Elfenbenskysten er et af de hold, der gik ubesejret gennem kvalifikationen. Alligevel var det en lille smule presset. De afgørende play off-kampe var mod Senegal, og efter at have vundet 3-1 hjemme, så var det pludseligt en risikabel affære, da Senegal i returopgøret bragte sig foran med et kvarter tilbage af kampen. Ét sølle mål adskilte succes fra fiasko og det blev nogle heftige sidste minutter:
Det er Elfenbenskystens tredje deltagelse ved et VM, og det er samtidig deres tredje i træk. Der var meget store forventninger til dem, da de havde stjerner i flere europæiske klubber. Succes'en udeblev, og man har endnu til gode at gå videre fra gruppespillet. I år er Elfenbenskysten placeret i en absolut overkommelig gruppe, og man har stadig spillere som Didier Drogba, Yaya og Kolo Touré, samt Didier Zokora. Det er på ingen måde et anonymt afrikansk mandskab, der kommer fra Elfenbenskysten.
Elfenbenskysten er et land, hvor borgerkrigen har sat sine tydelige spor, og derfor har landsholdet en helt speciel rolle i forhold til det, vi er vant til her i Europa. Det er en ting, som man kan samles om og glædes over i fællesskab. Det betyder desværre også, at presset på spillerne er et helt andet end det, vi kender fra Europa. Politik og fodbold skal helst holdes adskilt, men i Elfenbenskysten bruger man netop landsholdet til at skabe - om ikke andet - så midlertidig fred. Landsholdet fra Elfenbenskysten er ikke bare fodbold. Det er langt mere end det:
I dag har Elfenbenskysten fået afholdt sit første demokratiske valg, men da valgets taber nægtede at acceptere resultat, så er alt langtfra fred og idyl dernede, så landsholdet er stadig et vigtigt samlingspunkt i en svær tid. For indbyggerne i Elfenbenskystens skyld kunne man godt unde dem et avancement fra gruppespillet i år.
Japan har haft deres kvalifikationsturnering under fuld kontrol. Der var aldrig nogen slinger i valsen, og bortset fra Brasilien, så var Japan det allerførste hold, der kunne melde sig klar til VM-slutrunden. Det er 5.gang i træk, at japanerne er med til slutrunden, så de er snart ved at være en fast bestanddel. Sidste gang nåede man 1/8-delsfinalen efter blandt andet at have slået Danmark i gruppespillet, og det er til dato Japans bedste resultat.
Keisuke Honda er stjernen, som Japan sætter deres lid til. I det hele taget er det offensiven, Japan lever på, for defensiven knirker lidt. Honda har ikke haft den store succes på det seneste i AC Milan, men på landsholdet har det kørt på skinner for japanerne alligevel. Samme historie gentager sig for Shinji Kagawa fra Manchester United: En dårlig klubsæson, men på landsholdet fungerer det. Om det også gør det i Brasilien bliver spændende at se.
Til dem, der skulle have glemt Honda's sparketeknik (eller de larmende vuvuzela'er), så kan vi da lige gense hans flotte frisparksscoring, der var medvirkende til at sende Danmark hjem fra Sydafrika før det rigtig blev sjovt:
Spørgsmålene, der vil blive diskuteret op til kampen er:
- Er Didier Drogba over the hill og for gammel?
- Er Keisuke Honda aka den japanske Ronaldo fit for fight efter en skuffende sæson i det italienske?
- Får Elfenbenskysten og deres gyldne fodboldgeneration endelig noget positivt med hjem til Afrika?
Det er først i nat klokken 3 dansk tid, at spillerne går på banen, og dermed er der måske ikke så forfærdeligt mange seere herhjemme, men for spillerne på banen er det ikke tid til at sove. De har ventet på det her lige siden de tog hjem fra Sydafrika for 4 år siden.
