
Midnatskampen mandag står mellem Black Stars fra Ghana og Guds eget land, USA. Det er en svær pulje, hvor Tyskland og Portugal også huserer, så skal man videre, så må man ikke fejle mod gruppens eneste andet "svage" hold.
Ghana er bestemt en kompetent modstander fra det afrikanske kontinent. Man viste stor styrke i kvalifikationen, ikke mindst med en 6-1 sejr i play off-kampene hjemme mod Egypten, som på ingen måde er et dårligt mandskab:
Ghana har været med til de sidste to VM-slutrunder og i 2010 kom man helt til kvartfinalen, før man måtte strække våben. Man er ved begge lejligheder gået videre fra gruppespillet, så det er et hold med masser af selvtillid, der kommer til Brasilien. I begge slutrunder slog man ligeledes USA, så måske bliver mandagens opgør alle gode gange tre?
Ghana har masser af profiler på holdet og så godt som alle spiller i professionelle klubber i Europa. For at nævne i flæng, så har Ghana spillere som Kevin-Prince Boateng fra Schalke 04, Kwadwo Asamoah fra Juventus, Asamoah Gyan fra Al Ain (tidligere Udinese og Sunderland) og Michael Essien fra AC Milan. Listen stopper ikke der, da 80 % af Ghana's spillere til dagligt hører til i Europa, men vi kan naturligvis ikke remse dem alle op.
Asamoah Gyan lyder måske ikke så intimiderende, når man hører, at han spiller for Al Ain, men hvad så med 99 mål i 91 kampe? Så begynder det straks at lyde mere imponerende. Han er en herre, man skal holde et vågent øje med. Asamoah Gyan er dog nok desværre mest kendt for hans action i forlænget spilletid i kvartfinalen mod Uruguay, hvor han brændte det straffespark, der ville have sendt Ghana i semifinalen. Det blev kampens allersidste spark før man gik til straffesparkskonkurrnce og Ghana røg efterfølgende ud.
Det var med længder den mest dramatiske afslutning på en kamp i sidste VM:
USA har til gengæld haft en meget svingende kvalifikation som følge af dårlige resultater på udebane. Nederlag til Jamaica, Honduras og Costa Rica gjorde USA's deltagelse i Brasilien meget usikker, men da Mexico kollapsede helt mod slutningen, så fik USA nogle lette og meget nødvendige points der og reddede sig igennem med røven i vandskorpen.
Man ser normalt USA som et dårligt mandskab, og det er da også kun blevet til medaljer én enkelt gang og det var helt tilbage i den allerførste slutrunde i 1930. I alt har USA dog været med til 9 slutrunder, så de er ikke en uvant gæst i det fornemmeste selskab.
Man kan på det amerikanske hold mønstre spillere som Jermaine Jones fra Besiktas og Michael Bradley fra Borussia Mönchengladbach. Også den danske Superliga har haft et præg på den amerikanske trup, da Aron Johannsson, der har spillet i AGF, kan tænkes at få spilletid. På nuværende tidspunkt må han affinde sig med at være reserve for Sunderlands stærke angriber Jozy Altidore.
Fodbold i USA har altid stået lidt i skyggen af det, som amerikanerne opfatter som "rigtig" fodbold - det, vi kalder amerikansk fodbold. Efter 1994, hvor USA selv arrangerede VM, så er det dog langsomt blevet mere accepteret. I Guds eget land er man ikke for god til at fyre lidt humoristiske og sarkastiske indslag afsted om fodboldsporten.
Her er det FIFA og VM, der står for skud:
- Ghana er små favoritter, men kan de stå for presset?
- Får USA revanche for de seneste to slutrunder?
- Får amerikanerne noget at hjulpe over eller fortsætter fodbold med at være mål for mobning i de hjemlige medier?
- Hvad er DIT bud på mandagens midnatskamp?