligheder fra det sydamerikanske land, så er målmand René Higuita en mand, man aldrig glemmer. Han gik ikke ind for bare at varetage sin rolle i målet, men nød ofte at gå med frem eller lave lidt ekstra ud af hans opgave i målet. Selvom han var målmand, så scorede han over 40 mål i sin karriere, heriblandt 3 landsholdsmål. Det gik ikke altid lige godt, men underholdende var det altid:
I år må Colombia undvære deres megaprofil Radamel Falcao, der brækkede benet for Monaco tidligere på året. Han er holdets helt store stjerne, og det kan ikke andet end være et handicap for Colombia. Colombia er garanti for god fodbold og farverige personligheder, så de er bestemt værd at følge uanset savnet af Falcao. Om de kommer frem i forreste række er måske dog lidt tvivlsomt.
Grækenland var - trods de var i play off mod Rumænien - et hold, der fra start til slut i kvalifikationen spillede som et hold, der skulle til VM. De er ikke det mest farverige hold, men en klog mand sagde engang, at offensiven vinder publikums hjerter, mens defensiven vinder mesterskaber. Hvis det er rigtigt, så burde Grækenland have en chance i år. De er defensivt enormt stærke, og det er det, holdet er bygget op omkring.
Ser man historisk på det, så har Grækenland dog ikke meget at byde på. 2 gange har de været med til VM, og de er endnu ikke gået videre fra gruppespillet. I år kunne godt blive den første gang, men så skal det også gå op i en højere enhed. En gruppe med Colombia, Elfenbenskysten og Japan er dog noget af den bedste chance, grækerne får, så jeg ville ikke dømme dem helt ude, selvom de kun er 4.seeded.
Nu jeg har talt negativt om Grækenlands historiske formåen indenfor fodbold, så må jeg nok hellere nævne deres største triumf også. De vandt jo som bekendt Europamesterskabet i 2004. Det var en præstation mindst lige så chokerende som vores egne EM-helte fra 1992, så det kan vi som danskere let relatere til:
Colombia må affinde sig med favoritrollen i kampen mod Grækenland, men grækerne har - som vi kan se ovenfor - før overkommet større forhindringer:
- Kan et stærkt græsk forsvar stå distancen mod et colombiansk angreb uden Falcao?
- Har vi et nyt eventyr a la EM 2004 foran os?
- Slipper colombianerne fra kampen med livet i behold?
Følg med i morgen :)
